"Jeg er minister på en måde, hvor jeg ønsker at deregulere og give handlefrihed til de professionelle", sagde Merete Riisager i fagbladet Folkeskolen i 2017, hvor hun blev afbilledet som frihedsgudinden på forsiden. En forside som hun selv viste frem på Danmarks Lærerforenings kongres samme år.

Riisager: Vi vil gøre skolernes behov for at forkorte skoledagen mindre

Alle er vilde med folkeskolelovens paragraf 16b, som giver skolerne en fleksibel mulighed for at forkorte skoledagen. Undervisningsministeren er også optaget af fleksible løsninger. Men hun mener, at kommer regeringens skoleudspil igennem, vil skolernes behov for at forkorte skoledagen mindskes.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I forgårs var repræsentanter fra skoleledere, forældre og lærere på besøg hos Merete Riisager. De var inviteret for at give input til det skoleudspil, som regeringen i begyndelsen af måneden offentliggjorde.

En undersøgelse fra Undervisningsministeriet viser, at lærere, skoleledere, forældre og skolebestyrelsesformænd er postive over for brugen af folkeskolelovens paragraf 16b. 

Undersøgelse: Forældre, lærere - alle er glade for kortere skoledage med 16b

Og skoleledernes, forældrenes og lærernes repræsentanter havde på mødet med ministeren alle betænkeligheder ved, at regeringen nu vil indskrænke skolernes frihed ved at begrænse adgangen til at forkorte skoledagen ved at konvertere understøttende undervisning til to-voksen timer.

Regeringens skoleudspil sætter den ekstra voksne i klassen på spil 

Minister: Behovet for at afkorte skoledagen bliver mindre

Folkeskolen.dk har spurgt undervisningsminister Merete Riisager, hvad hendes reaktion på læreres og forældres bekymringer er. Hun svarer i en mail, at regeringen er optaget af fleksible løsninger og mener, at regeringen med sit skoleudspil gør behovet for at bruge §16b mindre.  

"Forældre og lærere er selvfølgelig optagede af, at skolen har de bedste rammer for den gode undervisning, og at der også er plads til aktiviteter efter skolen. De er derfor glade for den fleksibilitet, der ligger i § 16b - og samme tilbagemeldinger har vi fået på vores rammeforsøg med kortere skoledage. I regeringen er vi optaget af det samme. Derfor foreslår vi i vores folkeskoleudspil generelt at reducere den understøttende undervisning. Dermed vil skoleugen gennemsnitligt set blive kortere, og behovet for at afkorte vil derfor også være mindre".

Men regeringens skoleudspil mindsker altså skolernes mulighed for i bestemte klasser at forkorte skoledagen og indføre to-voksentimer. For det er ikke sikkert, at kommunen er klar til at prioritere økonomi til en ekstra lærer eller pædagog.

Her er regeringens skoleudspil: Færre understøttende timer og kortere skoleuge  

Formand for Skole og Forældre Mette With Hagensen så helst, at regeringen ikke rørte ved §16b. 

"Det er også godt at holde fast i den, fordi den sikrer, at pengene bliver på skolen. Det kan man ikke, hvis man laver en generel forkortelse af skoledagen", siger hun. 

Regeringens skoleudspil får lunken modtagelse

Ministeriet vil ikke igangsætte flere forsøg med afkortning af skoledagen

Og regeringens ønske om at præcisere brugen af §16b kan allerede mærkes:

Aarhus Kommune har søgt om lov til et forsøg, hvor alle skoler kan bruge §16 på alle klassetrin. Man ønskede også, at at skoleledelsen i samråd med skolebestyrelsen fik mulighed for at benytte § 16 b i den enkelte klasse i den periode, skoleledelsen og skolebestyrelsen fandt det hensigtsmæssigt frem for kun op til et år ad gangen.

Aarhus får nej til dispensation om kortere skoledage

Men Undervisningsministeriet siger nej til Aarhus' forsøg - blandt andet med den begrundelse, at forligskredsen lige nu forhandler om et forslag, der skal begrænse brugen af §16b

"Der allerede er iværksat et forsøg, hvor 50 skoler har fået lov til at forkorte skoledagen. Og derudover forhandler regeringen netop nu med folkeskoleforligskredsen om et forslag, der skal begrænse brugen af § 16b".

"Der igangsættes på den baggrund ikke yderligere forsøg med afkortning af skoledagens længde", skriver ministeriet ifølge Skoleliv i sit svar til Aarhus Kommune. 

Powered by Labrador CMS