Debat
0   151

Velment forsøg

Tak til formanden for DLF's overenskomstudvalg Gordon Ørskov Madsen (Folkeskolen nummer 22) for et velment forsøg på at tale mig til rette i forbindelse med min opfattelse af det forkerte i at fastholde de procentvise lønstigningers fordele. Det lykkedes dig ikke.

Det er næsten sandt, at procentvise lønstigninger fastholder købekraften for mange af os; det forudsætter, at hele ens løn også før stigningen gik til forbrug. Ellers er der blot tale om, at man skal kunne købe det samme som før og dertil investere og spare mere op og derved øge formuen. Spørg blot vor udmærkede formand, om han da bruger lønstigningen til at vedligeholde sit forbrug.

Artiklen fortsætter under banneret

For de lavtlønnede ser det nok anderledes ud, idet samfundets prisudvikling er markedsbestemt og stiger, i takt med at vi får flere penge, nogle flere andre mindre.

Procentvise lønstigninger fastholder ikke den relative købekraft fra gang til gang, for der er samtidig tale om en form for renters rente, som eksponentielt øger indkomstkløften mellem højt- og lavtlønnede, og jeg vil fastholde, at dette i grunden er i modsætning til DLF's holdning til velfærdssamfundet.

Alternativet til procentvise stigninger behøver ikke være, at alle får samme beløb, men at en anden model overvejes i respekt for foreningens samfundssyn.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ