Debat Leder Præmiepulje
2   9

Teaching the test

Teaching to the test har fået en helt ny betydning, når man ser på det, som nogle skoler har gjort for at få fat i pengene fra Løkkes præmiepulje. Udtrykket handler som bekendt normalt om en kritik af, at man underviser for snævert i det, som eleverne kommer op i til eksamen.

Det var netop frygtet på forhånd, at puljen med penge, som skulle uddeles på basis af karakterer til afgangsprøverne, ville føre til en for snæver undervisning. Men nogle af skolerne er gået skridtet videre og har indført noget, man kan kalde teaching the test, idet de simpelthen træner eleverne i at gå til eksamen. Blandt andet udstyres eleverne med strategier til at løse skriftlige eksamensopgaver, så karakteren bliver så høj som muligt. Det viser en undersøgelse, som Folkeskolen har foretaget blandt de skoler, som er med i puljen.

Undervisningen er ikke blot snævert rettet mod prøvefagene, den er målrettet selve eksamenssituationen.

Artiklen fortsætter under banneret

Puljen har også fået nogle særligt kreative skoler til at indgå byttehandler med et privat firma efter devisen No cure no pay. Firmaet stiller med konsulenter, som skolen kun skal betale, hvis det lykkes skolen at få del i puljemidlerne.

Det er faktisk ikke så tosset, at eleverne ved, hvordan man går til eksamen. Men det var vel ikke meningen med puljen? Den skulle være en gulerod, som skulle sørge for, at der blev gjort en ekstra indsats for at få de fagligt svageste elever med.

Men modellen strider mod værdierne i den danske folkeskole, hvor eleverne jo skal lære på grund af engagement og nysgerrighed - ikke på grund af en økonomisk gulerod.

Og som Folkeskolen tidligere har påvist, er modellen også dårligt skruet sammen. Alene det faktum, at en skoles afgangskarakterer i forvejen svinger så meget fra år til år, at det mest vil være en tilfældighed, om en skole får del i pengene, fik en økonomisk professor til at dømme den »pinlig«.

Men endnu værre bygger modellen på en antagelse om, at skolerne godt kan gøre noget ekstra, bare de får en gulerod holdt op foran sig. Ergo: Lykkes det, viser det, at skolerne kan stramme sig an - uden flere resurser, lyder logikken.

Det kan undre, at skolelederne i en undersøgelse siger, at de er glade for at være med i puljen. Men det handler slet ikke om modellen. De vender stadig tommelfingeren nedad til systemet med den økonomiske gulerod og ønsker ikke, at den skal fortsætte.

Men de roser de konsulenter, som ministeriet har sendt ud for at hjælpe - og de er tilfredse med at dele erfaringer med andre skoler.

Man kunne måske oversætte det til, at de er glade for, at de får en hjælp, som er målrettet særlige vilkår.

Den bistand kunne de få endnu bedre uden en ideologisk begrundet puljeordning. Så drop det økonomiske felttog, og brug resten af puljen til at sikre den hjælp, som lige præcis disse skoler har ekstra hårdt brug for!


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ