Debat

Statsministerens valg …

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I denne uge afholder statsministeren endnu et Marienborg-møde om folkeskolen, og i næste uge holdes åbningstalen i Folketinget. Men i skrivende stund vides ikke, hvordan Lars Løkke vil arbejde for det erklærede mål om en endnu bedre folkeskole.

Vil han gentage tidligere politisk motiverede målsætninger og følge op med endnu en række lovændringer? Eller vil han samarbejde i et partnerskab om formulering af konkrete mål for folkeskolen? Et partnerskab, som samtidig påtager sig et ansvar for, at skolerne har mulighed for at nå målene i praksis.

Vi har tidligere hørt målet om, at vi skal være blandt de fem bedste i Pisa. Dette er måske velegnet som politisk markering, men som mål for konkrete initiativer er det meningsløst. Alle andre lande vil også være blandt de fem bedste, og det kan af gode grunde ikke lade sig gøre. Forskydninger på en rangliste siger heller ikke nødvendigvis noget om reelle ændringer i skolen. Og hvis Danmark skal klare sig i en globaliseret verden, må vi satse på mere end lige de kompetencer, som Pisa måler.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Et mål om at halvere antallet af dårlige læsere - som foreslået af Danmarks Lærerforening - er derimod meget konkret. Der findes både forskningsmæssig og praktisk viden om, hvad der skal til. Her handler det ikke om ovenfra kommende strukturelle ændringer, men om initiativer, der kan få gennemslagskraft i skolens hverdag.

Der kan være god grund til at opstille mål og handle ud fra disse. Men de skal være konkrete, så de direkte kan relateres til undervisningen i skolens hverdag. Med tyve ændringer af folkeskoleloven og tre ændringer af fagmålene siden 2002 vil det være perspektivløst med endnu en byge af lovforslag.

Derimod vil det være en rigtig god idé, hvis statsministeren lever op til sit løfte om at etablere et reelt partnerskab om folkeskolen med KL, Skolelederne og Danmarks Lærerforening som de centrale aktører. Kommunerne har ansvaret for skolerne. Lederne og lærerne har henholdsvis det ledelsesmæssige og det konkrete ansvar for den daglige undervisning. Og som i alle andre virksomheder kan ændringer kun gennemføres med succes, hvis der er det fornødne ejerskab og engagement fra dem, der i dagligdagen har ansvaret.

Det er selvfølgelig helt legitimt, at statsministeren tænker på valg. Men i denne sammenhæng bør Lars Løkke træffe et valg, der satser langsigtet på et partnerskab med reel dialog om konkrete mål og midler, som rækker langt ud over næste folketingsvalg.