Blog
0   3

Unges trivsel på sociale medier – uheldig tendens i voksnes engagement

Abonner på nyt om Malmstrømsk i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

To nye rapporter viser betydningen af voksnes engagement i unges digitale liv- også i de ældste klasser

UVM udgav i maj rapporten ”IT—Sikkerhed på Undervisningsområdet”. Rapporten indeholder oplysninger om en række dimensioner i unges trivsel på digitale medier. 

Common Sense Media har netop udgivet rapporten ”Social Media, Social Life: Teen Reveal Their Experiences.

De to rapporter supplerer hinanden, idet UVM fokuserer på sikkerhed og adfærd, mens Common Sense Media ser på trends i perioden 2012-2018 og sammenhænge mellem unges generelle trivsel og trivsel på sociale medier. Fælles for de to undersøgelser er, at de viser unge generelt trives på sociale medier samtidigt med, at de fleste unge rapporterer en eller flere negative oplevelser på sociale medier.

En interessant og bekymrende tendens i UVMs rapport er, at forældres engagement i unges digitale trivsel falder efter deres børn fylder 12 år. Det betyder at i den periode, hvor unge oftest oplever problemer med billeddeling og shaming, er forældrene i stigende grad fraværende. Common Sense Media bekræfter denne tendens i det de påviser, at unge ofte håndterer udfordringer i sammen med venner fremfor med forældre. Dette bekræftes af danske undersøgelser.

Artiklen fortsætter under banneret

Dermed er forældre i stigende grad fraværende i forhold til sociale medier i en periode af de unges liv, hvor sociale mediers betydning for deres trivsel snarere er stigende end dalende. En tendens, der ikke mindst gælder de unge, der har det sværest.  Common Sense Media viser nemlig, at unge med lav grad af mental og social trivsel tillægger sociale medier større betydning - positivt og negativt - end andre unge. Den negative betydning kommer blandt andet til udtryk ved, at unge med lav trivsel oftere sletter indhold på sociale medier, hvis det ikke bliver liket og i højere grad oplever negative følelser, når de ser billeder på sociale medier fra arrangementer, hvor de ikke er inviteret. Den positive betydning kan ses ved, at unge med lav grad af trivsel tillægger sociale medier større betydning for deres positive oplevelse af selvværd og tilhørsforhold til et fællesskab.

Rapporterne understreger betydningen af sociale medier i de unges liv, og indirekte også betydningen af voksnes faldende engagement med unges alder. Positivt formuleret kan forældre og skole tage afsæt i potentialet i sociale medier og skabe nye rammer for dialogen med unge i hjemmet og på skolen. Målet kan være at få adgang til de unges refleksion om sociale mediers forskellige betydninger for trivsel for forskellige unge. På det grundlag kan unge, forældre og skole skabe fælles engagement i digital trivsel – også i de ældste klasser.

 

Rapporterne kan findes her:

https://www.commonsensemedia.org/research

 

https://uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2018/aug/180821-ny-analyse-undersoeger-boern-og-unges-adfaerd-omkring-sociale-medier-og-it-sikkerhed


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.872 andre er allerede tilmeldt