Blog
0   8

Vægten af et sandskorn

Abonner på nyt om Litteratur, lærdom og læreruddannelse i dit personlige nyhedsbrev.


”En af lærdommene ved Holocaust lyder: Du må aldrig vænne dig til uretfærdigheder. En uretfærdighed er som et sandskorn i hånden, hvis vægt man ikke mærker. Men uretfærdigheder har en tendens til at hobe sig op og blive flere og flere, og snart magter man ikke at bære dem.”

 

”Det var natten mellem den 17. og 18. maj 1944. Kreaturvognene med deres menneskelast bestående af 3007 jøder fra Sighet, Transsylvanien, stoppede på et sidespor, bakkede, satte i gang, stoppede igen, for kort efter at gentage proceduren. Frem og tilbage i flere timer til de bestemte sig for at stoppe foran en station, hvor der stod Auschwitz.”

Artiklen fortsætter under banneret

Sådan fortæller Hedi Fried i bogen ”Spørgsmål jeg er blevet stillet om Holocaust.” Bogen er udgivet på dansk i 2018, den bygger på de mange, mange spørgsmål skoleelever har stillet Hedi Frid, når hun har holdt foredrag om sin tid i Auschwitz under 2. Verdenskrig. I bogen citeres et digt af den tyske teolog og præst Martin Niemöller (1892-1984), der selv sad i koncentrationslejr fra 1937 til 1945:

”Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke, jeg var jo ikke kommunist. Da de kom for at arrestere fagforeningsmændene, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke fagforeningsmand. Da de spærrede socialisterne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke socialist. Da de spærrede jøderne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke jøde. Da de kom efter mig, var der ikke flere tilbage til at protestere.”

Hedi Fried skriver ret usentimentalt om sin tid i lejrene, om tiden før og tiden efter, hvor hun sammen med sin søster Livi kom til Sverige. Her blev de, og nu er Hedi langt over 90. Nu vil hun give sin livsviden videre. Hitlers og nazisternes drab på mere end seks millioner jøder må aldrig glemmes, men det er også vigtigt, at vi lærer noget af det:

”En af lærdommene ved Holocaust lyder: Du må aldrig vænne dig til uretfærdigheder. En uretfærdighed er som et sandskorn i hånden, hvis vægt man ikke mærker. Men uretfærdigheder har en tendens til at hobe sig op og blive flere og flere, og snart magter man ikke at bære dem.”

Det var et folkemord, der var på vej i 1930-erne, men ikke mange så det komme. Hedi Fried skriver: ”Under Anden verdenskrig fandtes ordet folkemord ikke, hverken i mit eller andres ordforråd. At et omfattende mord var i gang, stod først klar for mig, da jeg selv kom til Auschwitz. Indtil da var der ikke mange, som forstod, at det ikke bare var drab på enkeltindivider, men at det omfattede et helt folk, som skulle fjernes fra jordens overflade.”

Kunne I ikke have gjort modstand?, spørger nogle, men sådan et overskud fandtes ikke hos de udsultede fanger: ”I lejren var de fleste af os for apatiske til at gøre modstand. Ingen orkede at tænke, man fulgte bare ordrerne. Man hægede om livet, hvor svært det end formede sig. Først når det gik op for fangerne, at situationen var udsigtsløs og alligevel ville ende med døden, gjorde de aktivt modstand.”

Hedi overlevede kun, fordi hun havde sin lillesøster Livi med. Hun måtte passe på søsteren, og så passede de på hinanden. Derudover skriver hun: ”Jeg indså til sidst, at jeg havde overlevet, for at der skulle være nogen, som kunne fortælle om det, der skete under Holocaust.”

Hun skriver: ”I dag lever  vi i et demokrati. Selvom det ikke er perfekt, findes der ikke nogen anden styreform, der er bedre. Vi må kæmpe for demokratiet hver dag, hvis vi vil beholde det, ellers sker der let det, at utilfredsheden med dens negative sider fremavler den slags karismatiske ledere, som endnu engang truer Europa. Vi må ikke synke ned i sortsyn, vi må kæmpe på trods af det negative billede, verden tegner i dag.”

Det er en opgave alle må være med til at dele. Man kan ikke dække sig ind under, at det er ”de andre”, der bestemmer. Hedi Fried skriver: ”Vi som individer har en egen vilje og et ansvar, og kun ved at påtage os det ansvar, kan vi undgå, at historien gentager sig endnu en gang.”

Alle unge (og voksne) med kan få en større forståelse for demokratiets store opgave, hvis de læser bogen. Den unge Hedi Fried havde ikke gjort nogen ondt, da hun blev ført i koncentrationslejren. Sådan blev det bare. Ingen protesterede. Til sidst var der ikke nogen til at protestere. Derfor er det opgaven i et demokrati, at man ikke venter på, at vægten af de mange sandskorn bliver ubærlig. Det er enhvers opgave at protestere mod selv de mindste uretfærdigheder.

P.S: Vil man vide mere, så kan det anbefales at læse med: Hédi Fried: ”Spørgsmål jeg er blevet stillet om Holocaust”, forlaget Klim, februar 2018,

P.S: Hvad betyder ordet Holocaust?

Begrebet Holocaust stammer oprindelig fra den græske udgave af det gamle testamente, hvori det hebraiske ord olah på græsk oversættes til holokauston. Holokauston er sammensat af ordene holo (hel) og kaustos (brændt) og refererer til en form for ofringer til gud, hvor offergaven totalt opsluges af ild på alteret. Holocaust kan således oversættes direkte med brændoffer og har i sin oprindelige betydning et religiøst element i sig. Ordet er senere brugt mere generelt til at betegne total ødelæggelse af liv. Det har fx været anvendt om jødeforfølgelser i Rusland i det 19. årh., tyrkernes folkedrab på armenierne i 1915-1918  naturkatastrofer og atomkrig.

”Der fandtes seks dødslejre med krematorier: Auschwitz, Treblinka, Belsec, Sobibor, CHelmno og Majdanek. Her antog myrderierne industriel karakter; ind med et levende menneske, ud med asken. Alle disse lejre befandt sig på tidligere polsk eller ukrainsk område. De var udryddelseslejre, hvor målet var, at ingen skulle overleve.”

”Et par måneder efter kom en svensk delegation til Bergen Belsen med den opgave at føre 10.000 overlevende til Sverige til seks måneders rekonvalescens. Livi og jeg var iblandt dem.”


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.093 andre er allerede tilmeldt

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
6.504 andre er allerede tilmeldt