Blog
0   9

Julekalender kombinerer bevægelse og julehygge

Abonner på nyt om Dansk Skoleidræt i dit personlige nyhedsbrev.


Sæt fut i den lidt stillesiddende december måned. Dansk Skoleidræt er klar med årets bevægelsesjulekalender, der sætter fokus på, at bevægelse kan være mange ting.

I min tid som lærer har jeg altid fundet det meningsfuldt at implementere bevægelse i undervisningen. Bevægelse kan bidrage til at skabe den variation, som motiverer mange elever til at lære. Og variation er vel i virkeligheden nøgleordet? For bevægelse kan være mange ting. Det er ikke kun sved på panden. 

Er der en samfundstendens til at køre rundt i en forældet tankegang, hvor idéen om at implementere bevægelsen føles uoverskuelig, fordi vi har en forventning om, at bevægelse i undervisningen kræver meget plads, megen forberedelse og kun er forbeholdt de lærere, der i forvejen elsker at bruge deres krop?

Artiklen fortsætter under banneret

Kan vi i stedet forsøge at skabe et nyt sprog omkring bevægelsen? Et sprog som i højere grad kommer til at handle om, hvordan vi bringer kroppen og alle vores sansekanaler i spil. Så kan bevægelsesformer pludselig centreres omkring temaer som fx koncentration og opmærksomhed - og ikke kun puls. 

Tænk bevægelsen alsidigt

Da jeg gik fra at være lærer til at blive projektleder for ”Sæt Skolen i Bevægelse” i Dansk Skoleidræt, fik jeg samtidig mulighed for at arbejde med denne tanke i årets bevægelsesjulekalender. Her sættes spot på, at bevægelse kan være mange ting. Via en fysisk julekalender scannes på dagens låge en QR-kode, der leder videre til en video, der viser en kort brain break. Konceptet er konkret og nemt at gå til. Alt det der for mig som lærer var vigtigt, da jeg skulle have tid til at implementere bevægelsen i løbet af en travl skoledag. 

I julekalenderen lægges der op til, at man gætter med på, hvilken bevægelseskategori dagens brain break hører under. Er der tale om tillid og samarbejde, koncentration og opmærksomhed, koordination eller puls? Bevægelsesformer, der på hver deres måde understøtter elevernes læring. Ved at inddrage eleverne i snakken om, hvad bevægelse er, skaber vi, efter min overbevisning, mere engagerede og motiverede elever. Og ved at åbne for at tænke bevægelse mere alsidigt giver vi som lærere flere af vores kolleger mod på at kaste sig ud i at lave bevægelse i undervisningen. 

Lad os ikke bare lave bevægelse. Lad os lave meningsfuld bevægelse, som tager afsæt i et fælles sprog: At bevægelse kan være mange ting. 

Et godt sted at starte er med årets bevægelsesjulekalender fra Sæt Skolen i Bevægelse. Læs mere her.

 

Se også videoen her:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Idrætsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
5.322 andre er allerede tilmeldt