Debat Kommentar
11   351

Åbent brev til de danske lærere

Jeg er også ærgerlig over, at partnerskabsdrøftelserne brød sammen. Men Anders Bondo Christensen står alene med sin opfattelse af forløbet.

Fremtidens folkeskole, dens lærere og de kommende generationer af elever ligger regeringen meget på sinde. Derfor nedsatte den i begyndelsen af året Skolens Rejsehold, og derfor indkaldte statsministeren til et nationalt partnerskab om folkeskolen.

I sidste nummer af Folkeskolen gennemgik formand for DLF Anders Bondo Christensen detaljeret sin kalender og harcelerede over forløbet omkring partnerskabsdrøftelserne. Han er meget utilfreds med, at drøftelserne brød sammen.

Artiklen fortsætter under banneret

Jeg er også ærgerlig over, at partnerskabsdrøftelserne brød sammen. Men Anders Bondo Christensen står alene med sin opfattelse af forløbet, og hans utilfredshed deles ikke af alle de politiske deltagere i partnerskabet.

KL's formand Jan Trøjborg er på KL's hjemmeside citeret for at sige: »Det er dog glædeligt, at KL ved flere lejligheder har haft mulighed for at fremføre sine holdninger over for regeringen, og at regeringen har lyttet til KL«, ligesom formand for Skole og Forældre Benedikte Ask Skotte skriver på sin blog: »Jeg var optimistisk helt frem til det endelige sammenbrud i forhandlingerne onsdag den 29. september«.

Det er vel heller ikke processen eller forløbet, der er det interessante. Det er eleverne og vores fremtidige skole.

Regeringen er gået langt for at imødekomme DLF. To ud af de tre mål, som DLF præsenterede på Marienborg i juni, er indarbejdet i regeringens udkast til partnerskabsaftale. Det drejer sig dels om at halvere antallet af unge, der forlader folkeskolen uden at kunne læse. Dels om at unge fortsat er i uddannelse, et år efter at de forlader folkeskolen. Det er indarbejdet i målet om et højere ambitionsniveau.

Problemet er, at DLF hele vejen igennem forløbet har været uenig i regeringens høje ambitionsniveau for folkeskolen. Et ambitionsniveau, som jeg tror deles af mange af jer lærere. I processen kom dette frem ved, at DFL ikke tilsluttede sig regeringens mål om, at ambitionsniveauet skal sættes op, og at elever i 8. klasse i 2020 skal kunne det samme, som elever i 9. klasse kan i dag.

Desuden overraskede det mig noget, at et element som lærernes sygepension var indeholdt i Lærerforeningens oplæg. Det er et element, der retteligt hører hjemme i en overenskomstforhandling frem for i en forhandling om at løfte elevernes faglige niveau.

Kernen i min opfattelse af en god folkeskole er faglighed. Det er elevernes faglighed, der skal bære os ind i fremtiden. Det er deres kunnen, der skal sikre Danmark vækst og velstand fremover. Derfor er det essentielt, at vi tør forvente noget og tør stille høje krav.

Hvis ikke parterne vil skrive under på, at folkeskolens ambitionsniveau skal være i top, og hvis de ikke vil skrive under på, at de danske elever skal ligge i top fem i verden, og på et mål om, at 8.-klasser i 2020 skal være lige så dygtige, som 9.-klasser er i dag - hvad er så ambitionen for den danske folkeskole?

Skal vi være gennemsnitlige? På linje med de andre OECD-lande? Skal eleverne overhovedet forbedre sig fagligt - ud over at blive bedre læsere?

Regeringen vil ikke slække på dette høje ambitionsniveau. Mødet på Marienborg den 29. september viste, at det vil en god del af de øvrige deltagere i partnerskabet heller ikke. Herunder erhvervsorganisationerne, der repræsenterer de virksomheder, som skal konkurrere mod andre lande, der bare stormer frem.

I rigtig mange situationer er det godt at stå sammen. Men en regering skal vide, hvornår midlerne og metoderne kommer i vejen for målet. Den danske folkeskole skal gøre eleverne dygtigere og i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er helt nødvendigt, hvis vi skal klare os i de kommende videns- og vækstkapløb og vedblive at være et af verdens mest velstående lande. Derfor måtte partnerskabsdrøftelserne bryde sammen.

At partnerskabet ikke kunne videreføres på et skriftligt grundlag, ændrer dog ikke ved, at jeg fortsat vil inddrage aktørerne i folkeskolen - herunder naturligvis Danmarks Lærerforening. Men vetoret på bekostning af eleverne vil og kan jeg ikke give nogen.

»Hvis ikke parterne vil skrive under på, at folkeskolens ambitionsniveau skal være i top, og hvis de ikke vil skrive under på, at de danske elever skal ligge i top fem i verden, og på et mål om, at 8.-klasser i 2020 skal være lige så dygtige, som 9.-klasser er i dag - hvad er så ambitionen for den danske folkeskole?«

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ

Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen