”det er svært at få læreruddannelsen til at være et fuldtidsstudie, som uddannelsen er indrettet. Lige nu har vi kun lige tid til at gennemgå det, som vi har læst, men hvis vi skal blive rigtig dygtige lærere, så skal der også være tid til refleksion sammen med vores undervisere og medstuderende” således udtaler formand for lærerstuderendes landskreds til Politikken.

Det er præcis dét potentiale, Den frie Lærerskole besidder!

Uddannelses og forskningsminister Tommy Ahlers mener, at studieintensiteten er for lav, og udtaler til Politikken, at de lærerstuderende ikke engagerer sig nok i deres studie, fagligheden falder, og eksamener bør være mere krævende. Altså at vi i dag ikke har god læreruddannelse.

Men hvad er god læreruddannelse?

Jeg valgte at skifte fra Københavns Professionshøjskole efter 3 års fuldtidsstudie, til meritstuderende på Den frie Lærerskole. Et valg, truffet på baggrund af manglende tid til feedback, organisering, forelæsninger og praksisudvikling. I min forstand bør en læreruddannelse indeholde mere kvalitet frem for kvantitet mht. undervisning og praksisudvikling. 

På Den frie Lærerskole oplever jeg kvalitet i undervisningen, da der lægges særlig tid ind til refleksion og dialog mellem underviser og sine medstuderende samtidig med, at ens praksisudvikling udgør 22,2% af uddannelsen. - Se grafen ovenfor.

Ikke sagt at Den frie Lærerskole er opskriften på god læreruddannelse, men den indeholder elementer, som flere lærerstuderende efterspørger og som løfter de studerendes motivation langt mere, end jeg oplevede som studerende i København. 

For nylig havde jeg en længere snak med en af mine gode venner, som læser på læreruddannelsen i Silkeborg. Han føler sig frustreret og demotiveret af manglen på undervisning og for stor en lektiemængde, at han reelt overvejer at droppe sit studie. En virkelig kompetent, engageret og dygtig lærerstuderende, som virkelig kan skabe motivation og læring hos mange unge, er nu på vej til at gå tabt. 

Vi bør have en læreruddannelse som motiverer de studerende, og klæder dem ordentlig på til deres fremtidige karriere.

På Den frie Lærerskole oplever jeg som lærerstuderende et stærkt relationelt fællesskab med plads til forskellighed og sparring i undervisningen. Flere studerende bruger over de adspurgte 43 timer om ugen på at udvikle sig både fagligt og i praksis forstand. 

Hvis man ønsker at skabe en veluddannet lærer, så tror jeg, at det handler om at fokusere på det de studerende efterspørger. De studerende skal fodres med motivation i form af kvalitetsundervisning, sparring og praksisudvikling, for på den måde at kunne udvide sin komfortzone, ved at få muligheden for at træde ud i zonen for nærmeste udvikling. 

Dét er et af elementerne på Den frie Lærerskole mht. årspraktikken. Man får et helt år, som underviser på en skole og bliver med garanti styrket i sin faglighed og praksis.

Der bliver lagt tid ind i undervisningen til refleksion og drøftelse af forskellige dilemmaer fra praktikken. Her skabes der virkelighedsorienteret undervisning.

I en debat som denne handler det om at se muligheder frem for begrænsninger. Især når læreren har så stor betydning for unges personlige, sociale og faglige udvikling.

Det er nu, at man som leder bør trække i håndbremsen og tænke sig rigtig godt om.

Det kan overvejes om man skal forholde sig til kvantitative statistikker om frafald og efterfølgende ansættelser eller se på det produkt af en underviser, som kommer ud i den anden ende og støtte vedkommende bedst muligt. 

Mange ledere ønsker, at deres studerende skal i arbejde direkte efter endt uddannelse, men fra mit synspunkt handler det om, at støtte og give frihed til at den studerende selv finder sin rette arbejdsplads. 

Så spørgsmålet er måske, hvor man som leder bør lægge sit rette fokus, ift. at skabe god læreruddannelse?