Lærke og Jakob tjekker, om gruppens animation er god nok.

Pc’er hjælper med at knække læsekoden

Brug af it i dansk gør elever i indskolingen til bedre læsere og styrker inklusion, viser forsøg i Holstebro.

Publiceret Senest opdateret
Tina Rindom Svejgaard hjælper Nouhaila og Jakob med at opbygge gruppens animation.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Må jeg lægge banken på nu?«

»Nej, vi skal have den rigtige himmel på«.

»Du skal skifte den sorte ud med den blå«.

»Skal jeg begynde at klikke nu?«

Lærke, Jakob, Andreas og Nouhaila, 3.c på Rolf Krake Skolen i Holstebro, producerer en lille animation med titlen »En dejlig bank gaber«. Det er de ord, som eleverne har trukket i stakke med elevproducerede tillægsord, navneord og udsagnsord. Ordene har de brugt til at skrive en lille historie med. Efterfølgende har de diskuteret, hvordan figurerne skulle se ud, og fremstillet et lille storyboard. Lige nu er de i gang med animationsdelen.

De har prøvet det mange gange før. Udfordringen er nu at flytte figurerne langsomt og tage tilstrækkeligt med billeder. Der skal mange til få sekunders færdig film, og selvom de fire har indstillet computeren til at lagre fire ens billeder for hvert klik, er de kun kommet til 172.

Derfor må de ændre arbejdsrytme, så der bliver bedre tid til at optage de forskellige scener.

»Nu lægger jeg altså banken på«, siger Andreas utålmodigt. Han tøver lidt, kigger rundt på de andre. De nikker, og endelig kommer han af med sin udklippede stregtegning af en bank.

Alle kan følge med

Animation er en af årsagerne til, at klassens lærere og skolens læsevejleder er enige om, at de 24 elever har klaret sig godt i en række læsetest. Det andet er pc-læsning ved hjælp af det it-kompenserende program ViTre og programmet abc.dk

Pc-læsningen har gjort det muligt for eleverne at læse indscannede bøger fra begyndelsen af 1. klasse. Programmet abc.dk hjalp eleverne med at læse, dengang de endnu ikke helt havde brudt læsekoden.

»Langt de fleste er blevet rigtig gode til at læse, og det hænger sammen med pc-læsningen. Ingen bliver hægtet af, fordi de har svært ved at læse, og med tiden får de alle greb om læsekoden, fordi de har kunnet både se og høre ordene«, siger Tina Rindom Svejgaard.

Som klasselærer har hun fulgt elevernes udvikling tæt, og hun er ikke i tvivl om, at brugen af it til læsning har betydet et samlet fagligt løft.

»Alle har forudsætningerne for at følge med i undervisningen, og de to it-projekter har højnet de enkelte elevers læsefaglige niveau«, siger hun.

Opdages for sent

Inspirationen kommer fra læseforskeren Aase Holmgaard, der mener, at skolen er for langsom til at opdage elevers læsevanskeligheder.

Det sker tit så sent, at den læsesvage allerede føler sig udenfor og har mistet modet til at knække læsekoden.

»I begyndelsen var jeg bange for, at der gik alt for meget tid med pc-læsning, og at eleverne ikke ville få lært at læse, men det har vist sig, at det kommer med ad bagvejen. Interessen for at læse og skrive bliver vakt, når eleverne har hovedtelefonerne på og hører en tekst læst op«, siger læsevejleder Anne Larsen.

En af eleverne pc-læser stadig. Lige nu øver han sig i at læse på den måde, at han bruger det til at kontrollere, at ord og sætninger er læst rigtigt. Når han selv skal sige det, har han mindre og mindre brug for at lytte.

»Jeg læser fint uden. Der står 'min storsøster'«, siger han og peger på en tavle med små familiehistorier skrevet af eleverne.

Projektet begyndte i 1. klasse og er netop slut. Alle, der har haft med det at gøre, taler om succes.

»I princippet kan det overføres til andre klasser, men der skal lidt resurser med, og lærerne skal have kurser i at bruge det. Det gælder især animation, som er ny i folkeskolen. De færreste lærere har styr på teknikken og de pædagogiske muligheder, men det er en fantastisk mulighed for at lære it og samtidig arbejde med sproget«, siger Anne Larsen, der selv måtte tage fat fra bunden.

»Du kan nøjes med at inddrage pc-læsning, men animation bidrager til at udvikle elevernes sprog og samarbejdsevne, samtidig med at det er motiverende og strukturerende for eleverne. Derfor er det en god ide at kombinere dem«, siger læsevejlederen.

Forudsætninger

Der skal være et antal pc'er til rådighed. I 3.c er der seks styk og lige så mange små billige webcam. Animationssoftwaren er gratisprogrammet Monkeyjam, som kan hentes på nettet. En interaktiv tavle er også brugbar, men den er ikke absolut nødvendig.

Behovet for hardware er, som det fremgår, til at overse. Det er straks værre, når det gælder om at lære at bruge teknikken og som lærer at balancere brugen af den med den traditionelle undervisning.

En anden hurdle er mental.

»Lærerne skal turde bruge it og udfordre sig selv, fordi det kræver, at de ændrer deres undervisning. Og så skal det bruges jævnligt, så det bliver en integreret del af den daglige undervisning«, siger Anne Larsen.

Der er også brug for flere lærertimer.

Der bør for eksempel være to lærere i klassen i startfasen, hvor eleverne skal lære at lave animation. I forsøgsklassen var undervisere fra Animationsværkstedet i Viborg på besøg nogle gange for at hjælpe optagelserne i gang.

Den form for ekstern hjælp kan undværes, men nogen skal undervise lærerne i, hvordan de skal gå frem.

Bedre inklusion

Læsekonsulent i Holstebro Kommune, Bodil Kjær, mener, at det er en vigtig opgave at inddrage it til at skabe bedre læsere, og det tager ikke tid fra den traditionelle læseundervisning.

»Tværtimoderlæseundervisningen blevet tilført nye kvaliteter. Alle eleverne i forsøgsklassen oplever at deltage, de læser mere,de scorer flot i læseevalueringerne, i læseprocessen kan devælge afkodningsform, alt efter hvor svær teksten er at læse, og de udviklerderes sprogforståelse«, siger hun.

Har metoderne spredt sig som en hvirvelvind til andre lærere?

»Da vi satte projektet i gang, indbød vi lærerne på Rolf Krake Skolen til at komme på kursus i både de it-kompenserende programmer og animation. Det benyttede flere lærere sig af, og nogle af dem er ildsjæle, som har været med til forbedre metoderne«, siger Bodil Kjær.

Har andre skoler i Holstebro Kommune taget tråden op?

»Ja, vi har fortalt om projektet til kommunens læsevejledere, og på flere skoler er man begyndt at pc-læse fra skolestarten. Nu må vi se, om vi også kan gøre dem nysgerrige over for animationsdelen. På den måde håber jeg, at de gode erfaringer vil smitte af«, siger læsekonsulenten.

Vil it-tiltag som pc-læsning og animation kunne gøre folkeskolen mere inkluderende?

»Ja, men lærerne skal være klædt på til at anvende it-værktøjerne i en pædagogisk sammenhæng«, svarer Bodil Kjær.

Projektet viser ifølge hende, at det navnlig er pc-læsningen, der er inkluderende. Når pc-læsning hele tiden medtænkes, oplever elever med læsevanskeligheder, at de deltager i undervisningen på lige fod med klassekammeraterne.

Samtidig giver animation konkrete muligheder for at arbejde med elevernes sprogforståelse.

»Men det er for tidligt at udtale sig om en inkluderende effekt af animation. Det vil kræve flere udviklingsarbejder«, siger læsekonsulenten.

Projekt pc-læsning og animation har fået midler fra satspuljen for »Mindre specialundervisning, styrket faglighed og øget rummelighed«.

Læs mere på www.mindre-specialundervisning.dk