Blog
0   19

Opgørets time

Abonner på nyt om Brian Degn Mårtensson i dit personlige nyhedsbrev.


Nogle foreløbige kommentarer til regeringens udspil om folkeskolen.

 

Artiklen fortsætter under banneret

1. Udspillet fra regeringen

Regeringen (V, LA og K) er den 11/9-2018 kommet med et udspil om folkeskolen, hvor den gør op med flere af skolereformens afgørende elementer. Under overskriften ”Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed – Justeringer af folkeskolereformen” peges der på syv tiltag, der måske kan hjælpe folkeskolen på ret kurs. Dette skal ses i sammenhæng med indsatsen for at gøre op med læringsmålsstyringen, de to seneste Sorø-møders fokus på dannelse og faglighed, samt andre markeringer fra regeringens side i de forgangne år. De syv nye tiltag er:  

 

1: Flere fagtimer i folkeskolen

2: Igangsættelse af læsekampagne

3: Reduktion af nuværende faglige bindinger for undervisningen

4: Færre vikarer og justeret kompetencedækningsmålsætning

5: Udvidet kompetence til skolebestyrelser ved ansættelse af skolens leder

6: Præcisering af brugen af paragraf 16B

7: Forsøg med selvstyrende skoler

 

Man kunne helt sikkert ønske sig mere, men det er godt, at regeringen tager ansvar og åbner op for debatten. Folkeskolen mister fortsat elever og lærere, fagligheden daler, og alt for mange børn får en dårlig skolegang.  I PIRLS-undersøgelserne indtog Danmark i 2011 (dvs. før reformen) en femteplads i læsning, og var dermed i gruppe med Singapore samt de øvrige nordiske lande. I 2016 (altså efter reformen) indtog Danmark en trettendeplads, og var dermed i gruppe med Bulgarien, Litauen, Slovenien og Italien. En rapport fra Foreningen Folkeskoleforældre fortalte i 2015, at 68% af forældrene oplever, at deres barns trivsel er dårligere, 29% af forældrene oplever, at deres barns trivsel er uændret og 3% oplever, deres barns trivsel er bedre efter sommerferien 2015 i forhold til året før. Allerede i 2015 var antallet af lærere, der forlod folkeskolen steget med 31% efter reformens indførelse. I dag lander tallet på ca. 17.000, der har forladt folkeskolen i utide (altså pension fraregnet). En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viste i 2017, at andelen af lærere i folkeskolen uden læreruddannelse er steget fra 11,9 % i 2013 til 16,4 % i 2015. Tal fra Danmarks Statistik viste i 2017, at antallet af elever, der valgte frie grundskoler var støt stigende for 10. år i træk, og at folkeskolereformen på ingen som helst måde havde formået at stoppe den udvikling - hvilket ellers var ambitionen. I 2011 startede 14, 6% af danske skoleelever i en fri- eller privatskole. I 2017 gjorde 17% det samme. Sådan kan man blive ved, og billedet er det samme hele vejen rundt.

Men skal reformen ikke lige have lov til at virke? Sådan vil mange spørge i de kommende dage, men problemet er netop, at reformen virker. Faktisk virker den præcis, som mange forskere sagde, den ville. Derfor må den ændres. Vi kan ikke være andet bekendt.

 

2. Avisernes dækning af udspillet

Journalistisk blev regeringens udspil om folkeskolen i de første døgn efter offentliggørelsen primært dækket ved gentagen brug følgende kilder i de største nationale dagblade:

 

*Folketingets partier, hvoraf mange var med til at vedtage reformen.

 *Skolelederforeningen, der er ekstremt reform-troende på nærmest munkemarxistisk vis.

 *Foreningen Skole og Forældre, der også helt har givet slip, og på ingen måde repræsenterer danske forældre, hvis man skal vurdere efter de mange undersøgelser, der bliver lavet.

* Foreningen Danske Skole Elever (DSE), der modsat 80 % af danske skoleelever mener, at skoledagens længde er ok. Denne forening fik mangedoblet sit tilskud i forbindelse med reformen.

 *DGI, der med reformen har fået adgang til flere puljer og fondsmidler, men som intet ved om skolespørgsmål.

 *Andreas Rasch-Christensen fra VIA, der selv har haft til opgave at bidrage til realiseringen af dele af reformens tankegods, og som også deltager i den officielle evaluering.

 

Problemet med ovenstående er ikke, at de nævnte aktører bliver spurgt. Det gør de altid, og det synes jeg også, at de skal. Problemet er derimod, at de nævnte ikke på nogen som helst måde repræsenterer de positioner, der er i debatten om skolen. Skulle en oplyst national samtale om regeringens udspil føres, må også neutrale og direkte reformkritiske aktører interviewes. Vi kan ikke nøjes med ovenstående, der jo stort set siger det samme, som vi har hørt under hele statskampagnen fra 2013 og frem.

Jyllands-Posten offentliggjorde dagen efter regeringsudspillet en rablende lederartikel, hvor avisen vil have ro om skolen, men roste regeringen for naturfagssatsningen. Det sidste begrundede avisen med, at matematik er så vigtigt. Sådan er niveauet, og jeg ved, at avisen mener det godt. Matematik er bare ikke et naturfag, og har aldrig været det - ej heller i regeringens udspil. Matematik er derimod idehistorisk en filosofisk diciplin, der baserer sig på logiske slutninger. Dagbladet Politikens store slagnummer var dagen derpå en artikel om en ny forskningsrapport, der viser en mikroskopisk effekt af flere undervisningstimer. Rapportens datagrundlag er fra før reformen (dvs. indtil 2014), og dengang var timetallet meget lavt i mange kommuner. Fra det udgangspunkt gav en ekstra dansktime så en lille fremgang ifølge forskernes talmateriale. Rapporten siger intet om understøttende undervisning, som ikke fandtes dengang, men alligevel antyder Politiken, at den kan bruges til at problematisere regeringens udspil. Kristeligt Dagblad og en række andre medier hoppede på Politikens vinkling af rapporten, og viderebragte derfor ”nyheden”. Dagbladet Information skrev måske den mest skøre artikel under overskriften ”Regeringen lover kortere skoledage, men lægger op til mere sort skole”. Regeringen vil med udspillet konvertere den understøttende undervisning til rigtig undervisning, og det er sidstnævnte, avisen af uransagelige årsager får forvekslet med ”sort skole”.  Her må man ganske enkelt tage sig til hovedet….. Næsten hele reformdebatten har i de store medier kørt i den dur: Uvidenhed, påståelighed og hovsa-meninger. Bum færdig, lad reformen få ro!

 

3. Det større perspektiv

Den journalistske modtagelse er ikke overraskende, da den inerti, den kommer af, har bidt sig fast i den danske medieoffentlighed. I 2012 ændrede Folketinget læreruddannelsen i forsøget på at gøre alle fremtidige lærere til loyale systemryttere. Året efter, i 2013, vedtoges en konkurrencestatslig skolereform, der på planøkonomisk vis skulle producere loyale medarbejderborgere i Finansministeriets billede. Man strømlinede under SSFR-regeringen den pædagogiske forskning, lockoutede lærerne, brugte 2 milliarder på kurser og tiltag, der skulle få alle til at rette ind. På samtlige centrale poster indsatte man reformvenlige folk, ligesom alle væsentlige interesseorganisationer blev købt (DLF sprang dog fra efter lockout'en). Praktikere og forskere, der ikke havde forstået alvoren, blev kvast eller kørt ud på et sidespor. Sluttelig iværksatte man en massiv mediekampagne, der igennem hele reformprocessen ensidigt hyldede "revolutionens" ufejlbarlighed.

Et opgør med reformlinjen burde derfor ikke være muligt. Ikke desto mindre er det her. Danskerne er nemlig ikke statens eller Finansministeriets ejendom. Demokratiet ser ud til virke. Langt om længe.

 

Som Abraham Lincoln nok ville sige, hvis han havde været vidne til det ovenstående forløb: “You can fool all of the people, some of the time. You can fool some of the people all of the time; but you can’t fool all of the people all of the time.”

 

 

Referencer:

Regeringens udspil: https://uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2018/sep/180911-nyt-folkeskoleudspil-skal-haeve-fagligheden-og-give-skolerne-mere-frihed

Politikens artikel om den nye forskningsrapport om effekten af flere fagtimer: https://politiken.dk/indland/uddannelse/art6697036/Flere-timer-i-skolen-giver-bedre-karakterer

Informations leder om regeringens udspil: https://www.information.dk/indland/2018/09/regeringen-lover-kortere-skoledage-laegger-mere-sort-skole

Kristeligt Dagblad om undersøgelsen af effekten ved flere timer: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/ny-forskning-flere-timer-i-skolen-giver-bedre-karakterer?utm_source=facebook&utm_campaign=post&utm_content=new

Om PIRLS-undersøgelserne: http://edu.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/danske-4-klasseelever-er-blevet-daarligere-til-at-laese/

Om lærernes mistrivsel: https://www.folkeskolen.dk/641031/ny-forskning-laerere-invalideres-af-stress-som-aldrig-foer.

Om elever og forældres holdninger til lange skoledage ifølge SFI: https://www.sfi.dk/nyt/nyheder/nyheder/3-ud-af-4-elever-synes-at-skoledagen-er-for-lang/.

Forældrenes holdning til de lange skoledage ifølge Gallup: http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-08-07-et-stigende-antal-foraeldre-er-imod-de-lange-skoledage.

Rapport fra Foreningen Folkeskoleforældre:  http://folkeskoleforaeldre.dk/Folkeskoleforaeldre-skoleundersogelse-2015.pdf. Noget tilsvarende gør sig gældende for børn med særlige behov, hvilket især har været fremført af Autismeforeningen.

Om lærerflugten: http://jyllands-posten.dk/indland/ECE8376388/laererflugten-fra-folkeskolen-bliver-ved/.

Undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: https://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_faerre-laereruddannede-i-folkeskolen.pdf.

Tal fra Danmarks Statistik om flugten fra folkeskolen: https://www.folkeskolen.dk/601908/udviklingen-fortsaetter-10-aar-i-traek-med-faerre-elever-i-folkeskolen.

Om skolereformens indhold og gennemførelse: Mårtensson, Brian Degn (2015): Konkurrencestatens pædagogik. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ