Løn
17   481

Store lønforskelle for lærere uden læreruddannelse

Lærere uden læreruddannelse må affinde sig med meget forskellige lønforløb. DLF opfordrer til, at man sikrer en reel lønudvikling, der er ens, uanset hvilken del af landet man er ansat i.

Efter 12 år som ansat i folkeskolen får en ikke-læreruddannet i Guldborgsund et årligt tillæg på 31.389 kroner. Underviser læreren der­imod på Frederiksberg, er tillægget efter 12 år kun på 3.000 kroner.

»Alle lærere skal have en lønudvikling. Vi ville gerne have haft centralt aftalt lønforløb for lærere uden læreruddannelse, ligesom de læreruddannede har. Men det kunne vi ikke komme igennem med. Nogle af tillæggene, der er aftalt lokalt, ligger umiddelbart på et meget lavt niveau. Vi ville hellere have haft et ensartet niveau, så der ikke blev de her store forskelle«, siger formand for DLF's overenskomstudvalg Gordon Ørskov Madsen.

Artiklen fortsætter under banneret

Ikke-læreruddannede i folkeskolen bliver ansat til en løn, der svarer til det, en nyuddannet lærer får. Men indtil i år har de ikke været sikret mere i løn, selv om de har undervist mange år i skolen. Ved overenskomstforhandlingerne i 2008 blev det aftalt, at alle lærere i folkeskolen skal have en lønudvikling og dermed stige i løn efter fire, otte og 12 år som lærer. Derfor skulle alle kredse fra 1. april i år indgå en lokal aftale, der sikrer lærerne en lønudvikling.

»Der er modsatrettede holdninger, der støder ind i hinanden her. For på den ene side har vi en holdning om, at vi vil have, at alle lærere skal have en læreruddannelse, men vi må også erkende, at der bliver ansat nogle uden læreruddannelse«, siger Gordon Ørskov. Han understreger, at DLF arbejder for, at alle får en læreruddannelse.

»Ved de kommende overenskomstforhandlinger har vi foreslået, at hvis de ikke-læreruddannede tager en læreruddannelse, så kan de flytte deres anciennitet med over, når uddannelsen er færdiggjort. På den måde kan de starte på en noget højere løn«.

Reel lønudvikling

En rundspørge blandt 48 af DLF's kredse viser, at der er stor forskel på ikke-læreruddannedes lønudvikling.

I Guldborgsund har mellem fire og fem procent af lærerne ikke en læreruddannelse. Kredsen har indgået en aftale med kommunen om, at lærere uden læreruddannelse har en lønudvikling, der efter 12 år medfører et tillæg på 31.389 kroner om året.

»Rundt omkring på skolerne har vi kolleger, der ikke har en læreruddannelse, som har været på skolen i rigtig mange år og har stået stille lønmæssigt. Det synes vi ikke er rimeligt. De skal have et reelt lønforløb, men de skal stadig have mindre end uddannede lærere«, siger formand for Lolland-Falster Lærerforening Henrik Hansen.

Han mener, at det er en lidt svær problematik, da kredsen hele tiden forsøger at opfordre lærerne til at tage en hel læreruddannelse.

»Når vi oplever, at der skal fyres lærere, kan der godt opstå konflikter. Et af de kriterier, som vi mener, man bør kigge på, er, om lærerne har en læreruddannelse«, siger Henrik Hansen.

Ingen lærere uden læreruddannelse

På Frederiksberg er ikke-læreruddannedes lønudvikling næsten ikke til at få øje på. Efter 12 år får de et tillæg på 3.000 kroner om året.

Den beslutning er kreds og kommune helt enige om, fortæller formand for Frederiksberg Lærerforening Ane Søegaard.

»Vi har stort set ingen uuddannede lærere, og vi er heller ikke interesseret i at få dem. Vi har arbejdsløse kolleger i hovedstaden«, siger Ane Søegaard.

Typisk er de ikke-læreruddannede på Frederiksberg kun ansat i kortere løse vikariater og vil derfor ikke få gavn af et lønforløb.

»Vi har en holdning om, at faglighed hænger sammen med uddannelsesniveau. På Frederiksberg vil man gerne have et højt fagligt niveau i skolen, så kræver det også, at lærerne er uddannede, og det har kommunen stor forståelse for«, siger Ane Søegaard og forklarer, at der aldrig har været rekrutteringsproblemer på Frederiksberg.

»Vi synes ikke, at det skal være favorabelt at være uuddannet. Sagen er, at det skal tages af de lokale lønmidler. Vi vil ikke have, at det skal være sådan, at de uddannede skal gå ned i løn for at betale til de uuddannede«.

Hun mener også, at Frederiksbergs aftale er med til at skabe forståelse hos skolelederne om, at de må hjælpe ikke-læreruddannede til at tage en uddannelse.

Svært dilemma

I Helsingør får en ikke-læreruddannet et tillæg på 15.251 kroner om året efter 12 års ansættelse. Det svarer til et løntrin for hvert fjerde år.

Desuden er der i aftalen indført, at hvis man tager en læreruddannelse, får man godskrevet op til fire års anciennitet, når man har afsluttet den.

»Vi har tilskyndet til, at man tager en læreruddannelse. De kommer ikke op på en læreruddannets løn, medmindre de erhverver sig de relevante kompetencer«, siger formand for Helsingør Lærerforening Vera Sandby Hansen. Hun fortæller, at lærere uden læreruddannelse kan få individuelle tillæg ud over de anciennitetsbestemte lønstigninger.

Lærere uden læreruddannelse i folkeskolen

I marts måned i år var der 2.277 ikke-læreruddannede ansat i lærerstillinger. Ud af dem var 1.304 ansat i en varig lærerstilling, mens 973 var ansat som månedslønnet i tidsbegrænsede stillinger. På www.dlf.org kan man på et kort se, i hvilke områder af landet der er flest lærere ansat, der ikke har en læreruddannelse.

I folkeskoleloven står, at man for at undervise i 1.-10. klasse skal have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ