Følgende er udtryk for egen holdning.

"Hvis skoledagen skal forkortes, er det et slag mod alle de ledere, lærere og pædagoger, der igennem nogle år trods knappe ressourcer har fået de lange skoledage til at fungere efter hensigten med varierede undervisningsformer og læringsmål."

Nej - det har lederne, lærerne og pædagogerne KUN gjort, fordi andet ikke har været muligt. Det er ikke af fri vilje - og fordi vi ønsker disse tilstande. Det er fordi vi vil eleverne - børnene. Vi ønsker de har de bedste betingelser overhovedet muligt, og derfor går vi langt for at få tingene til at lykkes!

Jeg vil gerne referere til denne artikel: https://www.folkeskolen.dk/…/ny-forskning-laerere-invalider… - vi har ALDRIG set flere lærere blive invalideret af stress end vi ser nu. I 2016 var over 1.000 lærere på invalidepension pga. stress. Det er 10 gange så mange som i 2003. Det er vanvid!

Jeg kender ikke de eksakte tal for ledere og pædagoger, men jeg ved, fra egne erfaringer, at det ikke er en tendens der er forbeholdt én faggruppe. Det er en skræmmende udvikling!

Det er rigtigt, at reform på reform ikke er gavnlig. Det sagde vi faktisk også pre 2013, hvor der lå klare data fra hhv. Norge og Sverige omkring reformer uden om dem der skal implementere og udføre den. Bl.a. sagde professor Leif Lewin i P4 København i 2014: "Skolesystemerne er forskellige i Danmark og i Sverige, men indfører man en reform mod lærernes vilje, så kan implementeringen mislykkes", "Lærernes arbejdsvilkår er forudsætningen for gode resultater i skolen". Endvidere uddybet i denne artikel: https://www.dr.dk/…/svenske-forskere-advarer-svensk-reform-….

Nu står vi så her i kølvandet på en reform - uden om lærere, ledere og pædagoger - og kan konstatere, at det ikke fungerer over hele linjen (til trods for at mange skoler med engagerede medarbejdere har forsøgt - og forsøger dagligt), fordi der netop ikke har været tale om at højne de arbejdsvilkår lærerne m.fl. arbejdede under før, under og efter reformen. TVÆRTIMOD! Det handlede derimod om at spare penge - endda på bekostning af borgerne; de ansatte, eleverne og forældrene. Det er politikerne nødt til at forholde sig til. De skal ikke udsætte borgerne for risikovillig og kynisk kalkulering ud fra en soldatermentalitet, hvor det handler om at rejse sig først, som Rasmus Willig beredvilligt fortæller i sine foredrag. Nej - de skal skabe betingelser som muliggør at borgerne kan fungere, agere og være i, med og for hinanden. Det er det der kendetegner dansk velfærd igennem mange år.

En velfærd der i disse tider er til gevaldig debat, og som vi stadig taler om som værende af et begrebsligt værende, men som dog har ændret sig til at være økonomisk prioritering i sin pureste instans. Det er dog ALDRIG rimeligt, at mennesker reduceres til tal, modeller og røde bundlinjer; politik må og skal være mere end det - der skal tales om mennesker! Menneskets kamp mod systemerne har aldrig været vigtigere!

Vi ligger i Danmark på et ifølge OECD ekstremt højt timetal i Folkeskolen. Vores elever - vores unge - går i skole i 10.960 timer. Det er rekordhøjt. Med det nye skoleudspil kommer eleverne ned på 10.248 timer. Det er en lille forbedring. Til sammenligning ligger ét af de topscorende lande - ift. velfungerende skolesystemer - Finland på omkring de 6.327 timer. (https://www.businessinsider.com/finlands-education-system-b…)

MEN - kan vi virkelig være det bekendt, når der ingen reelle - og endegyldige - data findes for at det vil højne fagligheden - og da slet ikke den personlige dannelse og udvikling?!

Måske skal vi gøre mere som i Finland? Måske skal vi have politikere, der tør gå imod den ensidige - og måldominerede - centrale evalueringskultur, som store dele af den vestlige verden er styret af.