15 procent af alle danske børn og unge er udsatte

Næsten alle små børn har det godt, men med alderen stiger risikoen for at blive udsat eller marginaliseret. Det viser ny stor undersøgelse. Op mod 15 procent er udsatte, og det er lige så mange, som andre forskere tidligere har påvist.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Undersøgelsen er lavet af SFI, Det nationale forskningscenter for velfærd, blandt 6.267 danskere fra tre til 19 år for at få viden om børn og unges velfærd og trivsel i al almindelighed på en række områder som materiel velfærd, sociale relationer, livsstil, helbred og fritid.

"Overordnet set har danske børn og unge det godt, især på de grundlæggende materielle områder. Men et mindretal har vanskeligheder af en eller anden art. Vi anslår, at mellem ni og 15 procent er udsatte eller marginaliserede", siger programleder Mai Heide Ottosen fra SFI.

Der bliver passet på de små

Det begynder godt for de allerfleste børn. I de første år har de fleste børn et godt helbred, de trives i daginstitution, de har gode kost- og motionsvaner. Ved skolestart er de glade for at gå i skole, og både børnene og deres forældre synes, de klarer sig godt. Også de 11-årige er generelt glade ved livet.

De gode takter fortsætter imidlertid ikke, men bliver gradvist overtrumfet af et stadigt mere risikofyldt og problematisk liv. Glæden ved at gå i skolen aftager noget, og det gør tiltroen til egen faglig formåen også.

"Undersøgelsen viser, at små børn har det godt, mens problemerne tager til i teenagealderen. De helt store og tunge problemer finder vi inden for børnefattigdom, forældre uden beskæftigelse og blandt unge, der ikke er i uddannelse", siger Mai Heide Ottosen.

Vilde drenge og sårbare piger

Som helhed viser undersøgelsen, at drenge og piger er marginaliserede i omtrent samme omfang, men forskellige forhold bidrager til, at de ældre drenge og piger havner i risikozonen.

"For mange drenge lever stærkt, men helbredsmæssigt går det ikke godt. De ryger og drikker mere end jævnaldrende piger, spiser også usundere og har oftere erfaringer med stoffer", fortæller Mai Heide Ottosen.

Blandt de ældste piger er der temmelig mange med indadvendte og depressive symptomer. 21 procent af de 19-årige piger svarer, at de har haft en psykisk lidelse.

"Vi er selv forskrækket over den andel, der siger, at de ikke har et godt helbred, at de er kede af det, har haft spiseforstyrrelser og psykiske problemer. Det bør være noget af det, man bør se på, hvad man kan gøre ved", siger Mai Heide Ottosen.

Tallet er uacceptabelt højt

Mange af undersøgelsens resultater er velkendte. Andelen af udsatte er således lige så høj, som andre forskere tidligere har konkluderet, og det på trods af en massiv indsats for at nedbringe andelen.

Per Schultz Jørgensen, der har forsket i udsatte børn og er tidligere formand for Børnerådet, kalder tallet for uacceptabelt højt.

"Der har længe været fokus på udsatte børn, men andelen var den samme i 1993, da jeg første gang undersøgte fænomenet", siger han til Politiken.

Også i Red Barnet er man bekymret.

"Det er for dårligt, at man i så mange år ikke har fået fat om problematikken. Det skyldes barrierer som start- og kontanthjælp, samtidig med at samfundet og forældre ikke formår at opfange børnenes signaler", siger sektionsleder Vibeke Lubanski til avisen.

Socialminister Benedikte Kiær vil gerne drøfte forebyggelse med organisationerne på området.

SFI vil gentage undersøgelsen hvert fjerde år for at følge udviklingen.

Powered by Labrador CMS