Blog
2   7

Skurke, helte og fjollebilleder

Abonner på nyt om Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.


Det er tid til skolefotos over det ganske land. Traditionen tro skal mange niende klasser have taget fjollebilleder. Dilemmaet opstår, når historien kryber ind i fjollebilledet og skaber uro

Nærværende indlæg er udelukkende udtryk for overvejelser om historiebrug og vores fortællinger fra fortiden. Jeg er ikke i tvivl om mit eget standpunkt, men jeg vil meget gerne høre dit.

Forud for fjollebilledet i denne uge talte jeg med min niendeklasse om rammerne for billedet: Ingen nøgne teenagere, ingen våben, ingen nøgenkostumer med overdimensionerede vedhæng osv.

Artiklen fortsætter under banneret

En dreng spurgte, om han måtte klæde sig ud som en historisk person. Han ville klæde sig ud som Stalin.

Dette fik mig til at overveje en principiel diskussion om skurke og helte i historien:

Lad os sige, at en gruppe ved historieprøven vil genskabe Jaltakonferencen i februar 1945, hvor de klæder sig ud som hhv. Churchill, Roosevelt og Stalin i et rollespil som produkt. Som lærer ville man formentlig billige forslaget. Her sættes udklædningen ind i en faglig kontekst. Det er for mig det afgørende.

En skurkagtig gråzone

Og så er der fjollebilledet. Jeg afviste, at eleven kunne klæde sig ud som Stalin. Det skurede alt for meget i min bevidsthed, men jeg tænke alligevel, at bortset fra de ret oplagte eksempler fra historien, som Hitler og Stalin, så kommer man ret hurtigt ud i en gråzone omkring, hvem man kan klæde sig ud som for sjov på et skolefoto, hvor grundværdier og signalværdier bør tages med i det samlede billede.

Mange historiske personer har unægtelig delt vandene, og rolledefinitionen som helt eller skurk afhænger af øjnene, der ser. Tænk bare på de mange t- shirts med Che Guevara. Jeg har sågar set Georg W. Bush anført som historisk skurk på linje med Osama Bin Laden, Hitler og Stalin. På samme liste over skurke figurerede Lenin. Vores egne harniskklædte kæmper fra fordums tid har ikke et entydigt eftermægle uden for Nordens grænser. Tværtimod. (Og jo, derfor kan man stadig godt klæde sig ud som viking). 

Disse rubriceringer kan man være enig eller uenig i. Det er ikke det interessante. Det er også muligt, at vi her bevæger os i First- World- Problem- kategorien. Det interessante er, hvordan et så banalt element som et fjollebillede i en niendeklasse kan afstedkomme overvejelser, der pludselig bliver ret så omfattende.

God efterårsdag derude.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
6.563 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.252 andre er allerede tilmeldt