Blog
11   5

Kontroversiel etikundervisning?

Abonner på nyt om Folkeskolens religionsrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.


Undervisningsministeren har på baggrund af en konkret sag fra Aarhus udtalt, at det skal besluttes lokalt, hvilke etiske dilemmaer, man underviser i. Kan man opstille nogle guidelines for det valg?

Etik og livsfilosofi er et af fire kompetenceområder i kristendomskundskab. Det er et område, mine elever plejer at være vilde med. Her skal de nemlig debattere og argumentere for deres synspunkter. Oplevelsen af, at deres viden om religionerne pludselig får dem til at forstå, hvorfor andre har de synspunkter, de har, er god.

Det er supergode timer, hvis altså rammen for undervisningen fungerer.

Artiklen fortsætter under banneret

Et stort ansvar

Etikundervisningen er uden tvivl det område, jeg bruger mest tid på at overveje.

Hvilke dilemmaer skal jeg præsentere, og hvordan skal det gøres? Kan jeg med en time om ugen kende mine elever så godt, at jeg ikke utilsigtet kommer til at præsentere et dilemma, der rammer lige ned i en elevs personlige dilemma? Hvis jeg gør, hvordan skaber jeg så rammer, der gør, at eleven kan være i det?

Hvad skal de lære?

Først og fremmest skal eleverne have grundlæggende viden om etik. Hvad er konsekvens- og pligtetik? Hvor kan vi se etiske dilemmaer i vores eget liv? I samfundet?

Konkrete kilder og opgaver

For mig fungerer det bedst, når jeg i udskolingen har kilder, der taler for eller imod et givent dilemma. Eleverne kan tale ud fra kilden uden nødvendigvis at bringe sig selv i spil.

Der cirkulerer også opgaver som ”Luftballonen” En gruppe mennesker flyver i en ballon. Den lækker luft og en skal smides ud for ikke alle skal dø. Hvem vælger du? Den type opgave har jeg det lidt svært med. Kan man bede børn om at vælge, hvem der skal slås ihjel?

Guidelines

Når man underviser i etiske dilemmaer, bør man først og fremmest spørge sig selv om, hvad eleverne skal lære. Hvilke fagbegreber skal de kunne? Skal de anskue det ud fra eget eller religionernes synspunkter? Hvor godt kender du dine elever? Er det bedst at diskutere dilemmaet ud fra en bog, et billede, en tegneserie, så de kan formulere sig ud fra en andens handlinger? Eller skal de selv tage valg?

Hvilke forløb laver du? Indskoling, mellemtrin, udskoling. Kommenter gerne med gode ideer, kilder mm


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Religionsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Religionslærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.194 andre er allerede tilmeldt
Få meget mere om religion

VIDSTE DU, at du lige nu er på Folkeskolens netværk for lærere i kristendomskundskab?

Tilmeld dig og få en mail hver anden uge med det nyeste fra netværket.