Debat

Vi har allerede ramt isbjerget. Og der er ikke redningsveste nok til alle!

Mindre service for flere penge, ringere demokratisk sindelag og udviskelse af lærernes autoritet. Det hænger ikke umiddelbart sammen, men det er konsekvenserne af den uddannelsespolitik, der bliver ført fra politisk side.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi står over for en katastrofe på samfundsplan, som bliver ignoreret af de ansvarshavende politikere. Skuden kan jo ikke synke, sagde man om Titanic, som her bliver symbolet på new public management og regnearkstyranni.

Spørg bare den reformerede folkeskole, sundhedsvæsenet og SKAT!

Hele den offentlige sektor bliver beskåret som et led i en større plan, hvor udsultningen bliver et middel på vejen mod privatisering. På den måde bliver nedskæringerne selvforstærkende, da målet er at vise, at den offentlige sektor ikke fungerer. Den skal effektiviseres, køre længere på literen, man skal have mere skole for pengene. Det vil føre til flere aktører, mere evaluering, flere tilbud, udliciteringer, flere mellemledere og flere konsulenter, der kan hidkaldes for at forsøge at lappe hullet i den synkende skude. I sidste ende viser den klassiske kritik af new public management, understreget af forskerne Christopher Hood og Ruth Dixon fra Oxford universitet, at man får mindre service for flere penge. NPM fejler i forsøget på at skabe mere kvalitet og service.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Alligevel tror politikerne, at de kan skabe en billigere skole med mere kvalitet ved at fortsætte nedskæringerne.

Men man kan ikke drive en skole som en fabrik – ikke hvis vi vil fastholde vores evne til at styrke eleverne i at blive kritiske og demokratiske samfundsborgere. Det kan kun lade sig gøre, hvis man stoler på og bygger videre på flere årtiers undervisningserfaringer og traditioner. Man kan ikke skabe innovation uden at kende baggrunden og sin historie. Man er nødt til at have et kæmpe kendskab til sprog, kultur, principper og kontekster. Og det hjælper ikke at skære ned i forberedelsestiden og dermed reducere og begrænse udbyttet af uddannelse og viden.

På sigt mister fagene deres selvstændige værdi og bliver redskaber, der kan understøtte konkurrencestatens mål om at minimere den offentlige sektor. Dermed bliver den faglige ekspertise og lærernes autoritet underkendt. På den måde vil vi med tiden ende som i USA, hvor man kun indretter undervisningssystemet efter målbare testresultater og således bruger tilgangen med “teaching for the test”.

Konsekvensen bliver, at dannelse, fagenes krinkelkroge og det demokratiske sindelag forsvinder og udviskes. Evnen til at tænke selv kan ikke længere værdsættes og prioriteres i uddannelsessystemet, hvis nedskæringerne fortsætter.

Og se igen på USA, hvor meget fake news fylder i medierne og hvilke udfordringer, det medfører

Det skal ikke være tilfældet i Danmark. Vi skal fastholde vores uddannelsestraditioner med høj kvalitet som et værn mod fake news og isbjerget.

Den, der stemmer, bestemmer!