Blog
0   40

Læringsglemsel – Lad være med at tænke

Abonner på nyt om Litteratur, lærdom og læreruddannelse i dit personlige nyhedsbrev.


Læringsglemsel er det der sker, når alle i klassen er optaget af at få et teaterstykke sendt ud over scenekanten til skolefesten, det sker, når naturfagslæreren tager alle elever med ud i skoven for at finde spor af insekter og dyr, det sker, når der spilles fodboldkamp, hvor alle løber i de rigtige baner. Her kan man lære noget om fælles indsats, om sprogets betydning, om glæden ved rutine, om fokuseret iagttagelse af naturen, om boldens bane gennem luften og den allestedsnærvær

Læringsglemsel – Lad være med at tænke

”Lad være med at tænk. Kig blot på den, du skal aflevere til.” Det er standardreplikken fra håndboldtrænerteamet, når ”svære” afleveringer som eksempelvis en aflevering bag om ryggen skal indøves. Lad være med tænke. Bare gør det. Ofte forlanger man det modsatte, men kroppen husker en hel del. Og den husker godt. Til tider fungerer læring bedst, hvis man glemmer, at man er i gang med at lære.

Artiklen fortsætter under banneret

Det er denne ”læringsglemsel” psykologiprofessor Lene Tanggaard skriver om i sin nyeste bog med samme titel: ”Læringsglemsel”.

Der har de seneste ti år været meget fokus på læringsmål og refleksion over læringens indhold, men Lene Tanggaard mener, at en stor del af det, vi virkelig lærer, det har vi lært uden at give det mange tanker, at vi var i gang med at blive klogere.

I undervisningen er der simpelthen for lidt tid til at gå og kede sig. Når man keder sig, så må man ”finde på”, som hovedpersonen i Peter Frederik Jensens ”Læretid” gør det: ” ”På de dage, hvor der ingenting skete, gik han omkring og fandt på.”

Lene Tanggaard skriver sådan om læringsglemsel: ”Når vi gerne vil kontrollere læring, begynder vi at tale om klare mål og stratgier, men hvis nu læring sker bag om ryggen på os og hele tiden, så må vi acceptere, at vi reelt lærer i ’al slags vejr’.”

Når smedeelever (og alle andre elever) på teknisk skole ”fusker med faget” i pauser og efter skoletid, så lærer de virkelig noget om faget; helt uden at er fokus på læring og læringsmål. De har egne projekter, der afprøves. Der fremstilles nye konstruktioner, der kan sælges til familie og venner, og der arbejdes med at finpudse projekter til eget hus og hjem. Når eleverne fusker med faget, så sker det med en alvor og en fordybelse, der er drevet af et ønske om at lave gode produkter, der kan bruges. Samtidig sker der en træning af de håndværksmæssige færdigheder, og eleverne lærer at kombinere de forhåndenværende materialer i nye sammenhænge. Alt sammen noget, der også kunne have været genstand for undervisning på Teknisk Skole, men i så fald ville det på ingen måde have samme intensitet, samme alvor eller samme kombination af kreativitet og fordybelse. Det betyder dog ikke, at den ”almindelige undervisning” ledet af en lærer er nytteløs.

Der er fortsat brug for læreren, skriver Lene Tanggaard: ”Hvis der ikke er nogen (en lærer, en vejleder eller et givent stof, et materiale) til at pege ud i landskabet og vise, hvor hovedfærdselsårerne, gemmestederne og genvejene findes, så bliver det svært at orientere sig, og der bruges måske unødig meget krudt på at gå ad veje, der ender blindt.” Der skal være en lærer, der underviser i fagets kernestof. Der skal være en grundlag at fuske med faget ud fra. Det er blot ikke den eneste vej til lærdom.

”Læringsglemsel” er et nyt begreb, men alle lærere (og elever) vil genkende det fra virkeligheden. Læringsglemsel er det der sker, når alle i klassen er optaget af at få et teaterstykke sendt ud over scenekanten til skolefesten, det sker, når naturfagslæreren tager alle elever med ud i skoven for at finde spor af insekter og dyr, det sker, når der spilles fodboldkamp, hvor alle løber i de rigtige baner. Her kan man lære noget om fælles indsats, om sprogets betydning, om glæden ved rutine, om fokuseret iagttagelse af naturen, om boldens bane gennem luften og den allestedsnærværende tyngdekraft. Det kan også være, at man faktisk ikke lærer noget.

Det er en del af gamet.

Tanggaards pointe er, at der altid er en risiko, når man underviser, og når man sætter rammen for læring. Risikoen er, at der ikke sker nogen form for læring, men den smukke risiko er, at eleverne lærer noget helt særligt, som man umuligt kunne have fastlagt med læringsmål.

Tanggaard skriver: ”Hvis vi tvinger unge mennesker til al for tidlig læringsmonitorering, så ender de med angst, og de fikseres i for tidlige forestillinger om, hvem de ellers er, og hvad de kan blive.” Derfor er ’læringsglemsel’ et godt ord for alt det,  der sker, mens man er optaget af vigtigt arbejde. Man skal huske, at der læres på flere måder.

John Lennon sang det smukt tilbage i 1980 i sangen ”Beautiful Boy”: Live is what happens to you while you’re busy making other plans.”

P.S: Man kan jo læse meget mere om læringsglemsel i Lene Tanggaard bog ”Læringsglemsel”.

 

Bodil Christensen

Møllegårdsvej 1 Horne

9850 Hirtshals

Læreruddannelsen UCN

 

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.148 andre er allerede tilmeldt