Blog
0   5

Skærmet spisning

Abonner på nyt om Ernæringskommentaren i dit personlige nyhedsbrev.


Børn med særlige behov har brug for at blive udfordret. Det er en hårfin balance. De er følsomme overfor sanseindtryk og afledes let. De overvældes, overstimuleres og udmattes. Det gælder også, når de spiser. Derfor kan skærmet spisning komme på tale.

Mad, måltider og spisning kan være en stor udfordring for børn med særlige behov.

Artiklen fortsætter under banneret

  • En bivirkning ved medicin til ADHD (Rithalin) er manglende sult eller madlede. De børn har brug for små overskuelige madpakker med næring – små godbidder. De har som alle andre brug for et stabilt blodsukker. Små overskuelige madpakker kan være 1 lille frikadelle, udskårne grøntsager, lidt mandler, ½ skive rugbrød med pålæg, de kan lide. ½ banan. De har gavn af mange små måltider i løbet af dagen fremfor en for stor madpakke til frokost.
  • Børn med handicaps, f.eks.  manglende hørelse, manglende syn kan også have udfordringer omkring mad og måltider. At mangle en sans gør, at andre sanser udvikler sig mere. Det døve/svagthørende barn reagerer måske meget mere på syn og lugt eller på at sidde for tæt på andre under måltidet. Andre børns madpakker lugter for meget. Synet af andres mad kan være for overvældende. Børn der spiser med åben mund, taber mad ud af munden osv. kan være for overvældende ligesom det at være mange omkring bordet. Det kan gøre et fælles måltid til et problem.
  • Et barn, der er for sulten – blodsukkeret er lavt, kan reagere med at drille, larme, være urolig, være ked af det eller voldsom. Det barn har ekstra brug for opmærksomhed på at komme i gang med at spise. Ofte hjælper det at få mad. Barnet driller og larmer ikke bevidst. For det barn handler det om stille og roligt og bestemt, at få hjælp til at spise den halve skive rugbrød og den halve banan. Irettesættelser eller eksklusion fra måltidet gavner ikke. De skal spise. De er sultne  
  • Børn der ikke har fuldt udviklet tygge/synke funktion kan have udfordringer med at smaske, holde maden inde i munden, savle m.m. Det kan være en udfordring både for dem selv og for omgivelserne.

Der ligger vigtige pædagogiske overvejelser i det fælles måltid. Vi er sammen. Vi træner i at gøre måltidet til et socialt felt. Vi sidder sammen med vores venner. Vi sender rundt, hælder op osv. Alligevel er det værd at overveje, om der skal omrokeres, så børnene spiser i mindre grupper eller helt alene. Måske blot i en periode.

  • En flytbar væg/ opslagstavle, der hurtigt kan lave en opdeling af et spiselokale.
  • Opdeling af borde, så der ikke sidder for mange sammen. Måske skal der være et bord til et enkelt barn og en voksen.
  • Forudsigelighed – at børnene ved præcis, hvor de skal sidde. De har brug for at kende rammerne for hvert måltid.
  • Krav til madpakkerne – at de er overskuelige, nemme at pakke ud. For nogle børn fungerer det med klare aftaler om, hvad der skal spises. Her det vigtigt, at forældrene er med.
  • For det sansesarte eller særligt sensitive barn er forudsigelighed, enkelhed og ro vigtigt. At sidde for tæt under måltidet, at sidde, så det er svært at komme ud kan være det, der gør, at barnet ikke spiser.
  • Nogle børn med autisme er rigide omkring mad. De spiser præcis den samme madpakke hver dag. De kan reagere på farver og på at forskellige ting rører hinanden – også på de andres tallerkener. Med den viden kan det være en stor fordel, at spise i små grupper.
  • Flere pauser til at få lidt mad gavner blodsukker og dermed koncentration. Det gavner de småtspisende børn, så de ikke når at blive for sulte. Lidt at spise og lidt bevægelse er en god investering.

Det er således ikke hensigten at give lærere og pædagoger mere arbejde, men at sætte fokus på vigtighed af mad, måltider og spisning i forhold til læring og trivsel. En god trivselspolitik med mulighed for skærmet spisning kan forvandle uro, konflikter, manglende spisning til ro, tryghed, nærvær, lyst og glæde ved at spise. Læring kræver næring.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.267 andre er allerede tilmeldt

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.145 andre er allerede tilmeldt