Folkeskolereform
6   45

Rektor: Folkeskolen er en overophedet kampplads

Rektor Stefan Hermann ønsker sig mere tålmodighed hos alle dem, der vil ændre skolen. For folkeskolen udvikler sig, men den kan ikke tage kvantespring fremad, når den hele tiden skal laves om, lyder det fra formanden for professionshøjskolerektorerne.

Tag en inklusionsreform. Tilføj et dramatisk overenskomstforløb. Og en arbejdstidslov frem. Læg en storstilet folkeskolereform til. Og top det så med en ulmende valgkamp, hvor regeringen i den forløbne uge har fremlagt justeringsforslag til skolereformen, en erhvervsskolereform med konsekvenser for folkeskolen og en afbureaukratiseringsplan, der også påvirker folkeskolerne.

Målet er klart. Eleverne skal blive så fagligt dygtige, at de kan stige op på sejrsskamlen sammen med eleverne fra Finland og Singapore. Men den politiske slingrekurs, som har ramt skolen, bremser eleverne i at nå målet, mener rektor for Professionshøjskolen København og formand for alle professionshøjskolerektorerne Stefan Hermann.

Artiklen fortsætter under banneret

"Der er ikke noget galt med at justere hen ad vejen. Jeg vurderer bare, at der er noget, det minder om en overophedning på skoleområdet, og det har der været i mange, mange år", sagde han til et debatarrangement, som mediet Ræson afholdte i går i Dagmar i København.

Han nikker, når han bliver spurgt, om skolen er en kampplads, og han uddyber:

"De sidste 20 års udvikling på skoleområdet følger ikke det normale mønster. Det normale mønster i 58-reformen, 75, og 93 var mange års drøftelse og forsøgsarbejde og undersøgelser og så politiske drøftelser og så en reform. Det vi har set fra nullerne og frem er den permanente form, men også den permanente protest", forklarer han. "Den svinger så og bliver ekstrem intens, for hver dag kommer en ny undersøgelse, og hver dag kommer der nye evalueringer og nye surveys. Der er ikke noget galt med strid, men jeg tror, det folkeskolen har brug for er en form for tålmodighed", siger han og tilføjer:

"Folkeskolen udvikler sig hver dag, men den tager ikke noget kvantespring fremad, hvis den hele tiden skal laves om".

Folkeskolereformen er ikke i mål

Seniorforsker ved Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd Chantal Nielsen er en af dem, som står bag følgeforskningen til skolereformen. Hun hæfter sig ved, at trivslen i de fire år skolereformen har eksisteret, har været relativ stabil. Hun peger også på, at bevægelse i undervisningen har en effekt på trivslen - i hvert fald på mellemtrinnet. Men der, hvor reformen ikke er nået i mål, er når det gælder om at løfte alle elever fagligt.

"Det har man ikke lykkes med endnu. Det kan man sige, at det er alt for tidligt, for reformer af den her størrelse og kompleksitet tager altså rigtig lang tid, før man kan forvente en effekt", siger Chantal Nielsen og understreger Stefan Hermanns pointe om, at alle elementer i skolereformen ikke var baseret på undersøgelser, før den blev rullet ud på skolerne.

Hun siger, at man måske med tiden vil se, at reformen kan løfte eleverne fagligt, men tilføjer: "Hvis det vi har sat i værk er det rigtige, så vil vi se det. Men vi må have tålmodighed med at opsnappe, om det er det, det er. Det vi kan se indtil nu er nogle konkrete effekter, som er positive - enten på specifikke klassetrin eller på specifikke elevgrupper, men ikke over hele linjen".

Undervisningsminister Merete Riisager ankommer til debatmødet direkte fra forhandlinger med forligskredsen om regeringens skoleudspil. Hun understreger, at hun ikke er i gang med at rulle skolereformen tilbage: "Nej, det er jeg ikke, men jeg forestiller mig, at man justerer den. Og så foreslår jeg også, at vi afprøver rækkevidden af skolens frihed i et forsøg, hvor alle kommuner får lov til at lave en selvstyrende skole. Og det er det, som et forsøg skal".

Lærernes formand Anders Bondo Christensen er også en anelse forsinket, da han gled ned på stolen på scenen i Dagmar Biografen. Han kom direkte fra en opstartskonference for den kommission, som skal undersøge lærernes arbejdstid og komme med anbefalinger inden de næste overenskomstforhandlinger - han mener, at der er gode grunde til at justere reformen nu.

"Der er givet løfter uden, at der overhovedet var nogle bevæggrunde for det. Da politikerne var i gang med at forhandle reformen, var Hattie i Danmark, og da han ser udspillet til reformen udbryder han spontant: 'Det er en absurd prioritering. Med et uddannelsesniveau som i har i Danmark skal i da meget hellere fokusere på kvaliteten frem for kvantiteten'. Og alligevel kørte det fuldstændigt hovedløst videre, og derfor er der en god grund til at stoppe op", lyder det fra Anders Bondo, som håber at nye tiltag i skolen bliver baseret på forskning og ikke fornemmelser:

"Nu har vi følgeforskning, fordi vi håber, at det vi har lavet det virker. Der var engang, hvor vi lavede nogle eksperimenter, så lavede vi forskning på det og så udviklede vi skolen derfra".

Hermann: Svært at nå i mål

Rektor Stefan Hermann holder fast. Folkeskolen er overbelastet.

"Du tager en inklusionsreform, et dramatisk overenskomstforløb, du tager en folkeskolereform og kører det hele på en gang og regner med, at du i løbet af fem år uden enighed med de væsentligste interessenter, kan lykkes. Det er for meget af det gode. Og det kunne man næsten have sagt sig selv", siger Stefan Hermann som også har et bud på, hvad der skal til, for at folkeskolen kan gøre eleverne fagligt dygtigere:  

"Det man skal styrke i skolen er først og fremmest en grundlæggende enighed om målene og en besjælelse af formålet og så skal man opbygge en enorm stærk kapacitet. Og man skal ikke nødvendigvis starte med alt for meget styring, alt for mange reformer og alt for mange KPI'er (Key Perfermance Indicators red.). Det har meget med tålmodighed at gøre", siger han og peger på de lande, som Danmark gerne sammenligner sig med.

"Tålmodighed har man haft i Finland. Man har i noget omfang haft det i Canada. Men man har ikke haft det i Danmark, hvor man gør det hele på samme tid".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ