Debat
0   260

Afskaffer man alt – ja, så sparer man alt

Så foreslår Jane Findahl via KL, at man afskaffer folkeskolens afgangsprøve, angiveligt fordi den er dyr og ganske overflødig. De unge mennesker har for længst skaffet sig plads på en ungdomsuddannelse - tror Jane Findahl.

Hun er åbenbart ikke opmærksom på, at afgangsprøverne er grundlaget for en masse videregående uddannelser, blandt andet gymnasieuddannelserne, som igen danner baggrund for alle universitetsstudier, ingeniøruddannelsen og så videre. Man saver ganske simpelt hele træet om for at få fjernet en enkelt kvist og afskaffer dermed gymnasie- og universitetsuddannelserne. Jeg indrømmer, at det vil give en »kæmpebesparelse«, men samtidig bomber man hele uddannelsessystemet tilbage til tiden, da kun børnene af de rigeste og de ledende i samfundet fik en uddannelse, idet man gik ud fra, som givet, at alle, som ikke var født ind i disse kredse, var »idioter« og kun egnede sig til simple job og underordnede stillinger - dem, som der nu bliver færre og færre af. Jeg ser i øvrigt med meget skepsis på, at kun de med de højeste karakterer skal have adgang til læreruddannelserne - ofte vil man finde de bedste lærere uden for denne kreds. Noget, jeg tidligere har påpeget her i bladet ud fra egne erfaringer.

Artiklen fortsætter under banneret

Afskaffelsen af folkeskolens afgangsprøve ville være et enormt tibageskridt, bortset fra at Jane Findahls begrundelse er »dødssyg«, da den hovedsageligt går på besparelse.

Lad os nu ikke gå helt i sort, fordi vi står og mangler likvid kapital i en periode. Lad os hellere spare, hvor det er indlysende, at det ikke skader væsentligt. Man kunne for eksempel lægge loft over toplønninger på for eksempel 500.000, man kunne afskaffe efterlønnen, man kunne lade være med at agere stormagt i Langtbortistan og så videre.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ