Julija Vukicevic underviser udskolingselever i dansk, historie, religion og engelsk, og hun synes, at sidstnævnte er langt sværere at undervise i end de andre fag.

Begge de klasser, som Julija Vukicevic har til engelsk, er socialt velfungerende, men alligevel er nogle af eleverne nervøse for, at der bliver grint af dem, og derfor undlader de ofte at sige noget overhovedet.

"Der er enormt stor forskel på de dygtigste elever og dem, som har sværere ved engelsk. Og dem, som ikke føler sig superhamrende dygtige, er bange for at sige noget forkert", siger hun.

"Det er især det med at tale foran klassen, som er et problem. Jeg tror, at det er meget tydeligt i engelsk, hvis man har store udfordringer. Niveauforskellen er meget tydeligere end i andre fag som dansk, historie og religion".

Det vil ifølge den unge lærer ikke hjælpe på problemet at niveauinddele eleverne på skolen.

"Jeg synes, at det er vigtigt med en fællesskabsfølelse i en klasse, så det er meget bedre at lave blandede grupper med dygtige og mindre dygtige elever. Det fungerer faktisk rigtig fint, når vi arbejder med blandede grupper, men det er sværere, når vi laver noget, der ikke egner sig til gruppearbejde", siger Julija Vukicevic.

Niveauforskelle i engelsk udfordrer lærerne

Engelskundervisning på dansk

Lige for tiden læser en af hendes engelskklasser en bog, og nogle af eleverne har fået udleveret den på dansk.

"Ellers får de ikke noget ud af at læse den. De forstår handlingerne, når det er på dansk, og det er vigtigt. Jeg har desværre ikke tid til at holde øje med dem og hjælpe dem hele tiden, så derfor bliver det på denne måde", siger hun.

Brug for bedre læremidler

Julija Vukicevic snakker ofte med eleverne om problemet, men hun har ikke knækket nødden endnu, siger hun og efterlyser bedre undervisningsmidler.

"Vi taler tit om det i timerne, og det hjælper også en smule, men efter 14 dage er klassen tilbage, hvor vi startede. Jeg tror på, at der er brug for tid og masser af kommunikation mellem eleverne, men det er ikke nok - jeg har også brug for bedre læremidler, som kan gøre det nemmere at lave meningsfuld, differentieret undervisning", siger hun.

På Fløng Skole er der ifølge Julija Vukicevic ingen digitale læremidler til rådighed for engelsklærerne, og hendes mere erfarne kolleger synes også, at det er en udfordring at levere god undervisning uden adgang til opdaterede og digitale læremidler.

"Vi har ikke adgang til nogen engelskportal, og det er et problem, at vi ikke har opdaterede materialer og tekster, men kun adgang til gamle tekster fra før min tid. Jeg er heldig, at mine kolleger har kunnet hjælpe mig og delt nogle gode tekster", siger hun.

Blog: Lav god undervisning - men materialerne må du selv (op)finde! 

Julija Vukicevic har talt med en med en tidligere studiekammeret, som har haft lignende udfordringer med store niveauforskelle.

"Han er bare så heldig, at han har adgang til digitale læremidler, og det har været en kæmpe hjælp for ham", siger hun.

Lonnie Sørensen, som er læringscenterkonsulent og ansvarlig for kontrakter med forlagene i Høje-Taastrup Kommune, kan godt forstå Julija Vukicevics ønske om som ny lærer at få adgang til digitale læremidler

"Jeg tror, at man som lærer kan sige, at man står med en blandet gruppe. Vi har også elever, som endnu ikke kan finde ud af at bruge en danskportal. Der er ingen tvivl om, at der er store udfordringer, og det at være ny lærer er rigtig svært", siger hun.

Der kommer dog ingen penge fra kommunen før tidligst i 2020 til at sikre Julija Vukicevic og hendes kolleger adgang til en faglig portal i engelsk, siger Lonnie Sørensen i denne artikel:

Kommune køber iPads og computere til elever men ikke adgang til faglige portaler i alle fag