Blog
0   16

Folkeskolens ulidelige slingrekurs

Abonner på nyt om Helge Christiansen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Det sku´ være så godt, men blev til et billigt kopiprodukt (Teksten i dette blogindlæg har jeg i dag fået bragt som kronik i "Danmark", et fast, fælles tillæg til et stort antal fynske og jyske aviser med 420000 læsere)

Ambitiøse politikere, pædagogisk ukvalificerede embedsmænd inficeret med New Public Managementtænkning, karrierebevidste forskere og ikke mindst Finansministeriets økonomer er ved at reducere folkeskolen til en billig kopi

Skolereformen kunne være blevet til et nødvendigt og frugtbart fremskridt inden for den værdifulde danske skoletradition, som har bidraget til sammenhængskraft og velstand i vores land, men den udviklede sig til et mareridtsagtigt målstyringsræs og en topstyring, som var ødelæggende for folkeskolen og førte til spild af mange milliarder af kroner. Samtidig med, at milliarder fosser ud af Skatteministeriet og 111 milioner ud af Socialministeriet, forlader mange lærere, forældre og elever folkeskolen og vælger friskolerne til. Jo. Regnedrengene har styr på det. En tro på, at man får menneskelig og undervisningsmæssig kvalitet bare ved hjælp af økonomisk detailstyring og administrativ effektivisering ligger i ruiner.

Hovedsigtet med skolereformen var besparelser og en tro på, at styring ovenfra og ned ville føre til en bedre folkeskole. Det er nu dokumenteret, at der ikke var noget videnskabeligt belæg for målstyringen, og at tryningen af lærerne var aftalt spil i modstrid med den danske model. Lærerne skulle bankes på plads.

Nu er vinden i nogen grad vendt. Men hvor længe? Der er travlt ved håndvasken. Samarbejdspartnerne omkring folkeskolereformen taler nu om et nyt regime, et pædagogisk og didaktisk paradigmeskift. Man erkender nu, at topdownstyringen gik for vidt. Og at tryningen af lærerne gav bagslag.

Artiklen fortsætter under banneret

Er det så bare ren taktik, fordi der er kommet en ny minister, der tør gå andre veje  i reformeringen af skolen, og som har vist stor respekt for lærernes arbejde og for den dansk skoletradition? Og som har lempet de Fælles Mål, så de fleste er blevet frivillige?

Og hvad vil der ske efter et valg, hvor der vil komme en ny undervisningsminister, som højst sandsynligt skal markere sig? Fortsætter slingrekursen så?

Årsagen til den slingrende udvikling skyldes også, at folkeskolereformen blev gennemført uden nogen debat af det menneske- og samfundssyn, der skulle ligge bag. Enhver indvending mod reformen blev afvist med stor arrogance. Niels Egelund, professor ved DPU, Århus Universitet, kommenterede lærernes kritik med følgende udtalelse til Ekstrabladet: ”Det er i mine øjne på tide, at lærerne holder kæft med deres pis og kommer i arbejdstøjet”. Da Asger Baunsbak Jensen, tidligere undervisningsdirektør i Undervisningsministeriet og landsformand for Det Radikale Venstre, opfordrede til debat om folkeskolens formål i en pamflet, udtalte Niels Egelund til Kristeligt Dagblad: ”Et pip fra en gammel radikaler, jeg ikke kan tage mig af.” Den nedladende tone gik igen i udsagn fra forskere på DPU, Århus Universitet og embedsmænd og konsulenter fra Undervisningsministeriet.

Uden nogen folkelig debat og uden vilje til dialog forlod man den danske skoletraditions opfattelse af, at folkeskolens opgave er at undervise eleverne sådan, at de bliver hele mennesker, demokratiske borgere, egnet til at klare sig i arbejdslivet. Inpireret af internationale tendenser via OECD byggede skolereformen på den opfattelse, at elevernes først og fremmest skulle undervises, så de og Danmark kunne klare sig i den internationale konkurrence. Elevernes dannnelse til hele mennesker og demokratiske borgere blev nedtonet. Det samme blev lærernes frihed til inden for bestemmelsernes rammer og i samarbejde med elever og forældre at tilrettelægge undervisningen.

Fælles OECD-standarder ligger  mange forskere på maven for. Idealet i OECD-regi er effektivisering, besparelser, harmonisering og ensartethed i uddannelserne i alle lande.

Men det danske skolevæsen skal imidlertid ikke stræbe efter et angelsaksisk  domineret gennemsnit. Vi kan inspireres af andre landes skolevæsener, men vi kan ikke direkte overtage undervisningsformer fra andre lande. Dertil er kulturen i de enkelte lande alt for forskellig. Vi har i Danmark bl.a. en baggrund i et solidt demokrati, folkelige bevægelser som arbejdebevægelsen, religiøse og politiske bevægelser og i  store skoletænkere som Kold, Grundtvig og Løgstrup.

Den danske skoletradition skal ikke kun overvintre i de frie skoler. Folkeskolen skal ikke ende som en billig kopi.

 

 

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.532 andre er allerede tilmeldt

PLC-netværket er for ansatte og andre med interessere for skolernes pædagogiske læringscentre. I samarbejde med Pædagogisk LæringsCenterForening. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
174 andre er allerede tilmeldt