Ordblind/læsesvag
1   11

Forskere vil reducere antallet af svage læsere med nyt projekt

Børn med alvorlige læse- og skrivevanskeligheder skal opdages tidligere, så de kan få støtte, og lærere skal have bedre redskaber til at kunne rette undervisningens fokus mod de forskellige elevers behov. Det er blandt målene i nyt forskningsprojekt.

Bag projektet står forskere fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU, og DPU, Aarhus Universitet. Ud over at projektet skal komme elever og lærere til gavn, skal det give forskerne en dybere forståelse af børns skriftsproglige udvikling.

"Lærerne har brug for bedre muligheder for at kunne udvikle deres undervisning. Der findes digitale læremidler inden for alle fag, men det er for sjældent, at læremidlerne giver lærerne adgang til al relevant information om elevernes faglige udvikling, så de får mulighed for at målrette deres undervisning mod elevernes forskellige behov. Projektet sigter derfor på at udvikle de digitale læremidler, så lærerne kan få bedre viden om elevernes faglige niveau", siger professor Jeppe Bundsgaard fra DPU, Aarhus Universitet.

Hos nogle dykker skrive- og læseudviklingen alvorligt fra 4. klasse

Op mod 15 procent af de ældste elever i skolen har i dag alvorlige læse- og skrivevanskeligheder. Det har givet dem en væsentlig dårligere skolegang i de fleste fag og betyder, at de ikke kan få lov til at begynde på en ungdomsuddannelse.

Artiklen fortsætter under banneret

Om projektet

Teaching platform for developing and automatically tracking early stage literacy skills (ATEL) er et samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet (DTU), DPU, Aarhus Universitet og Writereader. Projektet er støttet af Innovationsfonden og løber frem til 2022.

Internationalt taler man om 'the fourth grade slump'. Fænomenet beskriver, at nogle elevers skrive- og læseudvikling tager et alvorligt dyk ved overgangen til mellemtrinnet.

"Vi oplever også i Danmark, at elever kan blive gode til at læse op imod 4. klasse, men så går nogle af dem i stå. En del af forklaringen kan være den læse- og skrivepædagogik, vi har i indskolingen. Der er historisk blevet fokuseret for meget på korrekthed, specifikt på stavning og for lidt på læsning og skrivning i al dens kompleksitet. Derfor får man ikke lært eleverne at læse alle de forskellige typer tekster, herunder særligt de faglige tekster som for alvor kommer fra 4. klasse", siger Jeppe Bundsgaard.

Hvis eleverne på grund af et stærkt fokus på korrekthed oplever af, at de ikke kan, mister de glæden ved at læse og skrive og udvikler et negativt selvbillede af egne evner og muligheder, forklarer professoren.

"Vi ved fra andre undersøgelser, at staveudviklingen ikke følger skriveudviklingen. Elever kan godt blive rigtig gode til at skrive avanceret og henvende sig mere kompetent til en målgruppe, samtidig med at de måske staver dårligt. Men hvis responsen fokuserer på, at de staver ord forkert, får eleven ikke et fuldt billede af sin faktiske faglige udvikling".

I opdagende skrivning lærer eleverne både at skrive og læse

Forskningsprojektet er et samarbejde mellem forskere fra DPU, DTU og firmaet Writereader, som har udviklet et computerbaseret skriveværktøj til elever i indskolingen ud fra den pædagogiske tilgang at skrive-sig-til-læsning.

Når elever begynder helt fra børnehaveklassen med at lave bøger, oplever de, hvorfor man skriver, og de får erfaring med at skrive i flere forskellige genrer. Writereaders skriveværktøj er i dag tilgængeligt på omkring 75 procent af alle skoler i Danmark.

"Writereader er baseret på opdagende skrivning, hvor eleverne lærer at skrive og læse på samme tid. I begyndelsen er det bare nogle bogstaver, som de trykker på tastaturet, og siden begynder de at få nogle konsonanter, som lyder rigtigt, så kommer der vokaler på og så videre. Samtidig med at de udvikler deres korrekthed i stavning, skriver de en hel masse i forskellige genrer og med stadig mere avancerede sætninger. Den pædagogiske tilgang giver mulighed for at få meget dybere forståelser af, hvad det vil sige at udvikle sig som skriver og dermed som læser", siger Jeppe Bundsgaard.

DTU skal udvikle en algoritme til at måle elevprogression

Når elevernes daglige og meningsfulde skriveaktiviteter er i elektronisk form, genererer det data, som kan give et mere nuanceret billede af, hvordan eleverne udvikler deres læse- og skriftsprog. Det, som forskerne fra DPU bidrager med, er at analysere, hvordan elevsproget kan beskrives og udvikler sig ortografisk, syntaktisk, semantisk og på tekstniveau.

"Forskerne ved DTU udvikler på den baggrund en maskinlæringsalgoritme, der bygger på de faktorer og den progression, vi identificerer med de kvalitative analyser. Den kan så indarbejdes i Writereader og andre digitale læremidler og appliceres på fremtidige elevers tekster, og resultaterne kan så formidles tilbage til læreren", siger Jeppe Bundsgaard.

På den baggrund kan læreren bedre tilrettelægge sin undervisning i kraft af, at hun får et mere dækkende billede af, hvad hendes forskellige elever kæmper med, og hvor de ligger fagligt - og dermed hvilke typer opgaver de bør få for at udvikle sig.

Afgørende at dysleksi identificeres tidligere

Jeppe Bundsgaard peger på, at elever med dysleksi i dag opdages for sent. Et specifikt succeskriterie for projektet er derfor, at man i fremtiden kan identificere de elever tidligere, så de kan få et bedre skoleforløb.

"Skriftsproglig udvikling er ret afgørende for at kunne klare sig i samfundet i øvrigt. Vi skal derfor blive i stand til at identificere elever, som har problemer, tidligere end man ellers har kunnet. Og så kan vi forhåbentlig få lærerne til at blive opmærksomme på en bredere vifte af ting, som skal udvikles, hvis man skal blive en god skriftsproglig aktør", siger Jeppe Bundsgaard og fremhæver igen, at det er et problem, når relativt mange elever går i stå i læsning efter 4. klasse.

"Vi må se på, hvordan vi kan udvikle indskolingen, så eleverne trives bedre og lærer mere, og så de ikke kun fokuserer på det, de ikke er så gode til. Det er dybest set det, som er tanken med det her forskningsprojekt."


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.447 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.533 andre er allerede tilmeldt

PLC-netværket er for ansatte og andre med interessere for skolernes pædagogiske læringscentre. I samarbejde med Pædagogisk LæringsCenterForening. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
174 andre er allerede tilmeldt