Blog
0   23

All inclusive

Abonner på nyt om Folkeskolens matematikrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Inklusion er en svær ting, men den lykkes bedre, når der følger ressourcer med.

Jeg overtog for et par år siden en 7. klasse i matematik. I klassen var der flere elever, der tidligere havde gået i skolens specialklasser. De var blev udsluset til normalklasserne i løbet af mellemtrinnet. Da vi så kommer til 8. Klasse, besluttede kommunen, at nu skulle resten af eleverne fra 8. specialklasse så ud i normalklasserne. De kunne ikke længere gå i specialklassen, hvor der kun er få elever og to lærere. Skolen finder en løsning, hvor eleverne så skal gå i den samme normalklasse, men med 2 lærere i alle timer. Vi får således i 8. klasse en meget stor klasse, men vi er to lærere i alle timer også i matematik. Nogle af lærerne fra specialklassen flytter således med eleverne over i normalklassen, og der spares nogen væk.

 

Udfordringerne

Det har været en kæmpe udfordring for alle. Lærere, der skulle undervise samme, men som udgangspunkt med forskellige fagsyn. En klasse, hvor der pludselig var meget få piger og mange drenge. Elever med meget forskellige faglige forudsætninger. Forældre, der er vant til at have et barn i et specialklassemiljø. To kulturer, der skulle smeltes sammen. Vi har alle mærket frustrationen.

Artiklen fortsætter under banneret

 

Glæderne og sorgerne

Men der har også været mange glæder. Det har været en stor fornøjelse at opleve elever, der gang på gang overskrider egne grænser. Det har været fantastisk at opleve eleverne fra den oprindelig klasse modtage eleverne fra specialklassen. Men den fagfaglige skole er en kæmpe udfordring, der skaber skår i glæderne. Det er hårdt at opleve, at man skal arbejde dobbelt så hårdt som klassekammeraterne, men opnå mindre. Det koster på trivsels og selvtillidskontoen. Hvis man da ikke i stedet opgiver kampen, og fokuserer på andre ting i livet end skolen. Den abstrakte tænkning i matematik er en klar udfordring. Hvordan kommer man fra at have læst en tekst til at omsætte den til matematik, når ens hoved er fyldt med alt muligt andet.

Man bliver ikke en normalklasseelev, bare fordi man går i en normalklasse. Man har stadig brug for megen støtte fra alle de voksne omkring en.

 

Kan man tillade sig at spare på elevernes muligheder for at få et godt liv – hvad det så end er

Jeg tænker ikke, at vi har råd til at spare på de elever, der har brug for ekstra ressourcer. De svageste elever skal have den største og bedste støtte, for de har, som alle andre, også drømme og ønsker til deres egen fremtid. Det er hårde tider i skolen lige nu, eleverne presses hårdt fra alle sider. Vi undres ikke længere over over tallene for børn med angst, skolevægring, påbud fra arbejdstilsynet osv. De må være meget forkælede og deres forældre har nok glemt at opdrage dem. Der er noget galt med hele systemet. 

Jeg ser håb forude, når vi får færre bindende mål, og vi igen kan tale om lærerens professionelle dømmekraft og handlerummet for den. Og så håber jeg virkelig, at man ikke ser specialklasserne som en udgift, men som en ressource, for det er de skæve hjerner, vi skal leve af i fremtiden.

Det lille eksperiment med at inkludere 7 drenge fra en specialeklasse i en normalklasse er gået rigtig godt, og man kan godt sige at spareøvelsen er lykkes.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.964 andre er allerede tilmeldt

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.180 andre er allerede tilmeldt