Inklusion
0   140

Lærere siger nej til flere specialelever i klassen

Det er en dårlig idé, hvis hovedparten af elever i specialklasser og specialskoler kommer tilbage i normalklassen, viser webundersøgelse, hvor de adspurgte lærere har taget stilling til rejseholdets anbefalinger.

Skolens rejsehold kom i juni med ti anbefalinger til, hvordan folkeskolens udfordringer kan løses. En ny webundersøgelse af Scharling Research foretaget for Folkeskolen viser, at lærerne bakker op om nogle af anbefalingerne, mens andre får dumpekarakter.

I undersøgelsen er lærerne blevet bedt om at vælge, hvilken af rejseholdets anbefalinger de mener er den bedste og den dårligste idé. Med hensyn til den dårligste svarer godt hver tredje, at det er anbefalingen om, at der gennemføres en lovændring, så hovedparten af de elever, som i dag findes i specialklasser og specialskoler, kommer tilbage i skolen. Lærerne har haft mulighed for at uddybe deres svar, og her giver de blandt andet udtryk for, at flere specialelever giver mere uro i klassen, og ekspertisen fra specialskolerne forsvinder.

Artiklen fortsætter under banneret

»Det er dårligt for de svage elever, der har brug for et særligt tilrettelagt forløb. Det er dårligt for de andre elever i klassen, da de får mindre tid. Og det er dårligt for lærerne, da de ikke føler, at de slår til, hvis de ikke kan magte opgaven. Det giver stress«, skriver en lærer.

»Når vi sender elever til specialskole, er det jo, fordi de på ingen måde kan deltage i normalundervisningen. Det faglige niveau kan tage skade, hvis der er elever, der tager al lærerens tid, på grund af adfærds- og indlæringsvanskeligheder«, skriver en anden lærer.

Flere giver samtidig udtryk for, at de gerne vil inkludere flere elever, men at de ser rejseholdets forslag udelukkende som et økonomisk hensyn, der ikke ser på barnets behov.

»Det eneste formål med denne idé er, som jeg ser den, at spare penge. Inklusion er generelt en god ting, men ikke for enhver pris. Som det allerede er, er der for mange, der har specielle problemstillinger. Det går ud over deres kammerater, der ikke får den bedste undervisning, da der skal bruges for meget tid på den enkelte med specielle behov. Og læreren er ikke uddannet til at klare de ofte meget specielle situationer, der opstår i forbindelse med undervisningen af disse børn«, skriver en lærer.

Undersøgelsen er udført på kort tid, så der ikke har været mulighed for at rykke de adspurgte lærere for svar. Der er i alt 276 personer, der har svaret på spørgsmålene, hvorfor de præcise tal skal tages med forbehold.

Kompetencecenter ønskes

Undersøgelsen viser, at lærerne gerne vil have et center med særlige kompetencer til at sætte hurtigt ind over for elever med særlige problemer. Godt hver tredje peger på denne anbefaling som den bedste. Lærerne giver udtryk for, at en hurtig og kompetent indsats kan forebygge, at elever udvikler sig skævt.

»Der er så mange unge, der på en eller anden måde har det svært - både fagligt, socialt og emotionelt. De vil profitere af hurtig, kvalificeret hjælp for at undgå, at vanskelighederne bliver mere permanente. Samfundsøkonomisk er det besparende på den lange bane, men først og fremmest vil det være ansvarligt over for den enkelte elev«, skriver en lærer.

Flere lærere nævner, at specialelever kan tage så meget af lærerens opmærksomhed, at det går ud over de andre elever.

»Da vi har så store problemer med børn, der er utilpassede og udadreagerende, men ikke er udredt, eller der er støtte til dem - er det tvingende nødvendigt at have ekstra resurser, der kan tage over, så resten af eleverne i en klasse ikke føler sig utrygge og derfor flytter til privatskoler«, skriver en lærer.

»Lærerne presses mere og mere til at rumme elever med særlige behov. Samtidig skal folkeskolen spare, og alle opgaver skal klares alligevel. Det giver ikke folk lyst til at være i folkeskolen. Undervisning er efterhånden den mindste del. Frustrerende og utilfredsstillende. Det er ofte synd for de elever, der skal rummes. Ofte er en hurtig indgriben eller undervisning i mindre grupper en bedre løsning«, skriver en anden lærer.

Offentliggørelse af nationale testresultater en dårlig idé

En anden af de anbefalinger, som lærerne vender tommeltotten nedad til, er anbefalingen om, at der skal være mere fokus på skolens resultater. Hver fjerde peger på anbefalingen af, at skolerne skal offentliggøre en resultatrapport, som blandt andet indeholder en sammenfatning af resultaterne af de nationale test og afgangsprøver, som den dårligste af de ti anbefalinger. Lærerne giver udtryk for, at en offentliggørelse af resultater kun kan bruges til sammenligning med andre skoler, hvilket de finder ligegyldigt.

»Det er spild af tid og energi, da denne tid går fra børnene. Det er bedre, hvis tiden bliver brugt på at undervise. Testene skal bruges som et arbejdsredskab for lærerne og lederne, så de kan se, hvordan de bedst hjælper eleven videre. Eleverne på de forskellige skoler har forskellige baggrunde, så en sammenligning ville være spild af tid. Den kan alligevel ikke bruges til noget. Den er mere skadelig end gavnlig for den videre udvikling«, skriver en lærer.

»Eleverne bliver hverken bedre eller dårligere af offentliggørelse. Lærerne 'glemmer' at have fokus på det væsentlige: Elevernes trivsel og kompetencer, og vil i stedet arbejde på at træne hen mod disse test«, skriver en anden lærer.

Skærpede krav og mere forskning

Undersøgelsen viser derudover, at hver femte peger på anbefalingen om, at læreruddannelsen skal styrkes med skærpede optagelseskrav, som den bedste anbefaling fra rejseholdet. Lærerne giver blandt andet udtryk for, at det vil skabe mere respekt omkring læreruddannelsen og lærergerningen.

»Lærernes uddannelse er alfa og omega. Den er hele grundlaget for, hvad der kan lade sig gøre i folkeskolen«, skriver en lærer.

Hver femte lærer ønsker også mere forskning i, hvad der virker ude i klassen. Rejseholdet har anbefalet, at der etableres et sektorforskningsinstitut for skoleudvikling for at løse den opgave.

»Megen debat om folkeskolen og dens resultater bygger på formodninger og italesættes som dokumenteret. Det meste er udokumenteret, men passer i den ideologi, man gerne ser fremmet. Lad os få mere evidensbaseret forskning, så vi kan komme mange af myterne til livs«, skriver en lærer, mens en anden understreger, at forskningen skal virke i praksis.

»Fungerer det ikke i klassen, så kan alt andet være ligegyldigt«.

Udsagn fra rejseholdes anbefalinger:

1: Læreruddannelsen skal styrkes med skærpede optagelseskrav

2: Alle skolechefer, skoleledere og eventuelt andre i skoleledelsen skal have en særlig lederuddannelse

3: Mere forskning i, hvad der virker ude i klasseværelserne. Der etableres et sektorforskningsinstitut for skoleudvikling

4: De nuværende mål for undervisningen er for brede og for vage til at kunne bruges som nødvendig målestok. Der skal skabes mål for fagenes indhold, som alle aktører/skolens interessenter kan forstå

5: Alle skoler udarbejder en årlig resultatrapport, som blandt andet indeholder en sammenfatning af resultaterne af de nationale test og afgangsprøver

6: Der gennemføres en lovændring, så hovedparten af de elever, som i dag findes i specialklasser og specialskoler, kommer tilbage i folkeskolen

7: Alle skoler bør have et center med særlige kompetencer til at sætte hurtigt ind over for elever med særlige problemer

8: Krav om minimumstimetal skal erstattes af krav om seks timers skolegang om dagen

9: Skolerne skal udbyde linjer i udskolingen, så eleverne kan vælge den linje, de interesserer sig mest for, for eksempel forud for at de starter i 7. klasse

10: Skolerne skal samles i større enheder med mindst tre spor

Kilde: Scharling Research


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.189 andre er allerede tilmeldt