Blog
0   3

Forlænget skoledag del 2 - progression og regression

Abonner på nyt om Lars Drud i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Regeringens forslag til justering af folkeskoleloven er ureflekteret. Måske skal regeringen hjælpes til nye optikker. Her kommer den anden del: skoledagens længde knyttes sammen med pædagogikken.

Thomas Ziehe har beskrevet, at læring er en vekselvirkning mellem progression og regression

Erling Lars Dale bruger andre begreber: nyindvinding og indøvning. 

Piaget taler om adaptation, indeholdende akkommodation og assimilitation. 

Jo - der er forskelle, men teorierne fortæller om flere komplekse lag i læring.

Artiklen fortsætter under banneret

 

Jeg sætter her fokus på progression og regression. 

Progression kan defineres, som en progressiv proces, hvor der sker udvikling og forandring. 

Progressionen taler til frontallappen og de eksekutive funktioner. 

I vores nuværende skole er langt hovedparten af undervisningen baseret på den progressive læring. 

Vi burde vende det på hovedet og satse mere på den regressive fase. 

Ikke meget forskning, pædagogisk fokus og pædagogisk diskussion har været rettet mod den regressive fase. Den regressive fase handler om at sikre læring, huske den, automatisere den. 

Den kan udfoldes med disse delelementer: 

  • Reproduktion - typisk gentagelser, træning, terpening, som at regne mange regnestykker af samme slags.
  • Repræsentation - som kan være gentagelse i anden kontekst. Som når man spiller et dramastykke om vikingerne i historie. 
  • Refleksion - når man tænker over dét, man har oplevet. Måske ser man ud på solsortene imens. 
  • Rekonstruktion - genskabelse 
  • Motion og bevægelse - kender vi. 
  • Og vi kender alle elever, som bliver udfaset og skal have pause eller elever, som skal brænde energi af- Rekreation

 

Balancen og dynamikken mellem progression og regression i læringsfasen har jeg kaldt læringskadencen

Den kan være forskellig fra elev til elev. Dog vil jeg ikke her argumentere for endnu et differentieríngselement. Der er nok i forvejen. Men det kan indarbejdes strukturelt i skolen.

Samspillet mellem progressiv og en regressiv faser kunne foldes godt ud i en forlænget skoledag. Allerbedst ville det være, hvis disse delelementer afløste hinanden dynamisk i løbet af skoledagen. Det ville blive interessant - og måske vanskeligt. 

Hvis vi reducerer undervisningstimetallet kan det medføre, at skolen i højere grad vil lægge fokussen på den progressive fase. 

Derved taber vi noget. 

Vi skal i stedet gøre det muligt at få tid til flere regressive faser.

Dermed når jeg frem til hovedbudskabet. 

Hovedbudskabet er, at vi først skal diskutere pædagogisk: hvad vil vi? - og derefter rammerne. 

Den pædagogiske diskussion kunne omhandle ovenstående, men den kunne også føres med andet pædagogisk teori og indhold. For eksempel er det interessant, at Keld Fredens foreslår flere kreative timer. 

Der er heller ikke noget forkert i at sætte mere fokus på naturfag. 

Men - regeringen foreslår i deres udspil,  Folkets skole: faglighed, dannelse og frihed - justering af Folkeskolereformen 2018:

Der er derfor brug for flere dagtimer til at dyrke og styrke elevernes faglighed inden for særligt naturfag.

Regeringen foreslår, at fagligheden prioriteres ved, at eleverne modtager flere timer i fagene og at den understøttende undervisning derfor reduceres. 

Altså ingen diskussion om, hvad man pædagogisk vil bruger flere lektioner til naturfag og generelt færre lektioner i skolen.

Lad pædagogikken kommer først. 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ