Debat

Kampen for at fastholde rum og tid til kreativitet, faglig fordybelse eller målrettet pædagogisk indsats fortsætter

Skole og Forældre får kritik af nogle for respons på regeringens udspil til folkeskolens fremtid. Svar til Jeppes blog.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kære Jeppe

I din store iver efter at være “professionel ordkløver” kritiserer du i din blog her på folkeskolen.dk  bl.a. Skole og Forældre for at være mavesure. Men du har vist fået dit eget opstød galt i halsen. 

Skole og Forældre har været forkæmper for muligheden til at justere UU via en ny fortolkning af §16b, så længde og indhold i skoledagen får en bedre balance ift. lokale behov. Det resultat af hård politisk interessevaretagelse kan jeg  godt være glad for, og samtidigt bede om ro på styringsramme og frabede mig øget risiko for dårligere økonomi. Det burde ikke bekymre dig, at der ageres sådan fra foreningens side.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Sandt nok, vi ønsker ikke flere reformer, mens vi stadig er ved at fordøje den igangværende. Dette budskab er jeg enig i trængte igennem, både før, under og efter lanceringen af regeringens udspil. Således gjorde regeringen sig umage med at nedtone forandringens omfang. Det kvitterede bl.a. jeg selv også for i medierne da udspillet kom. Folkeskolen er i en rivende udvikling, på godt og ondt, og ude på skolerne har vi behov for at kunne danne os overblik, foretage lokale prioriteringer, og arbejde med dette på en meningsfuld måde.

Understøttende undervisning fungerer nemlig når det integreres i de andre fag, og nu decimeres den til en time om ugen. Borte tager dette frirum til tværgående projekter, bevægelse, lektiehjælp og særlig pædagogisk indsats... og selvom de andre fagfaglige timer kan meget af det samme, er den ekstra kreative og understøttende indsats praktisk talt ikke bæredygtig i udspillet når det skæres så meget. Det vil være et tab, som mange forældre og elever vil være kede af. Samtidigt kan man godt sætte pris på at få mere fritid. Men tilbage står, at med topstyret prioritering af fagfaglige timer og mindre lokalt råderum, mister vi muligheder på hver enkelt skole for at indrette sammenhængende løsninger.

Der er heller ingen sikkerhed for at dette ikke bliver en spareøvelse når uu-timer tages ud. Du forholder dig ikke til økonomien, men det er altså også værd at bekymre sig om.

Når det er sagt, skal det tilføjes, at jeg er samtidigt på forældrenes vegne glad for flere af de justeringer der lægges op til i regeringens udspil fx færre vikarer, og mere samarbejde med skolebestyrelsen omkring skoleledelsen. Jeg har dog behov for afklaring af hvad der menes med “selvstyrende skoler” for at være skarp på vurderingen af konsekvenser ved forslaget. Lokalt ejerskab er godt, men hvilke frihedsgrader taler vi egentlig om og er der sikret rimelige ressourcer i forsøgsmodellen? Det må de kommende forhandlinger vise. Positioneringen er ikke så ensidig i virkeligheden som du giver udtryk for. Det er hverken selvmodsigende eller bekymrende. Det er insisteren på en kvalificeret og differentieret respons i samspillet mellem den politiske og faglige virkelighed vi lever i.

Der er altså større ting på spil end lidt retorik om ro vs. revolution. Indholdet i den faglige revolution du efterlyser, mener jeg netop uu gav ressourcer og rum til, så vi kan lave mere kreative forløb, praksisorienteret faglig fordybelse og lektiehjælp til eleverne så de kan holde fri når de har fri. Vi ved at skolen kan afhjælpe negativ social arv, hvis den får mere tid til det - se fx vive rapporten. Det er en del af verdensmålene at fokusere på at skabe mere lighed på denne måde, og det kan være her indsatsen skal lægges. Men hvis man lokalt hellere vil prioritere to voksne til fx inklusion eller pædagogisk indsats, så har vi netop sikret mulighed for dette via §16b. Det mindsker uro i klasserne, og det kan der også være behov for mange steder. Derfor konverterer 80% af kommunerne. Det giver også plads til mere fri leg, hjemme eller i fritidsklub, hvilket kan bidrage til bedre balance i et godt børneliv. Hvis §16b nu begrænser mulighed for at tilpasse skoledagen, i stedet for at styrke tillid til skolerne ved at give ansvar til skolerne, går det den forkerte vej. Samlet set har UU været en vigtig og værdifuld del af udviklingen på skolerne de sidste par år, som begynder at vise sit fulde potentiale. Derfor er det for tidligt at skære uu ned som i udspillet. Det kan være du eller andre ikke ønsker at skolens rammer og tid på denne vis skal arbejde for kontinuerligt at støtte en øget social og faglig indsats, eller fleksibilitet til mere rummelige fællesskaber og inklusion - men det gør jeg. Det kræver finansiering, og tid til implementering. Men udspillet indskrænker friheden til lokale prioriteringer, fastholder mål med mindre tid, og fjerner garanti for resten af ressourcerne der var sikret via uu. Det bør beslutningstagerne i hvert fald tænke over.

Med hensyn til at være mavesur, bemærker jeg blot en klassiker i kommentarsporet, hvor hr. Saur er sur over at foreningen Skole og Forældre lytter til de mange medlemmer, som modtager vores medlemsblad. Uha, tænk engang, hvis andre foreninger gjorde det samme... Vi behøver jo ikke være enige for at få en god diskussion. Tværtimod. 

Med glad og venlig hilsen

Rasmus

PS. Jeg mindes dog, at vi talte sammen om nationale test i radio 24/7 som du refererer til, og at jeg prøvede dengang at forklare hvorfor det giver mening at sikre en fælles referenceramme,  når vi skal tale om folkeskolens resultater. Samtidigt udvidede jeg debatten til at fokusere på, at vi bør se på det samlede testtryk i folkeskolen, i stedet for en enkelt testtype. Det er hele testkulturen som kan forstærke presset på de unge, så mange af dem får det for svært eller knækker. De unges trivsel skal tages meget alvorligt. Derfor bør vi gå mere omfattende til værks end blot at være sure over, at nogle af ordene er for svære i en danskprøve.