Blog
0   8

Virksomhedsbesøg med faglig læring

Abonner på nyt om Søren Peter Dalby Andersen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

I går var det Girls’ Day In Science, hvor virksomheder over hele landet har givet elever praktisk indsigt i, hvad det vil sige at arbejde med naturvidenskab og teknologi i virkeligheden. Jeg besøgte ARC, Amager ressourcecenter, som havde inviteret 25 nysgerrige 7. klasses piger fra Korsvejens Skole på besøg.

Girls’ Day in Science sættes der fokus på de piger, der fravælger en naturvidenskabelig eller teknologisk retning i deres uddannelses- og karrierevalg. 

Derfor samarbejder Naturvidenskabernes Hus med landets virksomheder så unge piger møder kvindelige medarbejdere og studerende. Virksomhedens medarbejdere fremstår som rollemodeller, der fortæller om deres valg og karrieremuligheder med en naturvidenskabelig/teknisk uddannelse. 

Under mit besøg på ARC talte jeg med Lulu, Clara og Dagmar fra 7. klasse på Korsvejens Skole, som fortalte mig: 

Dagen gør os klogere på, hvad det vil sige at være ingeniør eller at arbejde inden for naturvidenskab. Det er meget nemmere at forestille sig et arbejde inden for naturvidenskab når vi møder og taler med en rollemodel.” 

Artiklen fortsætter under banneret

Elevernes lærere Rikke og Susan ser også stor læringsmæssig værdi i besøget og begrunder deres glæde med: 

Det er vigtigt for pigerne at se en rigtig arbejdsplads og, efter denne oplevelse, har vi meget nemmere ved at tale med pigerne om karrierevalg. Selve forløbet har vi planlagt via et samarbejde med ARC, hvilket betyder at dagens tema matcher vores biologi- og fysik/kemi-årsplan. Yderligere giver besøget pigerne en ’hand’s on’ oplevelse med diverse fagbegreber, som de normalt kun møder i skolebøgerne.” 

ARC havde planlagt en dag med fokus på plastik og sortering. Det faglige formål var atunderstøtte elevernes viden om plastik og behandling af husstandssorteret plastaffald. 

Besøget havde to overordnede fokuselementer: 

At der ikke kun findes en, men derimod mange slags plast, som alle har forskellige egenskaber. 

Hvad der sker på sorteringsanlægget med den plast, som de har sorteret derhjemme. 

Eleverne undersøgte forskellige plasttyper igennem små forsøg, som tydeliggjorte de forskellige plastiktypers respektive hovedegenskaber. Så nu er eleverne bekendte med forskellen på plastiktyperne PP, PS, PET, HDPE og LDPE. 

 

Lulu, Clara og Dagmar mener, at dagen har været fagligt relevant: ”Når vi kender forskel på plastiktyperne, kan vi gøre en forskel i vores egen hverdag. Vi ved nu, hvad der sker med alt det skrald, vi smider ud, og vi kan meget bedre sortere vores skrald.”  

ARC deltager i Girls’ Day in Science for tredje år, hvilket de gør fordi: ”I et samfund med så mange uddannelsesmuligheder, vil vi gerne vise at naturfagene er mindst ligeså meget for piger som for drenge. Vi vil gerne vise, at det kan være enormt givende og spændende at arbejde med naturvidenskab, bæredygtighed og klimaproblematikker.” udtaler undervisningskonsulent Bo Steen Mikkelsen. Bo har selv en baggrund som skolelærere, men arbejder nu på ARC’s skoletjeneste: https://www.a-r-c.dk/besoeg-os

Tak til ARC, Korsvejens Skole og alle de andre mange virksomheder, skoler, lærere og ledere, som har samarbejdet og lagt et stort arbejde og meget energi i denne dag. Girls’ Day in Science er blevet en bemærkelsesværdig succes.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.470 andre er allerede tilmeldt

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.030 andre er allerede tilmeldt