Blog
0   38

Demokratisk dannelse?

Abonner på nyt om Ungdomsbyen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Ofte mener mange, at danske unge er uinteresserede i demokrati og ikke ved nok om det politiske samfund. Er de unge demokratisk dannede? Og er de klar til, når vi i det kommende år går til stemmeurnerne?

Det kommende folketingsvalg er på trapperne, og snart vil diskussionerne om de unges valgdeltagelse og demokratiske dannelse melde sig. Har de viden nok, vil de stemme og er de demokratisk dannede? De ældre generationers bekymringer over de yngre er – på linje med valgflæsk og mediernes fokus på politiske intriger og spin – en del af selve valgritualet. Og hvad skal de unge egentlig sige til denne stammedans!?

Svaret på spørgsmålene er enkle. Har de viden nok, ja! Vil de stemme, ja! Og er de demokratisk dannede, også i den grad!

Jeg forsker i unges politiske og demokratiske dannelse og er en del af såvel internationale komparative undersøgelser som kvalitative studier af danske unge. Kigger man på de helt unges demokratiske dannelse og på det pædagogiske DNA – som de har med sig fra grundskolen, når de senere i livet som første- og andengangsvælgere sætter kryds på stemmesedlerne – så må det konstateres, at grundskolen er en succeshistorie.

I The International Civic and Citizenship Education Study (ICCS 2009 og 2016) undersøger vi 8. klasseelevers syn på sig selv, andre og samfundet og tester deres viden om sociale, politiske og demokratiske emner. Resultaterne viser meget klart, at de danske elever ikke alene har stor tiltro til de demokratiske institutioner og i høj grad identificerer sig med demokratiske værdier, men de er også blandt de mest vidende elever i verden.

Artiklen fortsætter under banneret

Når de 5-10 år senere skal stemme, så viser valgresultaterne tilsvarende, hvis vi ser på det seneste kommunal- og regionsvalg i 2017, at der er en stigning i valgdeltagelsen blandt første- og andengangsvælgere (og et fald i valgdeltagelsen blandt de voksne generationer).

Demokratisk underlæggelse?

Man kan rent faktisk ikke betvivle de unges demokratiske dannelse for så vidt, at det handler om at være og blive en borger, som har viden, stemmer og identificerer sig med de grundlæggende demokratiske værdier. Det, som man derimod kan betvivle er, hvorvidt de har politisk dannelse.

De unge – som de er flest – er så godt demokratisk dannede, at de ikke nærer ambitionen om at udfordre den eksisterende demokratiske orden. Demokrati er tilsyneladende noget de dannes til at underlægge sig, ikke noget der kan udfordres eller ændres ved. Konsensus og moralsk homogenitet er grundlaget for deres demokratiske dannelse. Forskelle og konflikter er nok sociale og politiske realiteter for mange unge, og alligevel er dissens, for de unge, noget man bør tale sig ud af og politisk indignation noget man bør kontrollere for så vidt, at man er demokratisk dannet.

For hvad er der at være uenig i og kæmpe for, som mange af de unge siger – når jeg udmattet efter deres vidende, formfuldendte og glatte demokratiske svar forsøger at udfordre deres politiske situation – vi kommer jo fra Danmark!


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.504 andre er allerede tilmeldt