Blog
1   7

Kajs Kanal

Abonner på nyt om Folkeskolens tysk- og franskrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.


Kaj har gjort det, som vistnok ikke er gjort før nu; lavet en Youtube-kanal om tysk til sine elever.

En hel del har nok en forestilling om, at tysklærere (måske især dem, der har rundet 50 år) er nogle tørre, kedelige typer med tykke briller, brunt fløjl og grå vest. Men det er tysklæreren Kaj ikke! Han optræder i alle regnbuens farver på sin Youtube-kanal og med sin rolige og tålmodige stemme forklarer han sine elever (og andre, der vil lytte og se med) om den tyske grammatiks forunderlige enkelhed.

Kaj og hans kollega fik idéen til at filme grammatikundervisningen, fordi de var så heldige at have mange tyskelever på en årgang. Årgangen (i udskolingen) fik skiftevis temaundervisning og grammatikundervisning af Kaj og hans kollega. Kajs kollega mente, at den måde Kaj forklarede grammatikken og det tyske sprog på var så god, at det skulle filmes og i første omgang lægges på skolens intranet. Så kunne eleverne se og få gentaget forklaringerne hjemme når der skulle øves på det, der her ikke kaldes lektier men træning. Eleverne var med på idéen ligesom forældrene, der så også kan få genopfrisket lidt tysk og ikke behøver at rode i hukommelsen efter den tyske grammatik. Nogen sagde herefter til Kaj: "du skal da have din egen Youtube-kanal" og sådan blev Kajs Kanal en realitet.

Artiklen fortsætter under banneret

Kaj havde aldrig selv forestillet sig at skulle have sin egen Youtube-kanal, men nu er den her og de positive reaktioner har stået i kø. Både elever, forældre, kolleger og området, hvori Kajs skole ligger, har anerkendt Kajs initiativ. Jeg så Kajs Kanal via mit tysk-netværk og blev både begejstret og inspireret af en sympatisk og dybt engageret tysklærer, der ikke giver op men bare giver. Kaj har vistnok planer om andet end kun grammatikundervisning på kanalen. Mundtlige forløb, hvor eleverne kan øve sig på daglig tale i forbindelse med f.eks. shopping, vejvisning og andre hverdagsting, som kan bruges i forbindelse med rejser og mødet med tysktalende.

Kajs sigte er at afmystificere den tyske grammatik og det tyske sprog. Gøre det let for sine elever at få forklaringer en, to, tre gange - det er nyttigt og sjovt. Og læg mærke til; en tysklærer over 60 kan også være farverig!


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.828 andre er allerede tilmeldt