Stod det til mig, sender vi ikke et eneste barn ud af grundskolen, der ikke forstår sammenhængen mellem datasæt, computeralgoritme og computermodel, siger Ole Sejer Iversen.

Eksperternes udkast: Nyt teknologifag skal ruste elever til at være medskabere af et digitalt samfund

En ekspertgruppe afleverede i sidste uge deres udkast til fælles mål, læseplan og undervisningsvejledning til det nye fag teknologiforståelse. Ifølge gruppens formand har et af pejlemærkerne for arbejdet været at nå frem til et fag, der gør eleverne til kritiske medskabere af et digitaliseret samfund.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

(Opdateret 20:04. Det fremgik af tidligere version ikke tydeligt, at det kun var et uddrag af udkast til ny formålsparagraf, der var offentliggjort) "Vi skal have lært vores unger det, vi aldrig selv formåede. At holde algoritmerne i ørerne og spørge os selv: Det er det her, vi kan med digital teknologi, men er det også det, vi vil?".

Sådan lød det fra professor ved Aarhus Universitet Ole Sejer Iversen, da han på Skolelederforeningens årskongres løftede noget af sløret for arbejdet med anbefalinger til det nye fag teknologiforståelse. Ole Sejer Iversen sidder i spidsen for en ekspertgruppe, som mandag i sidste uge afleverede deres anbefalinger til undervisningsministeren.

Han understregede, at der foreløbig udelukkende er tale om udkast og anbefalinger, og at det endelige resultat kan nå at ændre sig helt frem til den endelige offentliggørelse, som forventes midt i december.

It-vejlederne: Teknologiforståelse er "den nye matematik"

Herefter skal 46 skoler fra 2019 deltage i et treårigt forsøgsprojekt, hvor faget kommer på skoleskemaet. Halvdelen af skolerne skal arbejde med det som selvstændigt fag, mens den anden halvdel skal eksperimentere med at få teknologiforståelse ind i alle fag.

Ekspertgruppeformanden ville dog gerne løfte sløret for et uddrag af udkastet til en formålsparagraf. Det lyder sådan her:

Nyt fag: Her kommer teknologiforståelse på skoleskemaet fra 2019

"I faget teknologiforståelse opnår eleverne faglige kompetencer til at forstå digitale teknologiers muligheder og digitale artefakters konsekvenser med henblik på at styrke elevernes forudsætninger for at forstå, skabe og agere meningsfuldt i et digitaliseret samfund hvor digitale teknologier og digitale artefakter er katalysator for forandringer".

Digital dannelse og uddannelse skal gå hånd i hånd

I sit oplæg pointerede Ole Sejer Iversen, at udkastet afspejler en ambition om, at teknologi på skoleskemaet skal være mere end bare at få teknologi ud i skolen.

"Det handler om at invitere den generation, der er på vej gennem folkeskolen, til at være med til at forme den digitaliserede verden, vi i øjeblikket er i gang med at skabe med algoritmer. Teknologiforståelse handler om kritisk, nysgerrigt og refleksivt at vide, hvad vi skaber, når vi skaber noget med algoritmer", sagde han.

Ole Sejer Iversen fremhævede fire kompetenceområder, som har været pejlemærker for at udvikle indholdet i faget. De adskiller sig en del fra de såkaldte STEM-kompetencer (science, technology, engeneering, math), man for eksempel fokuserer på i USA, understregede han.

Filosof: Digital dannelse bør starte tidligt

"Det er faktisk en verdenspremiere på en teknologifaglighed, hvor dannelse og uddannelse går hånd i hånd", sagde han og løftede sløret for de fire kompetenceområder: Teknologisk handleevne, computationel tankegang, digital design og designprocesser samt digital myndiggørelse.

Ikke kodning for kodningens skyld

Teknologisk handleevne handler om at sikre, at alle børn kan forstå hvad der sker, når man eksekverer ting på en computer, der er koblet op i et netværk af andre computere, forklarede Ole Sejer Iversen.

"Vi har observeret, at mange elever i udskolingen simpelthen ikke ved, hvad det er at klikke på en fil, hvis de bliver bedt om at gøre det. Vi har i for lang tid tænkt, at det med teknologien klarer børnene nok. De er jo digitalt indfødte. Vi skal i stedet til at tænke, at de skal have støtte til at forstå, hvad digital teknologi er under motorhjelmen", uddybede han.

Computational tankegang er en tankegang, hvor man har et blik for, hvordan problemer kan løses ved hjælp af digitale teknologier.

"Det er kompetencen til at kunne forstå fænomener i verden, modellere dem og omsætte dem til noget, der kan eksekveres meningsfuldt i en computer", forklarede Ole Sejer Iversen.

Det er ikke så meget evnen til at lave en algoritme, som det er evnen til at gennemskue, hvordan en algoritme kan bruges til at løse et problem, understregede han.

Forsker: Vi snakker ikke samme sprog om it-kompetencer

"Det er ikke kodning. Det er tanken, der er det vigtige. At tænke, at teknologiforståelse er noget med kodning, er det samme som at tænke, at H.C. Andersen var ham med bogstaverne", lød det fra professoren.

Riv masken af teknologierne

Kompetenceområdet digital design og designprocesser dækker over at forstå, at når nogen designer en teknologi, så har de også en intention med at gøre det på præcis den måde.

"Det forstår børnene bedst ved selv at konstruere teknologi. De skal ved gud også lære at kode, men de skal mest af alt lære at forstå, hvordan de digitale artefakter, de laver, giver mening for og påvirker andre mennesker. Ved at koble brug og design forstår de også, hvordan andres algoritmer er vendt imod dem", sagde han.

Alle børn skal lære at kode i folkeskolen

Digital myndiggørelse handler om at kunne analysere digitale teknologiers funktioner og intentioner. At kunne afmaskere dem, lød det fra Ole Sejer Iversen:

"Vi skal have en generation, der forstår, at der findes alternativer til det, der eksisterer. At teknologi ikke bare er et ustoppeligt tog, man skal hoppe på, men at de selv kan styre lokomotivet. Det indbefatter en kritisk og nysgerrig stillingtagen til teknologien og en evne til at forstå den effekt digitale teknologier har på børnene selv, deres nærmeste og deres samfund".

Ligeværd er en af kerneværdierne i den danske skole, men teknologiudviklingen har lige nu en social slagside, lød det fra Ole Sejer Iversen.

"Den polariserer samfundet mere, end vi har set tidligere. Der er dem, der kan, og så er der dem, der skal leve med de andres algoritmer. Stod det til mig, sender vi ikke et eneste barn ud af grundskolen, der ikke forstår sammenhængen mellem datasæt, computeralgoritme og computermodel".