Debat
0   14

Undervisning skal evalueres på flere niveauer – og forældre skal ikke vide alt om deres barns læring

Har forældre glæde af at vide, om deres barn kan nævne årstallet for H.C. Andersens fødsel, bøje navneordet ”bord” eller lægge 354 og 23 korrekt sammen? Der skal foregå evaluering af elevernes læring på flere niveauer, men der er mange steder gået inflation i den mængde af detaljeret læringsinformation, som sendes hjem til forældrene. Det fremmer hverken elevernes læring, forældrenes tilfredshed eller lærernes hensigtsmæssige udnyttelse af arbejdstiden. Tværtimod. Og det er heller ikke lovpligtigt.

Forældreinformation én gang årligt

Ifølge folkeskolelovens § 13 skal eleverne og forældrene ”regelmæssigt underrettes om lærernes (…) syn på elevernes udbytte af undervisningen.” Elevplanen udgør som bekendt en del af denne løbende evaluering.   Kravet til elevplanen er, at den opdateres mindst én gang om året. Så den regelmæssighed i underretning af forældrene, som omtales i § 13, betyder altså ikke nødvendigvis ”hver uge”, ”hver 14. dag” eller ”hver måned”. Paragraffen sætter ikke barren højere end, at lærerne blot én gang i hvert skoleår har pligt til at informere elev og forældre om elevens læring. I praksis kan det selvfølgelig godt være 2 eller 3 gange årligt, men det står klart, at man som lærer ikke skal dele enhver lille læringsiagttagelse med forældrene. De har hverken krav på eller glæde af at vide, om deres barn kan nævne det korrekte årstal for H.C. Andersens fødsel eller det eksakte antal af sprog, som hans eventyr er oversat til. Men det er relevant for dem at blive orienteret om, om barnet kan analysere og tolke tekster i forhold til teksternes samtid.

Artiklen fortsætter under banneret

På samme måde behøver forældrene ikke at blive delagtiggjort i, om deres barn kender forskel på krydsrim og parrim. Læreren ved det og sørger for, at eleven undervises i det, til det mestres, men forældrene bør ”blot” få et overordnet indtryk af, om barnet kan analysere, fortolke og vurdere forskellige teksttyper og benytte sig af en række analyseredskaber.

To evalueringsniveauer: et detaljeret og et overordnet

I folkeskolelovens § 13 stk. 2 hedder det, at evalueringen af undervisningen blandt andet skal fokusere på ”elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til kompetencemål og opmærksomhedspunkter” (min kursivering). Der skal altså hele tiden foregå evaluering på flere niveauer: Læreren må indhente information om elevernes viden og færdigheder inden for ethvert undervisningsforløb, men denne detaljerede evaluering skal ses i forhold til et mere overordnet kompetenceniveau. Der er ikke krav om, at læreren deler enhver evalueringsiagttagelse med forældrene. Vi indsamler selvfølgelig viden om elevernes læring på det, vi kunne kalde et detaljeret færdigheds- og vidensniveau, men det er tilstrækkeligt at informere forældrene om, hvilke kompetencer eleverne har tilegnet eller er ved at tilegne sig. Og kompetenceniveauet udgør hermed, hvad man kunne kalde et overordnet evalueringsniveau.

Fagenes formål og evaluering

På Undervisningsministeriets hjemmeside fremgår det, at udgangspunktet for de mål, som den individuelle elevplan skal indeholde, er Fælles Mål (Elevplaner i folkeskolen). Men hvad dækker Fælles Mål over? Fælles Mål består ifølge Undervisningsministeriet af bindende ”fagformål, kompetencemål og underliggende færdigheds- og vidensområder” (Om Fælles Mål) og de nu vejledende færdigheds- og vidensmål.

Fagenes formål er altså en del af Fælles Mål, og derfor bør de også inddrages, når der formuleres individuelle mål i elevplanen.

Formål skal ikke nedbrydes til mål

Det kan være yderst farligt og helt og aldeles misvisende at begynde at omsætte formålsformuleringer til evaluérbare mål. Det vil underminere det, som formål - i modsætning til mål – kan: nemlig at fastholde, at undervisning og læring i folkeskolen ikke kun lader sig indfange i målbare termer, men peger frem imod et fremtidigt liv og nogle overordnede visioner for menneskene, samfundet og kulturen – visioner, som skal være bærende for den pædagogiske praksis. Forsøger man at nedbryde formål til mål, går formålene tabt, og skolen og elevernes læring bliver ”fattig” og uden horisont og dyb betydning.

Formål i elevplanen

Men alligevel kan man godt holde sig formålene for øje ifm. elevplanen. I formålet for faget dansk hedder det fx, at eleverne skal ”udvikle deres udtryks- og læseglæde”. Derfor kan det være nærliggende i en elevplan at spørge til netop elevens lyst til at læse og skrive. På samme måde skal eleverne i danskfaget ”fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur (…) som kilder til udvikling af personlig (…) identitet.” Undervisningen må altså skabe muligheder for, at eleverne opdager og får erkendelser om sig selv, andre mennesker og menneskelivet som sådan. Og dét kan det også være interessant at spørge til i elevplanen. Læreren kan ikke foretage en evaluering af erkendelserne, men eleverne kan i større eller mindre grad – afhængigt af alder - anspores til at få og bemærke dem.

Formål som led i den overordnede evaluering

På den måde hører fagformålenes begreber til i den overordnede evaluering. Ikke alle formålsaspekter kan indfanges i en elevplan, for nogle af dem er meget langsigtede og abstrakte og skal vedblive at være det – fx at eleverne i fysik/kemi skal videreudvikle deres ansvarlighed over for naturen – men hvor det er muligt, giver det mening at udvide det overordnede evalueringsniveau til også at omfatte fagformålene.  

Læringsplatforme skævvrider evalueringskulturen

De digitale læringsplatformene bygger generelt på den logik, at de faglige mål fra de enkelte undervisningsforløb igennem skoleåret automatisk genererer elevplanen. I sidste skoleår anvendte jeg 104 faglige mål for dansk i min daværende 5.-klasse. Og fulgte jeg læringsplatformenes logik, ville det altså betyde, at forældre og elever skulle forholde sig til en individuel evaluering af 104 faglige mål – bare for dansk. Dertil kunne man så lægge mål for de øvrige fag. Læringsplatformene blev i sin tid designet til at skulle understøtte læringsmålstyret undervisning i folkeskolen, og de opererer på det detaljerede videns- og færdighedsorienterede evalueringsniveau. Så bruger man læringsplatformen, som den er tænkt og lader sin elevplan indeholde alle undervisningsforløbenes faglige mål, arbejder man primært på dette ene evalueringsniveau. Elevernes læring indsnævres til det specifikke og målbare, forældrene bombarderes med unødvendig og al for omfangsrig læringsinformation, og lærerne bruger uhensigtsmæssig megen tid på bogføring af evalueringsresultater.

Elevplaner bør indeholde få overordnede mål for fagene

God evalueringspraksis opererer altså på (mindst) to niveauer. Det detaljerede, specifikke er kun vedkommende for elev og lærer, mens forældrene er bedst tjent med at blive informeret på det overordnede niveau. I mine øjne bør en elevplan kun indeholde højst ca. 10 mål for hvert fag, og så siger det sig selv, at et af disse mål ikke være, at eleven skal kunne nævne årstallet for H. C. Andersens fødsel. Det er alt for specifikt. Forældrene har kun glæde af og krav på den overordnede læringsfortælling om deres barn.

 

Kilder:

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=196651

Elevplaner i folkeskolen: https://uvm.dk/folkeskolen/elevplaner-nationale-test-og-trivselsmaaling/elevplaner

Om Fælles Mål: https://uvm.dk/folkeskolen/fag-timetal-og-overgange/faelles-maal/om-faelles-maal

 

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
11.384 andre er allerede tilmeldt