Mini-undersøgelsen begyndte med et oplagt velkomstspørgsmål, da to lærere bød den nye treårige ordblindeklasse på VUC Odense på kaffe og rundstykker. Lærerne underviser i henholdsvis engelsk og historie og er mentorer for klassen.

"Vi spurgte, om nogle af eleverne havde lyst til at fortælle deres historie, og så berettede en af dem åbent om sin tragiske tid i folkeskolen. De fleste fulgte trop med triste og tåredryppende historier om mobning, og hvordan de havde ondt i maven, når de skulle i skole. Andre prøvede helt at undgå at komme i skole, og nogle havde haft selvmordstanker. Selv om eleverne ikke kendte hinanden, havde de oveskud til at være åbne om deres skoletid", fortæller Per Fure, som har klassen i historie.

Eleverne skriver først et essay om deres skoletid

På hf skal eleverne lave et empirisk projekt, og Per Fure fik den ide at grave dybere i deres skoletid. Først lod han de 21 elever skrive et mindre essay om gode såvel som dårlige oplevelser i skolen. På den baggrund opstillede han syv parametre, som de skulle svare ja eller nej til for hvert skoleår fra 1. til 9. klasse:

• God folkeskoletid?
• God lærer?
• Oplevet mobning?
• Fik lektiehjælp?
• Konstateret ordblind?
• Træt af skolen?
• Fik it-rygsæk?

Et flertal så positivt på skolen i 3. klasse

Efter at have systematiseret svarene kan Per Fure konkludere:

• at et flertal på 13 var positive i 3. klasse, men at det skifter til et flertal af negative i 4. klasse, nemlig 11 elever.
• at flere oplever skolen negativt i 5. klasse (14), 6. klasse (15) og 7. klasse (15).
• at billedet skifter til positivt i 8. og 9. klasse (12 elever).

Et flertal har altså haft negative skoleoplevelser på mellemtrinet, mens det ser lysere ud i både indskoling og udskoling.

"Eleverne konkluderer selv, at det negative syn på skolen hænger sammen med, at presset bliver større fra 4. klasse. Her skulle de virkelig præstere. Når det så bliver mere positivt i 8. og 9. klasse, skyldes det, at nogle har skiftet skole eller er taget på efterskole. Generelt har eleverne en positiv oplevelse fra deres efterskoletid, enten fordi de har været på ordblindeefterskole eller er blevet behandlet mere afslappet og med større tolerance på en almen efterskole", fortæller Per Fure om eleverne, som er fordelt ligeligt på køn.

Mobning tager til på mellemtrinet

At eleverne ændrede syn på skolen går igen på spørgsmålet, om de var trætte af skolen. Langt de fleste, nemlig 17, siger nej i 1. klasse, men allerede i 2. klasse falder det til 14 elever og yderligere til 11 i 3. klasse.

"Allerede i 3. klasse er halvdelen trætte af skolen, og eleverne melder om alvorlig mistrivsel i deres rapporter. Denne negativitet bliver udtalt fra 4. klasse, hvor et flertal på 14 er trætte af skolen. Det niveau holder sig til og med 7. klasse, hvorefter flere elever oplever skolen mere positivt, men mange er stadig trætte af den", sammenfatter Per Fure.

Det er også på mellemtrinet, at mobningen tager til.

"Klassekammeraterne opdager, at eleverne skiller sig ud. De kan ikke det samme som de andre i klassen, og derfor er de lette at få øje på og gøre til mobbeofre. Mine elever har den erfaring, at børn kan være ubarmhjertige", siger Per Fure.

Mens fire til seks elever oplevede mobning i indskolingen, stiger det til ti på mellemtrinet. Altså næsten halvdelen af de 21 elever. Dette niveau holder sig med en lidt faldende tendens frem til 9. klasse, og på efterskolen bliver den markant lavere.

Hjælpsomme lærere kan opleves som et pres

Over halvdelen af de 21 elever har haft positive læreroplevelser gennem hele deres skoletid, dog er den lavest med 12 elever i både 4., 5. og 6. klasse.

"Eleverne er generelt positive over for deres lærere i folkeskolen, men et stort mindretal er dog ikke. Det er også et vidt begreb, hvad en god lærer er. Det kan være, at en lærer prøver at hjælpe klassens ordblinde elev, men hvis eleven føler hjælpen som et pres, kan eleven udvikle et negativt syn på læreren", siger Per Fure.

Et flertal på 13 svarer ja til, at de fik hjælp til lektierne i 4. klasse. I 5. klasse stiger det til 16 elever, og dette billeder fortsætter.

Bedre at teste en gang for meget end en gang for lidt

Ganske få af de 21 elever blev konstateret ordblinde i indskolingen. I 4. klasse stiger det til 7 og i 5. klasse til 9. Men ifølge eleverne var det så som så, om de blev testet.

"De siger, at de ikke har oplevet en ordentlig ordblindetest før hos os på VUC. De forklarer det med, at skolen ikke havde penge til at teste dem og give dem det rette tilbud. Det er skræmmende", siger Per Fure.

Eleverne i hans ordblindeklasse er fra 17 år til først i 30'erne med de fleste omkring 20 år, så meget kan have forandret sig, siden de gik i skole, medgiver historielæreren.

"Eleverne i undersøgelsen udgør også kun en meget lille population, men deres svar viser tydeligt, at man hellere må teste en gang for meget end en gang for lidt. Det er også vigtigt at give dem en it-rygsæk tidligt i skoleforløbet. Først i 3. klasse fik to af eleverne en it-rygsæk, men i 6. klasse havde 13 elever endnu ikke fået én. Her er der forhåbentlig også sket noget i folkeskolen i de senere år, for med de rette hjælpemidler kan eleverne læse alt. Det er fantastisk", siger Per Fure.

Står det til ham, skal studerende på læreruddannelsen lære om ordblindhed, så de forstår at hjælpe eleverne.

"Eleverne kan være intelligente, men de mangler 'briller' til at sætte bogstaverne sammen. Ligesom jeg heller ikke kan læse uden briller, fordi jeg er nærsynet", siger Per Fure.