Censorerne i engelsk på læreruddannelsen efterlyser mere kernefaglighed hos de engelskstuderende, flere og bedre fagfaglige undervisningstimer samt en selvstændig skriftlig prøve.

Det på trods af, at karaktergennemsnittet er steget markant siden sidste års 7,22 til 7,53 i år.

Danmark rykket ned ad international engelsk-rangliste

Det, de studerende er dygtige til, er nemlig at undervise. Til gengæld halter det med deres fagfaglige viden og egenfærdigheder, lyder det i censorformandskabets årsberetning.

Hver tredje er under middel på fagfaglighed

Censorerne giver to tredjedele af de studerende over middel-karakterer for deres fagdidaktiske egenskaber, mens det blot gælder én tredjedel for det kernefaglige. Hver tredje ligger under middelkarakteren.

"Sammenfattende synes censorerne, at flertallet af studerende har ganske godt styr på det at undervise i engelsk, men mange udtrykker ligesom tidligere år bekymring over de kommende engelsklæreres manglende fagfaglige viden og egenfærdigheder samt over de (manglende) muligheder, der gives ved eksamen til at prøve disse discipliner", skriver censorformand for engelsk, Karsten Gramkow, således i rapporten og uddyber over for folkeskolen.dk:

"Det engelskfaglige er generelt truet, fordi det undervisningstekniske er vægtet langt højere end det kernefaglige i den nuværende læreruddannelse, og det er et problem. Jeg kan kun gisne om, at dette er den direkte årsag til, at de studerende får højere karakterer samtidig med, at de ikke er dygtige nok fagfagligt, men der er noget, som tyder på det," siger han.

"De bliver testet i at undervise i engelsk, og det er jo også meget relevant selvfølgelig, men der er mange censorer, som mener, at der er for få undervisningstimer til det fagfaglige".

Tidligere underviser på læreruddannelsen bliver leder af det ene af to nye nationale sprogcentre

Høje karakterer til de engelskstuderende skyldes teaching to the test

Karsten Gramkow skriver videre i rapporten, at "stillet skarpere op tyder censorernes vurderinger af rammerne, sammenholdt med de stigende karakterer og ønsket om mere tid til faget, på, at der bedrives 'teaching to the test' snarere end til fagets og den kommende lærers bedste".

Derfor mener han og mange censorer, at der er brug for en ændring af kompetencemålsbeskrivelserne.

"En ændring af kompetencemålsbeskrivelserne er nok nødvendigt for at undgå teaching to the test. De studerende får nok høje karakterer nu, fordi de er gode til det, de skal være gode til jf. kompetencemålene, så det er dem, der står i vejen for et større fokus på egenfærdigheder", siger han og tilføjer:

"Læreruddannelsen befinder sig lidt i det samme vadested, som folkeskolen gør og har gjort siden skolereformen kom i 2013. Nu begynder man i skolen at gå væk fra et fokus på læring og mere hen imod viden og undervisning, og dette ændrede fokus stiller nok andre krav til læreruddannelsen".

Ønsker selvstændig skriftlig prøve

Censorerne mener også, at der er behov for en skriftlig prøve med en selvstændig bedømmelse. Som det er nu, får de studerende en samlet karakter for en mundtlig og skriftlig delprøve.

F.eks. skriver en censor i en kommentar til sidste års prøver, at "sproglærere i den danske folkeskole skal være sproglige vejledere, de skal kunne formulere opgaver etc. på engelsk til eleverne, de skal kunne skrive engelsk i undervisningen. Det er sørgeligt, at der ikke lægges større vægt på at prøve denne del af faget ved kompetencemålsprøven".

Karsten Gramkow er enig:

"Der går nogle nuancer tabt, når der kun uddeles én samlet karakter. Det er umuligt at vurdere de studerendes skriftlige evner ordentligt".

Ny lærer: Engelsk er det sværeste fag at undervise i