Anmeldelse Idræt
0   13

Parkour til lærerstuderende

Ikke en guide, men interessant læsning for interesserede.

Fakta


Titel
Parkour & l'art du déplacement fra filosofi til praksis

Forfatter
Martin Kallesøe, Mikkel Rugaard

Pris
300

Sider
194

Forlag
Street Movement

Publikationens undertitel, ”En undervisers guide til et unikt bevægelsesfænomen”, er kun retvisende, hvis underviseren virkelig er nysgerrig på parkours historie. Der er alt for meget fokus på baggrundsmateriale til at kunne kalde denne bog en guide.

Artiklen fortsætter under banneret

Bogen består af tre dele: ”Historien, filosofien og værdierne”, ”Undervisning og formidling” og ”Undervisningens konkrete indhold og komponenter”.

Første del beskæftiger sig en del med de personligheder, der var med i 1980'erne, hvor ”bevægelsen” opstod. Der er også et teoriafsnit, man ville kunne bruge noget af i idrætsundervisningen med elever. Generelt spændende læsning, hvis bare man har en flig af interesse for området.

Andet afsnit er en underlig fisk. Gode råd og floskler blandet med overordnet didaktik. For de fleste idrætslærere er det begrænset, hvad denne del kan tilbyde af nyt. Måske kan den hjælpe lærerstuderende i opgaveskrivning.

I sidste akt er der lidt anvendelige overvejelser i forbindelse med tilrettelæggelsen af parkourundervisning, men bemærkelsesværdigt ingen illustrationer til de forskellige teknikker. Der er beskrivelser, men en del vil nok have brug for selv at finde videoer til nogle af øvelserne. Udvidelser og opmærksomhedspunkter til de forskellige øvelser er velovervejede og tydeligvis erfaringsbaserede. I et langt forløb er der også her stof, der vil kunne bruges som teori med elever.

Forfatterne er seriøse og har i mange år haft fingrene dybt nede i parkour. Det ses tydeligt i de personlige beretninger og de mange eksterne tekster, der trækkes med ind på passende steder. Bogen gør sig nok bedst til lærerstuderende eller idrætslærere, som udvikler lange forløb om parkour. Til almindelige småforløb er den ”overkill”.

Ros skal layouteren have for at gøre teksten appetitlig med masser af opbrud og designelementer. Det gør bogens 194 sider til let og afslappende læsning.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Idrætsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
5.328 andre er allerede tilmeldt