Knap en tredjedel af de studerende får 12 i faget natur/teknologi, og censorerne vurderer de studerendes kompetencer som rimeligt stærke. Men som censorformand Jens Jakob Ellebæk, lektor på læreruddannelsen UC Syd, skriver i censorrapporten: "Her kan kun i denne forbindelse henvises til de seneste to års kommentarer i censorrapporten for natur/teknologi: Der er ikke umiddelbart nogen entydig forklaring på den nu langstrakte tendens til en løbende stigning i karaktererne (…) En tendens som burde undersøges nærmere".

Han understreger, at man ikke helt kan sammenligne karaktererne fra læreruddannelsen fra 2007 med den aktuelle fra 2013 på grund af skiftet  fra centrale kundskabs- og færdighedsområder til kompetencemål. Men over for folkeskolen.dk/naturfag uddyber Jens Jakob Ellebæk:

"Jeg har kun de data, jeg har fra censorerne og så det, jeg ved som underviser - som ikke giver et tydeligt billede af, at de studerende er blevet dygtigere. Men det er værd at huske på, at der samtidig er sket et skifte i de studerendes kompetencer, som er i overensstemmelse med kompetencemålene og intentionerne i LU13/15".

Han nævner, at der er meget der tyder på, at de studerende er blevet dygtigere fagdidaktisk, men at det er sket på bekostning af de kernefaglige elementer.

"De studerende er velbegrundede, når de er til eksamen. De kan argumentere og begrunde med teori, og det er godt. Men hvor meget af det store brede undervisningsfag natur/teknologi kan man stå til ansvar for og nå at vise i en fem siders opgave og diskutere på 35 minutter?" spørger han.

"I de kvalitative udsagn savner censorerne at se det fagfaglige mere, og man kan spørge, hvorfor det så ikke afspejler sig i karaktererne. Måske fordi de studerende er gode til at argumentere, eller måske fordi de fagfaglige forventninger ikke fremgår særligt tydeligt i kompetencemålene, og derfor kan censorerne have svært ved at begrunde kravene til det fagfaglige indhold. Men det er spekulation - det er ikke entydigt".

Karakterskalaen til 10-års-tjek: Inflation i 12-tallerne 

Er karakterskalaen god nok?

Han mener, at der er endnu et emne, der bør undersøges nærmere: Om 7-trins skalaen i sig selv er god nok.

I rapporten står om den flotte karakterfordeling: "Det kan selvfølgelig skyldes, at karakterskalaen ikke helt giver muligheden for at differentiere tilstrækkeligt, eller blot det faktum, at når man spørger ind til vurderingen af de enkelte kompetencer i et prøveforløb, viser der sig et mere nuanceret billede. En samlet karakter for hele kompetencemålsprøven afspejler selvfølgelig ikke de forskellige - måske endda modsatrettede - delpræstationer, som ligger til grund for vurderingen".

Jens Jakob Ellebæk nævner også overfor folkeskolen.dk, at halvdelen af censoropgaverne varetages af eksterne censorer. Lærreruddannelsernes egne undervisere kommer mindre ud, fordi eksamensperioden er sammenpresset og det er svært for dem at få tid til censoropgaven - den skal ofte finde sted i deres fritid. Måske kan det være endnu en mulig forklaring på stigningen i karakterne: Når de interne censorer ikke kommer rundt hos hinanden, er det sværere at skabe en ensartet linje på landsplan, og det kan være svært for eksterne censorer at udfordre en intern eksaminators fortolkning af kompetencemålene. Men han understreger, at det er spekulationer og noget, der må undersøges nærmere.