God ide med sms på skemaet

Unge sender hvert år millioner af sms'er. Og det har, bag om ryggen på lærere og forældre, givet dem en række ofte oversete kommunikative kompetencer, mener ph.d. Ditte Laursen.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ditte Laursen er ikke i tvivl om, at mobilsproget burde være en obligatorisk del af de unges danskundervisning i folkeskolen. Hun er sikker på, at ved at inddrage sms i undervisningen kan læreren øge elevernes viden om sprog, medier og genrer.

»De har mobilen på sig altid og orienterer sig konstant i forhold til den. Derfor er den motiverende for dem. Og dertil kommer, at de unge behersker genren og mediet til perfektion, og det skal læreren udnytte i undervisningen«.

Ditte Laursen, post.doc. ved Syddansk Universitet, kalder det felt, som dannes af elevernes sms-sprog i kombination med lærerens faglighed, for »en symmetrisk situation«:

»De unge kan noget, og læreren kan noget andet, og den kombination kan der komme en god læring ud af. Forskelligheden giver dynamik«.

Og den frygt, som nogle dansklærere kan have for, at de unges anarkistiske sms-sprog skulle være en trussel mod deres kompetence inden for standardsproget, deler Ditte Laursen ikke. Tværtimod.

Det er en resurse, siger hun. Og det er netop pointen i den ph.d.-afhandling, hun forsvarede sidste år om unges brug af mobiltelefoner, herunder sms.

98 procent af de 13-18-årige har en mobiltelefon, og allerede som niårige har seks ud af ti en mobiltelefon.

De unge skriver af hjertets lyst

»Danske unge sender hvert år millioner af sms'er. Og det har, bag om ryggen på lærere og forældre, givet dem en række ofte oversete kommunikative kompetencer«.

For mens de skriver af hjertets lyst på mobilen, er motivationen i bund for mange, når det gælder skriftlige opgaver på papir i skolen.

Ditte Laursen er ikke i tvivl om, »hvor kæden hopper af«:

»Mobilen har en funktion. Man skriver til vennerne for at meddele sig om noget, man selv vælger. Papiropgaverne er mest til for lærerens skyld og har ofte ikke en praktisk funktion. Det er sjældent, at den novelle eller det læserbrev, eleven skriver, bliver bragt nogen steder. Det bliver bare en skoleting«.

Og så er Ditte Laursen ikke i tvivl om, at mobilen er en rigtig god ven af de fagligt svage elever:

»Mobilen bringer også de fagligt svage elever i spil. De kan på hver deres måde kommunikere og få et budskab igennem. Det er en succesoplevelse. Og ved at bringe sms-sproget ind i undervisningen kan læreren lokke de svage til at deltage, fordi de er fortrolige med mediet og sms-sproget«.

Ivan Klarskov Nielsen