Debat

Musikundervisning i grundskolen - bliver det fuldført?

Er interesseret i at få lidt indsigt i undervisningsindholdet i musikundervisningen og hvordan musikundervisningen foregår, som det ser ud i dag.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kære musiklærere på Folkeskolen.dk, 

Jeg læser Uddannelsesvidenskab på AU, DPU i Emdrup og skriver i øjeblikket om musikundervisningen betydning for læring og udvikling, med inddragelse af neurovidenskabelige studier, der kan handle om netop dette. 

Ifølge EMU, skal børn i 1.-2. klasse introduceres for forskellige genrer, blandt andet klassisk, rock, opera og jazz. Et studie jeg bruger i opgaven, viser gennem fMRI-skanninger af 1-3 dage gamle nyfødte, at de reagerer forskelligt på dissonans og konsonans (musiklærere ved hvad jeg mener). Kort sagt får lyden af konsonans, den "behagelige" klang så at sige, børnene til at reagere i deres auditive cortex, som man automatisk ville antage. Lyden af dissonans derimod, den "ubehagelige" klang ved unormale toneartskift eller lyden af en et C og et C# samtidig, får børnene til at reagere i områder af hjernen som også har med sprog at gøre, hvilket lyden af konsonans ikke gør. 

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Dissonans optræder ikke normalt i pop, rock og radiohits. Det optræder derimod meget i jazz, noget i klassisk og noget i opera. 

Mit spørgsmål til jer musiklærere, underviser man i jazz i grundskolen? Og hvad underviser man mest i i den obligatoriske musikundervisning?

På forhånd tak, og tak fordi I tog jer tid til at læse mit oplæg.

Mvh Rasmus

Powered by Labrador CMS