Minister: Brug af kontroversielt undervisningsmateriale skal besluttes lokalt

Ministeriet skal ikke blande sig i, hvilke etiske dilemmaer der skal diskures i kristendomstimerne, siger undervisningsminister Merete Riisager. Men hun sætter pris på, at lærerne styrer de svære diskussioner.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For to år siden blev en 9.-klasse på Aarhus-egnen bedt om at tage stilling til, hvis liv de ville redde: En otte-årig handicappet pige, en pædofil kræftforsker, en fanatisk muslim eller kronprinsesse Mary - blandt andre. Det var en del af etikopgave i kristendomskundskab. Her i efteråret har BT skrevet om sagen, hvilket fik folketingsmedlem Claus Kvist Hansen fra Dansk Folkeparti til at spørge ministeren, om hun finder den type opgave etisk og pædagogisk forsvarlig.

Ministeren gør det sit i svar klart, at det er en lokal beslutning, hvilket undervisningsmateriale skolen skal gøre brug af, og hun opfordrer i øvrigt til at tage den slags sager op med lærere, skoleleder og i sidste ende skolebestyrelsen.

Censorer: Eleverne ved for lidt om etik, livsfilosofi og kristendomshistorie

"Når det er sagt, så synes jeg personligt, at materialet i den konkrete sag lyder voldsomt, og jeg har vanskeligt ved at se kvaliteten i det" forsætter hun. "Jeg vil endvidere gerne understrege, at det generelt er helt afgørende med en tæt lærerstyret dialog i klassen ved drøftelse af etiske og moralske dilemmaer."

Spørger tilfreds Det svar er Claus Kvist Hansen godt tilfreds med, fortæller han til folkeskolen.dk:

"Jeg synes, det er forfriskende, at ministeren til sidst i sit svar kommer med sin egen holdning til sagen", siger han. "Jeg har ikke noget ønske om, at det skal styres centralt, hvilke undervisningsmidler, man bruger i folkeskolen, og 9. klasse-elever kan sagtens håndtere svære etiske dilemmaer. Men der skal være noget lærerstyring af diskussionen."

Religionslærerformand: Opgaven er ikke gennemarbejdet

John Rydahl, formand for Religionslærerforeningen, mener at det som led i skolens etikundervisning er det helt oplagt netop at arbejde med kriterier for det gode liv - herunder diverse prioriteringer, som det kommer til udtryk i BT's avisartikler.

Han er desuden uenig med Niels Egelund, som til BT har udtalt, at elever i 9. klasse ikke skulle være kvalificerede til at drøfte sådanne emner.

Blog: Kan man vise døde børn i skolen?

"Men som opgaven er beskrevet i BT, har den imidlertid en række ikke-gennemarbejdede elementer, hvis den står til troende. Personkonstellationen er for eksempel sat karikeret op, og i den virkelige verden ville man aldrig lade det være en individuel vurdering, hvem der skal reddes - jævnfør sommerens sag i Thailand, hvor redningsmandskabet også prioriterede de svageste af drengene og lagde kriterierne frem".

Rydahl understreger desuden, at sådan en opgave forudsætter, at der har været gennemført en forudgående elementær indføring i etikken som fagområde.

"Med den vinkel er jeg således enig i at opgaven er mangelfuld, men det næppe et spørgsmål, som de i ministeriet kommer til at vågen om natten over, da en enkelt svale jo ingen sommer gør" slutter han. 

Læs mere

Se spørgsmålet til undervisningsministerenher

Powered by Labrador CMS