Fredag den 5. oktober er det FN’s Internationale Lærerdag med fokus på at støtte verdens lærere i deres vigtige opgave at give kvalitetsundervisning til fremtidige generationer.

Uden kvalificerede lærere, ingen kvalitetsundervisning. Derfor skal lærere have mulighed for opkvalificering gennem videreuddannelse, lyder det fra FN.

Det falder uden for mit kompetenceområde at uddanne lærere, men i dagens anledning vil jeg gøre opmærksom på noget, der er lige så vigtigt: At anerkende lærernes arbejde.

Det er ofte et utaknemmeligt job at skabe motivation hos elever med sociale udfordringer, at holde koncentrationen i overfyldte klasseværelser, og at leve op til læreplaner, der skal tilpasses den enkelte elevs forudsætninger.

Hatten af for de lærere, der underviser vores børn år ud og år ind!

Jeg vil især hylde den indsats, lærere gør i verdens udviklingslande. Det er jo lærerne, der spiller en afgørende rolle i at opfylde FN’s verdensmål nr. 4: Kvalitetsuddannelse. Og det er lærerne, der allerede har trukket det store læs for at lære børn at læse og skrive.

Antallet af børn, der kan læse, er steget dramatisk siden år 2000. I dag er flere piger i skole end nogensinde før. Blot i Afrika syd for Sahara er antallet børn indskrevne i grundskolen steget fra 52 procent i 1990 til 78 procent i 2012.

Hvorfor er det så vigtigt at kunne læse og skrive? Jo, det giver adgang til information, som giver viden, som giver kompetencer, som baner vej for positivt engagement i samfundet.

Derfor er uddannelse så vigtig også i Mission Østs udviklingsarbejde. Især læsegrupper for piger og kvinder er vigtige.

I Nepal dropper piger normalt ud af skolen, når de får menstruation. Ifølge traditionen skal de isolere sig fra resten af familien og lokalsamfundet, indtil deres menstruation er ovre. Men gennem særlige ungdomsgrupper kan de nu indhente den tabte undervisning.

I læsegrupperne lærer kvinder, som knokler fra morgen til aften med huslige pligter, at læse, så de kan læse skilte, aviser og offentlige bekendtgørelser. Dermed kan de følge med i aktuelle begivenheder og få del i kommunale ydelser. De kan registrere deres børn, som så kan komme i skole og få sundhedstjek og tandpleje.

Det hele begynder med at kunne læse - at afkode bogstaver, sætte dem sammen i ord og tyde meningen, når ordene bliver til en sætning. Og det er lærernes fortjeneste, at det lykkes.

Her tænker jeg især på, hvor svært det må være at undervise børn, der har voldsomme traumer efter krig. Hvor billeder af vold og død kører rundt i hovedet på dem. Hvor tankemylderet er næsten umuligt at stoppe.

Sådan er det for børnene i de seks psykosociale centre, som Mission Øst driver i det krigshærgede Irak. Børn, der måske har set deres søskende blive bortført, mor blive voldtaget eller far blive henrettet. Brag fra bomber og granater er blevet hverdagskost.

Nogle børn reagerer indad og bliver apatiske; andre reagerer udad og slår fra sig. Det er næsten umuligt at lære dem noget. Alligevel står vores trofaste medarbejdere dag efter dag i disse centre og lærer børnene arabisk, engelsk og matematik. Alligevel står vejledere klar til at hjælpe unge med at få smag på et job. Piger lærer om hårklip og kosmetik. Drenge lærer computer og mekanik.

Ja, alle børn og unge har ret til skolegang og videreuddannelse. Også de, der må døje med et handicap. Derfor opretter Mission Øst såkaldte børnehjørner i Tadsjikistan, hvor børnene modtager træning i både motorik og basale skolekundskaber, så de kan deltage i almindelig skole. Og i Armenien får børn med handicap hjælp på vores sundhedscentre, ligesom vi videreuddanner lærere i at inkludere børn med handicap i undervisningen. Det er også lykkedes at præge landets skolelov med principper om inklusion.

Vores medarbejdere derude i felten er vores helte! Og derfor er jeg glad for den 5. oktober at hylde alle dem, der underviser og sikrer at kommende generationer får mulighed for at klare sig i fremtiden.

Hatten af for jer!