Det er egentlig utroligt, at vores folkeskole ikke er braset sammen under vægten af den massive kritik, der er haglet ned over den de seneste snart ti år (nogle vil mene flere). Vores stadig nuværende statsminister fandt i sin nytårstale på, at folkeskolen skulle have et 360-graders-eftersyn. Det er i sig selv en falliterklæring for ham, for hvis han har brug for et 360-graders-eftersyn, betyder det jo, at han ikke ved, hvad der foregår i den.

Eftersynet kom, og følgerne er indtil videre, at de, der er involveret (herunder lærerne, KL, elever med flere), er hægtet fuldstændigt af processen.

Jeg har siddet i ro og mag og forestillet mig, hvad der ville være sket, hvis det samme var foregået i andre erhverv, og jeg er kommet til den konklusion, at det ikke ville være gået godt!

Prøv et tankeeksperiment: Hvad ville der mon ske, hvis samme mængde kritik var haglet ned over automekanikere, chauffører, advokater, bedsteforældre, kassedamer, børn, vinduespudsere, hvem som helst ...

Jeg er sikker på, at de alle ville bukke under på et eller andet tidspunkt, hvis de altid skulle være under anklage for ikke at være det, de er, godt nok.

Som sagt er det utroligt, at det hver dag lykkes at få tingene til at fungere i skolen på trods af de omstændigheder, den bydes.