"Jeg forestiller mig, at man på langt de fleste skoler vil have en dialog og i enighed finde ud af, hvilken vej man skal. Den dialog oplever jeg, det er meget nødvendigt at få taget", siger rådmand Thomas Medom

Aarhus: Skoleledelserne forpligtet til dialog med lærerne om læringsplatforme

Byrådet i Danmarks næststørste by har besluttet at sætte skolerne fri af læringsplatformen. I praksis betyder det, at skoleledelserne er forpligtet til at tage en dialog med personalet om, hvorvidt platformen er det bedste redskab til at løse opgaverne. Når man ikke til enighed, har skolelederen det sidste ord.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Byrådet i Aarhus har for nylig besluttet, at skolerne skal sættes fri af læringsplatformen, som "fremover skal være et frivilligt tilvalg". Rådmand på skoleområdet er Thomas Medom fra SF, der stod bag forslaget.

Ifølge ham ændrer beslutningen ikke på noget substantielt i forhold til den udmelding, kommunen fik fra Undervisningsministeriet, da den søgte om dispensation fra at bruge læringsplatformen i foråret.

Aarhus har nu officielt sat skolerne fri fra læringsplatformen 

"Byrådet har i virkeligheden bare bekræftet det, jeg sagde, dengang ministerens svar kom", siger han til folkeskolen.dk

Byrådsbeslutningen indeholder tre yderligere konkrete punkter:

(1) Lærerne får mere frihed til at tilrettelægge undervisningen, som de finder det bedst.

(2) Den store mængde kontrol af folkeskolen erstattes af tillid til fagpersonalet.

(3) Der sættes fokus på trivsel og tid til den enkelte frem for målstyring og evalueringsskemaer.

Læringsplatformene blev til i et lukket forhandlingsrum med KL

Ifølge Thomas Medom skal det opnås ved, at byrådet nu forpligter skolerne til at involvere medarbejderne i en dialog om, hvordan læringsplatformene skal bruges. Skolebestyrelserne bør også opfordres til at komme med input, lyder det fra rådmanden.

"Rent juridisk og formelt ligger beslutningskompetencen i sidste ende hos skolelederen. Men jeg forestiller mig, at man på langt de fleste skoler vil have en dialog og i enighed finde ud af, hvilken vej man skal. Den dialog oplever jeg, det er meget nødvendigt at få taget", siger han.

Hvornår og hvordan den dialog skal foregå, er der fra byrådets side ikke stillet krav om. Det skyldes, at skolerne er på meget forskellige stadier i implementeringen af læringsplatformen, fortæller Thomas Medom:

"Der er nogen, der i forvejen har trådt på bremsen. Andre steder er man langt fremme og står derfor over for en større ændring".

Ministeriet: Platformen vil i praksis være løsningen i mange kommuner

Da kommunen i februar søgte om dispensation fra at bruge læringsplatformen, lød det fra ministeriet, at der ikke kunne gives dispensation, da det kun er besluttet, at læringsplatformen skal indkøbes - ikke hvordan den skal bruges.

Ministeriet: Kommuner bestemmer selv brugen af læringsplatforme

Det understreges dog i ministeriets svar, at elever, forældre og pædagogisk personale via et eller andet redskab skal have digital adgang til elevplan, elevportfolio, digitale læremidler og uddannelsesplan.

Desuden skal elever, forældre, pædagogisk personale samt ledelsen have digital adgang til information om elevens læring og trivsel, herunder resultater af nationale test.

Endelig skriver ministeriet, at elever og pædagogisk personale skal have muligheden for at lave og dele læringsforløb ud fra Fælles Mål og individuelle læringsmål, samt at elevplanen skal være digitalt tilgængelig for forældrene og opdateres mindst en gang hvert skoleår.

"Dette vil i praksis i de fleste kommuner ske via en læringsplatform, men dette er kommunens egen beslutning", skriver ministeriet.

Skolelederne: Lærerne skal stadig planlægge undervisningen

Ifølge formand for Skolelederforeningen i Aarhus Helle Mønster vil skolerne fortsat bruge læringsplatformen til uddannelsesparathedsvurderinger og elevplaner.

De kunne i princippet godt laves i andre digitale værktøjer, men i læringsplatformen er der styr på persondatasikkerheden, hvilket ikke på samme måde garanteres andetsteds.

EU's nye regler for persondata: Det skal lærerne gøre

"Derfor er MinUddannelse fortsat det oplagte værktøj til det. Men om læringsplatformen forsat skal være et sted, man laver årsplan, undervisningsplaner og deler undervisningsforløb, det er det op til den enkelte skole at beslutte", siger hun og tilføjer:

"Beslutningen friholder ikke lærerne fra at lave årsplaner, planlægge den næste periode eller at organisere undervisningen på en måde, så eleverne lærer det, man gerne vil have, de skal lære. Nu må ledelsen, personalet og bestyrelsen have en dialog om, hvilke redskaber der er bedst at løse de opgaver i".

Og i sidste ende ligger det inden for ledelsesretten at tage beslutningen, hvis den dialog ikke fører til enighed?

"Ja".

ÅLF: Det skal give mening for læreren

I Århus Lærerforening ser næstformand Dorthe Ryom Fisker frem til øget lokal dialog om, hvordan læringsplatformen skal bruges.

"Vi kan forhåbentlig nå derhen, hvor de kun skal bruges der, hvor det giver mening for læreren. Både byrådsbeslutningen og reduceringen af antallet af bindende mål skulle gerne slå igennem på platformene, så det bliver lærerens værktøj og ikke et målstyringsværktøj", siger hun.

I første omgang er Dorthe Ryom Fisker tilfreds med, at der signaleres fra byrådet, at foden skal slippes fra speederen.

"Vi skal sørge for, at der er tid til ude på skolerne at stille os selv spørgsmålet, hvad det er for et redskab, der stilles til rådighed for lærerne, og om det giver mening for dem", siger hun.

Kun tre ud af ti lærere: Tiden er godt brugt på læringsplatformen

Helle Mønster bakker op om ambitionen om at få taget en grundig dialog på skolerne om, hvad læringsplatformens rolle skal være. Men hun understreger samtidig, at mange skoler allerede har brugt mange resurser på en implementering, der nu kan vise sig at være spildt.

"Jeg vil gerne opfordre til, at man som politiker fremadrettet husker, at det kræver mange resurser at implementere så store ændringer, og at man ikke kommer til at tage noget af bordet for tidligt. Når man beslutter tiltag, bør de få nok tid til, at man kan se en effekt af dem".