Samfundsfag
0   257

16-årige skal redde demokratiet

I England diskuterer man, om 16-årige skal have ret til at stemme. Og i Danmark er der nedsat en kommission med politikere, fagforeningsformænd og forskere, der skal undersøge, om danske 16-årige kan give demokratiet et kryds og en hjælpende hånd.

Du står foran indgangen med stemmesedlen i hånden og placering af kryds for dit indre øje. På vej ind ad døren bemærker du, at en af dine elever står i køen foran dig. Hvad laver han der? Han er jo kun ... 16? Hmm, han må da være her med sine forældre, tænker du. Men da I kommer ind i stemmelokalet, får I begge udleveret opstillingslister.

Scenariet er fiktivt. Men det bliver det måske ikke ved med at være.

Ved kommunalvalget i 2009 var valgdeltagelsen blandt de 19-21-årige 45 procent. Tilsvarende stemte 80 procent af de 60-69-årige. Og det samtidig med at der stadig bliver flere ældre, mens fødselstallet falder. I Storbritannien peger eksperter på en løsning. Valgretsalderen skal sænkes til 16. Danske elever er i gennemsnit 16,1 år, når de forlader folkeskolen.

»Hvis de unge ikke lærer at stemme med alderen, betyder deres lave valgdeltagelse på sigt, at den generelle stemmeprocent vil falde, når nye generationer langsomt kommer til at fylde mere og mere i vælgerkorpset«, lyder det i en rapport af cand.scient.pol. Yosef Bhatti og professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet. Rapporten er baseret på data fra kommunalvalget den 17. november 2009 fra næsten 2,4 millioner vælgere.

Artiklen fortsætter under banneret

Valgret som 16-årig vigtigste brik

I Storbritannien falder valgdeltagelsen drastisk. Fra 1997 til 2001 sank antallet af stemmeafgivende 18-24-årige fra 70 procent til 40. For samme aldersgruppe er valgdeltagelsen generelt 20 procent lavere end hos andre aldersgrupper.

»Det er bevist, at det er vanedannende, når du ikke stemmer. Derfor er borgere, som ikke stemmer, mere tilbøjelige til heller ikke at ville udføre den demokratiske dyd i fremtiden«, siger Andrew Mycock, seniorlektor i politik ved University of Huddersfield i England til Folkeskolen, der har været med Dansk Ungdoms Fællesråd i London.

Andrew Mycock var med i en kommission, der fra 2007 til 2009 undersøgte forholdene omkring de unges aftagende deltagelse i det britiske demokrati. Kommissionens arbejde resulterede i en række forslag, hvoraf det vigtigste var at sænke valgretsalderen til 16 år. Kommissionen understregede dog, at det kræver en ændring af de nuværende rammer for at kunne blive ført ordentligt ud i livet, fortæller Andrew Mycock. Stemmeregistreringen er nemlig for snirklet, og undervisningen i medborgerskab, der i den britiske skole kaldes citizenship education, skal opprioriteres og udvides, for som den er nu, omfatter den kun de sidste tre år af grundskolen.

Valgdeltagelsen er den endelige eksamen

Den påstand er Josh Snape enig i. Han er 18 år og formand for det britiske ungdomsråd, BYC, og her kæmper han for at overbevise resten af Storbritannien om, at landets 16-årige skal have stemmeret. Men det kræver, som Andrew Mycock også påpeger, nogle forandringer.

»Undervisningen i medborgerskab bliver ikke varetaget ordentligt. Vi mangler bedre information om de praktiske forhold, og det faglige indhold er utilstrækkeligt«. Han mener bestemt, at 16-årige er stemmemodne, men for Josh Snape handler det ikke om selve stemmen. Det handler mere om medborgerskabet, og her er valgdeltagelsen den endelige eksamen og tillidserklæring.

I formålsparagraffen for den danske folkeskolelov står der, at skolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Og at skolens virke derfor skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Rettigheder og pligter bør følges ad

»Når du er ung, bør pligter og rettigheder følges ad. 16-årige betaler arbejdsmarkedsbidrag og kan straffes på lige fod med myndige, men de har ingen indflydelse på, hvad pengene bruges til, eller hvilke konsekvenser forbrydelser får«, siger Troels Boldt Rømer, formand for Danske Skoleelever. Han forstår ikke, hvorfor de 16-årige ikke har stemmeret.

»16-årige har jo gennemført den obligatoriske grunduddannelse, der skal til for at deltage i samfundet. Det betyder reelt, at du som 16-årig kan sige, at du ikke vil uddanne dig mere, og så alligevel stemme resten af dit liv«. Den påstand kan Klaus Levinsen, lektor ved Fakultet for Statskundskab på Syddansk Universitet, godt sætte sit kryds ved. Han er netop udtaget som medlem i den nye valgretskommission, der skal undersøge, hvordan unges deltagelse i demokratiet kan styrkes.

»Stemmeretten er en borgerret, der bliver givet til alle, uanset hvor højt deres vidensniveau er. Derfor skal vi være varsomme med at opstille bestemte krav på området. Personligt tror jeg sagtens, en 16-årig vil kunne udfylde rollen. Det, der er afgørende, er, at de kan identificere, hvilke politiske interesser der tiltaler dem. Og det mener jeg godt, de kan, men i dag ønsker flertallet af de unge faktisk ikke stemmeret«.

Valgdeltagelse og ærefrygt

Troels Boldt Rømer føler sig fuldstændig klar til at stemme, og det tror han også, mange af hans jævnaldrende gør. Men det handler i høj grad om lysten til at deltage. Han mener, det er nødvendigt at gøre op med det nuværende billede af politik, der skildrer mænd i jakkesæt, der taler om kommunale budgetforhandlinger.

»Det er jo noget af det kedeligste i verden. Det skal gøres mere ungt, og så skal politikerne kunne få noget ud af at henvende sig til de unge, og det sker altså kun ved, at vi får en stemme at kunne afgive«, siger han.

Martin Justesen, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, tror, at de unges demokratiske selvtillid er meget lav.

»De stiller ekstremt høje krav til sig selv, og til hvad de skal vide. De tror jo nærmest, at de skal læse alle parti- og principprogrammer, før de er berettiget til at måtte mene noget om noget som helst. Derfor bør vi fortælle dem, at de skal tage det roligt. Politik behøver jo ikke være så seriøst. Grundlæggende handler det jo om, at mennesker har holdninger til det samfund, de er en del af«, siger han.

Den nye valgretskommission afholder sit første møde den 13. oktober 2010. Inden udgangen af 2011 kommer der en betænkning.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.276 andre er allerede tilmeldt
Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen