Fransk
3   8

Fransk-lektor: Drop snak om antal timer og fokuser på mængden af reel undervisning

Flere eller færre timer? Det er en snak, der nærmest hænger uløseligt sammen med snakken om skolen. Men det er ikke den vigtigste, lyder det fra en underviser i fransk på læreruddannelsen.

I sidste uge løftede regeringen sløret for deres vision for, hvad der skal ændres i folkeskolen.

Selvom visionen lød på kortere dage, vil regeringen give eleverne flere timer i fagene - og så til gengæld fjerne en stor del af de understøttende timer.

Artiklen fortsætter under banneret

Ifølge udspillet skal de flere fagtimer blandt andet bruges til styrkelse af den nationale sprogstrategi, hvilket betyder, at nogle af timerne vil skulle bruges på flere sprogtimer på elevernes skemaer - hvor mange fremgår dog ikke af udspillet.

Folkeskolereformen indførte som noget nyt tysk og fransk fra 5. klasse. Det skete samtidig med, at man reducerede antallet af vejledende lektioner fra fire til tre om ugen i 8. og 9. klasse.

De færre timer i de ældste klasser har fået tysk og fransk-lærere til at beklage sig over mangel på tid i de ældste klasser.

Men ifølge lektor i fransk på Professionshøjskolen Københavns læreruddannelse Annette Søndergaard Gregersen er der brug for, at diskussionen om antallet af timer nuanceres.

Hun mener nemlig ikke, at man bør fokusere blindt på antallet af planlagte timer.

"Der er mange, som siger, at eleverne får lave karakterer i tysk og fransk, fordi der er for få planlagte timer i de to fag Det er der ikke et entydigt forskningsbelæg for at hævde", siger hun.

I stedet mener hun, at der er brug for at snakke om mængden af effektiv undervisning i de gennemførte lektioner i forhold til de skemalagte timer

"Der er brug for at måle på, hvor mange timer der egentlig bliver brugt på undervisning. Der er jo mange timer, som forsvinder i løbet af året, fordi de ender med at blive brugt på lejrskoler, temauger og meget andet", siger hun og peger på, at hun ikke mener, at det nuværende vikarsystem fungerer.

Vikarsystemet er mange steder helt godnat

"Det er helt godnat, at man sætter ufaglærte og ikke fagligt specifikke personer til at undervise, fordi man vil sikre sig, at man lever op til det vejledende timetal, så man kan dokumentere overfor forældrene, at eleverne har fået de timer, de skal have", siger hun og henviser til en artikel fra dr.dk, hvor en vikar beretter, at hun i et halvt år har stået alene med franskundervisning for en 7.-klasse uden at kunne sproget.

"Så er det egentlig bare en form for placeboeffekt. Vi lader som skole som om, at vi lever op til formålet ved at opfylde det vejledende timetal. Men det har ingen reel betydning", siger hun.

Rigsrevisionen kritiserede også tilbage i februar Undervisningsministeriet for kun at have kendskab til skolernes planlagte timer, da det ifølge revisionen "ikke giver et retvisende billede af den gennemførte undervisning". Samtidig påpeger Rigsrevisionen i rapporten, at Undervisningsministeriet selv angiver, at indberetningerne fra skolerne "erfaringsmæssigt kan være fejlbehæftede".

Annette Søndergaard Gregersen foreslår, at flere skoler begynder at arbejde med fleksible skemaer. Folkeskolen.dk har tidligere skrevet om, at de kører sådanne skemaer på Arenaskolen i Greve Kommune. Her bliver der skemaerne planlagt en uge ad gangen, og det er hele tiden muligt at se skemaer for de næste fire uger.

Lektor: Sådan bruger du den ene lektion i 5. klasse

Der har også været en diskussion af den ene lektion, som eleverne får i 5. klasse, når de skal introduceres til et af de to sprogfag. Eksempelvis har næstformand i Tysklærerforeningen tidligere kaldt lektionen for "hat og briller" og "stort set spild".

Det er Annette Søndergaard Gregersen langt fra enig i. Det handler om at blive bedre til at udnytte lektionen, mener hun.

"Det handler om at sikre, at man ikke kun bliver ugens gæst. Derfor er det vigtigt, at man også har klassen i nogle andre fag. For det er både svært for læreren og eleverne, hvis læreren kun har klassen en lektion om ugen. Det handler især om tryghed mellem lærer og elever", siger hun og tilføjer:

"Men det er da klart, at to lektioner om ugen i 5. klasse vil give faget mere fylde og opmærksomhed hos eleverne. Og det er af stor betydning for deres motivation og glæde ved at lære et nyt sprog".

Brug for ny organisering af timerne

Annette Søndergaard Gregersen har siden reformens begyndelse i forbindelse med flere forskningsbaserede udviklingsprojekter observeret fransktimer i 5. klasse. Og ud fra det er hun ikke i tvivl om, at eleverne kan få meget ud af faget, selvom de kun har få lektioner i starten

"Der ligger givetvis meget i organiseringen af timerne. Hvis man som lærer gør brug af den traditionelle tre-deling med: 'I dag skal vi arbejde med…' sætter eleverne i gang og samler op ved at sige: 'Til næste gang skal I lave eller læse…' Det er ikke den optimale måde at gøre det på'", forklarer hun.

Ifølge Annette Søndergaard Gregersen er den store udfordring ved kun at have eleverne i én lektion, at eleverne i løbet af ugen glemmer, hvad de lavede sidst. Hun foreslår derfor, at timerne bygges op efter en årsplan med få temaer - gerne fire-fem temaer - da det giver mulighed for at skabe større sammenhængskraft mellem de få lektioner og en anden opbygning af timerne.

"Man skal starte med at snakke om, hvad man lavede sidste gang. Og så skal man arbejde ud fra det spiralske princip: Så først 'kan I huske, hvad vi lærte sidste gang', 'Er der nogen, der kan huske temaet?'".

Næste skridt i modellen er så at fortælle, hvad der skal ske i løbet af i timen.

"Så kan man sige 'I dag skal vi…, som handler om det tema, vi har i denne her måned'. Med andre ord handler det om at skabe en repetitiv fase først og bagefter at giv nye input. På den måde kan elever se en sammenhæng", siger hun.

Ifølge Annette Søndergaard Gregersen er det desuden vigtigt ikke at slutte timen af med at give eleverne en tekst for til næste gang, som de ikke har læst før. 

"Det er oftest sådan, man bruger lektier, men det er en rigtig dårlig ide. Man skal kunne 98 procent af ordene i en tekst for selv at kunne læse den. Det vil sige, at den tekstlæsning, vi plejer at give dem for som lektier, skal ligge i timerne".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.813 andre er allerede tilmeldt