Blog
2   19

Brainbreaks – uundværlige små åndehuller i undervisningen

Abonner på nyt om Folkeskolens engelskrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.


I min undervisning forsøger jeg at indlægge såkaldte brainbreaks for at give eleverne et lille åndehul. Især i 90 minutters modulerne er et lille break, hvor man et kort øjeblik gør ’noget andet’, guld værd. Over årene har jeg oparbejdet et temmelig stort repertoire af disse små aktiviteter. Én, jeg altid vender tilbage til, er en lille klappeøvelse med tal. Læs (og se!) med, og bliv inspireret til din egen undervisning.

Foto (privat): Her er det nogle af mine søde elever i 9. klasse, der demonstrerer klappeøvelsen. 

 

Artiklen fortsætter under banneret

Denne brainbreak fungerer både som det, den er; et lille ’break’, men også som en træning af elevernes koncentration, evne til at multitaske, fokusere og fordybe sig. Jeg bruger den i engelsk, men den kan bruges i alle fag og sikkert også på de fleste årgange. Mine elever i udskolingen har som oftest elsket den. Der går ofte sport i at forsøge at holde den kørende så længe som muligt og evt. slå deres egen rekord. Samtidig nyder de det lille åndehul og vender som regel tilbage til arbejdet med fornyet energi.

The basics – sådan gør du

Eleverne placerer sig på stole i en cirkel. Har man ikke et lokale til rådighed til dette, eller har man ikke tid til at rykke alle borde ud til siden, kan aktiviteten også sagtens gennemføres på deres almindelige pladser, blot de rykker sig lidt ud fra bordet. Læreren placerer sig også i cirklen og er aktiv deltager hele vejen igennem aktiviteten.

Først skal eleverne lære klapperytmen, som består af fire elementer og er relativt simpel:

  1. Begge hænder klappes mod lårene
  2. Klap i hænderne
  3. Højre hånd laver ’thumbs up’ over højre skulder
  4. Venstre hånd laver ’thumbs up’ over venstre skulder

Når alle elever kan rytmen, tilføjes næste niveau. Her tildeles alle elever et tal svarende til antallet af elever. Læreren er nr. 1, eleven ved siden af læreren i cirklen er nr. 2 osv. Læreren starter rytmen, og alle elever klapper i takt. Når alle laver ’thumbs up’ over højre skulder, siger læreren sit nummer (one) og derefter – ved ’thumbs up’ over venstre skulder – det næste tal i rækken (two). Elev nr. 2 siger så på samme måde sit eget nummer (two) og dernæst det næste tal i rækken (three).  

Sådan gør du det lidt sværere

Efterhånden som alle elever har sagt deres nummer, og rytmen stadig kører (det kræver nok lidt øvelse i starten), kan man tilføje et sværere element, hvor eleverne selv må vælge, hvilket nummer (=elev) de siger. Man skal på den måde være ret så fokuseret og koncentreret, for misser man, går hele rytmen i skuddermudder for alle. Vær opmærksom på ikke at komme til at øge hastigheden undervejs, for så kan det være ret svært at nå at sige især de høje tal.

God fornøjelse med aktiviteten ude i klasserne! 😊


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
5.513 andre er allerede tilmeldt