Debat
3   15

Rutiner skal tilbage i den pædagogiske bevidsthed og ind i læreplanerne

Vi bør se værdien i gentagelsespædagogikken i den pædagogiske praksis. Man kan forandre og øve sit niveau gennem dynamiske gentagelser, uden at betegne det som adfærdsregulering og tilpasning. Gentagelser som et pædagogisk fænomen er ofte underprioriteret og usynlige i den pædagogiske undervisning.

Gentagelser er et vigtigt pædagogisk redskab til læring. Vi har længe betragtet rutiner og gentagelser som ikke særligt værdifulde, og valgt dermed deres fravalg i de pædagogiske lærebøger. Dette er sket i opgøret med ’den sorte skole’, som er forbundet med meningsløs og mekanisk udenadslære, diciplinering og kontrol. Derfor er det ikke overraskende, at der hersker en negativ forståelse omkring den måde vi beskriver og taler om gentageser og rutiner på blandt den herskende diskurs om fænomenet gentagelse. Til trods for, at vi ser hvordan de anvendes i praksis og hvilken enorm betydning det har i hverdagen.  

Artiklen fortsætter under banneret

Der er klare fordele ved at anvende de daglige gentagelser som et pædagogisk redskab, især når der er tale om små børn. Dette skyldes, at de mindre børn har behov for gentagelser, og dette finder sted når den samme rutine foregår igen. Forsker Leo Komischke-Konnerup skriver bl.a. i sit ph.d. om gentagelsens pædagogik, hvor han her argumenterer for gentagelsens dårlige ry i pædagogisk sammenhæng. Ligeledes argumenterer Leo for, at gentagelser kan give elever mulighed for at lære og danne sig, og det gælder især elever med særlige behov. 

Praktiske gentagelser aflejres i kroppen og bliver en del af erfaringen og derfor skal vi ikke være blinde overfor kroppens rolle som den forankring, hvorfra vi orientere os mod verden. Her er kroppen ikke blot et objekt, men snarer en del af det opfattende subjekt til trods for at vi kan forholde os objektivt til vores krop. 

Vi bør se værdien i gentagelsespædagogikken i den pædagogiske praksis. Man kan forandre og øve sit niveau gennem dynamiske gentagelser, uden at betegne det som adfærdsregulering og tilpasning. 

Der er også tale om fordel ved rutiner og gentagelser, i det at pædagogen eller læreren kan justere kravene til hvert enkelt barn og dermed skrue og op og ned efter behov. Ligeledes kan man ved tilbagevendende gentagelser dosere læringskravene til de forskellige børn og unge, der hvor de befinder sig. 

Børn oplever at rutiner kan have en direkte virkning for det, de skal til at gå i gang med, hvilket gør det meningsfuldt for børnene. Derfor er det vigtigt, at man tænker rutiner og gentageser ind i pædagogikken. Det gør at den daglige snørebånd som skal snøres til et læringsøjeblik og ikke noget som skal overstås. Men det betyder ligeledes også at omsorgspersoner skal afsætte tid til rutiner, hvor de hermed bevare roen og forhaster de læringsøjeblikke som er vigtige for børnene. 

Der hersker en udbredt opfattelse af rutiner som værende ikke så fine og professionelle aktiviteter, og hvor pædagogiske aktiviteter såsom at gå en tur i skoven eller forbi et museum er mere lærerige og mere fine aktiviteter. Lærer og pædagoger ser rutiners vigtighed, men det er uden tvivl de planlagte aktiviteter der opfattes som mere fine. 

Omvendt kan man antage, at det er netop den personlige pædagogiske erfaring, der har opdaget betydningen af gentagelser som et vigtigt pædagogisk pænomen. Og dermed er praksis implicit bærer af gentagelsespædagogik som praksisviden. 

Eksplicit i den pædagogiske praksis, undgås gentagelser som en pædagogisk fænomen og begreb. Gentagelser og rutiner er ofte underprioriteret og i mange tilfælde usynlige i læreplanerne og generelt i den pædagogiske undervisning. Det er hermed vigtigt at bygge meget pædagogik op omkring rutiner og gentageser. Det kan være med til at skabe selvhjulpne, kreative og tålmodige børn.    

Hvis rutiner skal være gode, skal pædagogerne og lærerne være bevidste om, hvor de vil hen med rutiner, så der er tale om planlagte rutiner og gennemtænkte mønstre i børnenes hverdag.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.141 andre er allerede tilmeldt