"(...) Mine kolleger her på skolen brænder ligeså meget for idrætsfaget, som jeg selv gør, og noget, som jeg har taget med mig fra min bacheloropgave, er et fokus på et godt teamsamarbejde og en fælles grobund”, siger Amalie Overvad Rasmussen, sidste års vinder af lærerprofession.dk's pris for bedste bachelorprojekt.

Sidste års Lærerprofessionsvinder: Det har været et fedt første år

Idrætslæreren har gode muligheder for at påvirke fagets retning. Sådan skrev sidste års vinder af lærerprofessionsprisen, Amalie Overvad Rasmussen, i sit bachelorprojekt. Vi spurgte hende, hvordan hun har påvirket faget i sit første år som lærer.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den unge og dengang helt nyuddannede lærer blev i forbindelse med uddelingen af Lærerprofession.dk's pris for bedste bachelorprojekt 2017 rost for i sin rapport at være handlingsanvisende med sine 7 gode greb for idrætslæreren.

Lærerprofession-vinder: Idrætslærerne har mange handlemuligheder

Teamsamarbejdet fungerer

Nu har silkeborgensiske Amalie Overvad Rasmussen så i godt et år været idrætslærer i sit drømmejob på talentidrætslinjen på Sønderagerskolen i Herning, og hun føler, at hun allerede er lykkes med at føre nogle af grebene fra sit bachelorprojekt ud i praksis.

"Det har været et rigtig fedt første år. Mine kolleger her på skolen brænder lige så meget for idrætsfaget, som jeg selv gør, og noget, som jeg har taget med mig fra min bacheloropgave, er et fokus på et godt teamsamarbejde og en fælles grobund", siger hun.

"Det har stået klart for mig, at der i mit team har været en positiv tilgang til at arbejde sammen, f.eks. ved at lave en fælles årsplan. Selv om der er mange individuelle forløb, snakker vi sammen i teamet og sparrer med hinanden. Vi holder møder sammen, vi har fagdage sammen, og der er generelt rigtig meget kommunikation".

Et af Amalie Overvad Rasmussens syv greb handler om lærerens refleksion og didaktiske bevidsthed.

"Noget af det, jeg er blevet bekræftet i, er, hvor vigtig refleksion er, og det er vi gode til at bringe over i vores team, hvor vi reflekterer med hinanden. Jeg vægter det rigtig højt, at undervisning ikke bliver en vane, og at eleverne har forskellige mål, så jeg må konstant overveje min undervisning", siger hun.

Lærerprofession.dk: Læreruddannelsen bør producere mere viden 

Fokus på elevmålsætninger

Amalie Overvad Rasmussen har i sit første år som færdiguddannet været med til at indføre et større fokus på elevmålsætninger.

"Jeg synes, det er vigtigt, at eleverne sætter mål og arbejder aktivt for at nå disse mål. I starten stillede mine elever mange spørgsmål til, at de skulle arbejde med mål og lave afleveringer i idræt - 'Kan det passe?', spurgte de. Der har jeg skulle stå stærkt på mine idéer og forklaret dem hvorfor, og efter et halvt års tid blev det naturligt for dem. På den måde har jeg været med at til at ændre på nogle vaner", siger hun.

"Men det er kun lykkes, fordi mine teamkolleger har taget det med mål og afleveringer med ind i deres undervisning. Jeg har omvendt også fået mange input fra dem".

Tid er en mangelvare

Hvis eleverne skal have noget ud af at arbejde aktivt med målsætninger er det ifølge Amalie Overvad Rasmussen vigtigt med en løbende og grundig feedback. Hun har dog måtte indse, at der ikke altid er tid nok til dette.

Bachelor: Et fag med uudnyttet potentiale 

"Jeg giver eleverne afleveringer for, og når eleverne gør så stort et arbejde med at lave dem, skal de også evalueres og have konstruktiv feedback. Men jeg har lært, at man som lærer er rigtig presset på tiden og derfor skarpt må prioritere tiden til evaluering", siger hun.

Unikt dannelsespotentiale i idræt

Som et eksempel på, at idræt er meget mere end lidt rundbold og 10 armbøjninger på Sønderagerskolen, har idrætslærere sammen med ledelse, elever og forældre udviklet en nedskrevet idrætspolitik.

Ifølge Amalie Overvad Rasmussen giver en øget opmærksomhed på idræt faget et statusløft, som det fortjener, fordi det handler om meget mere end blot bevægelse.

"Alle de greb, som jeg introducerer i mit bachelorprojekt, er kun relevante, netop fordi faget rummer en helt unik mulighed for at arbejde med elevernes dannelse", siger hun.

"Denne mulighed blev især klar for mig, da jeg skulle have mine 9.- klasses elever til eksamen. Eksamensforberedelsen er en lang proces i idræt, som kræver enormt meget af eleverne. Den stiller krav til dem om at kunne have et stort overblik, være strukturerede og organiserede, og sidst men ikke mindst have et tæt og krævende samarbejde. Jeg oplevede netop, at eleverne gennemgik en eklatant udvikling i denne proces. En udvikling som jeg efter mit første år ikke synes er mulighed at opnå på samme måde i andre fag - heraf kan faget altså noget helt unikt".

Engagement er essentielt

Amalie Overvad Rasmussen er godt klar over, at det er anderledes at undervise en talentklasse, hvor eleverne er særligt motiverede, men derfor er det stadig vigtigt som lærer at være engageret.

"Jeg er blevet bekræftet i, at hvis eleverne skal møde op og være engagerede, så er jeg også nødt til selv at være det. Hvis jeg går ind og brænder for det, så giver det noget til eleverne og det samme med kollegerne," siger hun.

På Sønderagerskolen arbejder idrætslærerne i udskolingen med 3-årige forløb, så man starter i en 7. klasse og følger den til og med 9. klasse.

Lektor: Prøven i idræt er grundlæggende god for faget

 Den 16. november uddeles Lærerprofession.dk-priserne for 2018