Blog
0   7

Tung tids tale

Abonner på nyt om Litteratur, lærdom og læreruddannelse i dit personlige nyhedsbrev.


Hvordan kan man vide, hvordan det er at være en lille autistisk dreng? For slet ikke at tale om, hvordan det føles at være hans mor? Det er her, litteraturlæsning kan give indblik. Forskningsprojektet på Syddansk Universitet med Rita Felski og Anne Marie Mai i front arbejder på at finde belæg for, at litteraturlæsning kan kvalificere arbejdet i omsorgssektoren, sundhedssektoren og sikkert andre steder.

Tung tids tale

 

Artiklen fortsætter under banneret

”Det er let at få øje på os.

Vi har ikke gardiner.

Det er let at se mig. Jeg har ikke filter. Det er let at gennemskue mig.

Jeg fordriver tiden med ønsketænkning.”

Moderen (Olaug Nilssen, der også er forfatteren) i ”Tung tids tale” ønsker, ønsker, ønsker at sønnen Daniel på ni år er en helt, helt helt almindelig dreng. Det er han ikke. Han får til sidst i ”Tung tids tale” en diagnose: Autist. Får han blot en diagnose, så kan de få mere hjælp fra den rigtige forvaltning i kommunen. Indtil da hænger Daniel og hans familie i mellemrummet mellem to forvaltninger, og ingen tager ansvar. Forældrene søger dog længe at skærme Daniel for en diagnose, der altid vil mærke ham. De håber og håber, at han er en ”helt almindelig” dreng. Det er han ikke.

Daniel reagerer på alt. Han hopper, springer og har ingen forståelse for andre mennesker. Det er en del af hans autistiske eksistens, og Olaug Nilssen beskriver det sådan:

”Du springer rundt med dine impulser, der aldrig hviler i jagten på nye indtryk. Jeg springer foran dig og fjerner så mange indtryk som muligt, jeg springer bagefter dig og rydder op i de ruiner, du efterlader. Jeg kommer for sent hver gang.”

Olaug Nilssen skriver om Daniels første år, hvor de troede, han var en (næsten) helt almindelig dreng. Hun skriver om året nu (med kalenderangivelser, så man kan følge årets gang), og hun skriver om kampen mod ”systemet”, der ikke vil anerkende, at det er et alt, alt for stort arbejde at have en funktionshæmmet dreng, der her to mindre søskende.

Daniel er en stærk dreng, der bliver endnu stærkere, jo ældre han bliver. Hun skriver: ”Han bliver jo stærkere, vi mærker at han bliver stærkere, atletisk, efter al den aktivitet, han har. Her og nu kan jeg kun mærke det, med hele kroppen, men jeg er begyndt at tænke tanken: Jeg kan ikke være alene med dig.”

”Tung tids tale” er en roman. Det er en roman, der tager afsæt i virkeligheden, og den indledes med en diagnosebeskrivelse: ”Det hedder ADHD. Det hedder ”anden disintegrativ forstyrrelse i barndommen. Det hedder autisme. Det hedder subklinisk epileptisk aktivitet. Lægerne siger, det er sandt, selv om jeg prøver at nægte det.” Bogen slutter med et svar fra Forvaltningsenheden i Bergen til familien, skrevet i en meget bureaukratisk sprog.

”At man får at vide, hvordan andre har det!” Sådan lyder overskriften i et projekt: Litteraturlæsning i et tværfagligt perspektiv. Det store forskningsprojekt undersøger, hvordan litteraturlæsning kan bidrage i andre fag.

Hvordan kan man vide, hvordan det er at være en lille autistisk dreng? For slet ikke at tale om, hvordan det føles at være hans mor?  Det er her, litteraturlæsning kan give indblik. Forskningsprojektet på Syddansk Universitet med Rita Felski og Anne Marie Mai i front arbejder på at finde belæg for, at litteraturlæsning kan kvalificere arbejdet i omsorgssektoren, sundhedssektoren og sikkert andre steder.

Forvaltningens medarbejdere kan levere bedre afgørelser, hvis de har indblik i, hvordan det føles at være pårørende til en funktionshæmmet dreng. Måske er det også gennem litteraturen, at læger og sundhedspersonale kan få mere indblik i dementes liv og tanker.VFysioterapeuters arbejde kan kvalificeres, hvis de læser om livet set fra en funktionshæmmets gangstativ.

Litteratur kan få indflydelse på politik, når politikere også læser med. En aften i august mødtes den norske statsminister Erna Soelberg med bogens forfatter i en samtale om pårørendes svære vilkår, om politikkens manglende øje for brugernes hverdagsliv, og ikke mindst talte de om, hvordan litteratur kan beskrive virkeligheden, så man må handle på baggrund af læsningen.

Erna Soelberg havde læst bogen. Hun var ramt af indholdet, og lovede at der ville blive taget politiske initiativer til en bedre og mere gennemskuelig sagsbehandling i forvaltningen af sådanne sager.

Titlen på bogen (der i øvrigt er skrevet på karsk nynorsk) er hentet fra et digt at Halldis Moren Vesaas. Digtsamlingen ”Tung  tids tale” er fra 1945. Her skriver Vesaas: ”Det hjelper da litt, nokre få forfrosne, at du er varm!"

Det er for Olaug Nilssen ikke kun hendes Daniel, der skrives om. Det er et forsvarsskrift for alle, der behøver hjælp fra samfundets omsorgsinstitutioner. For Olaug Nilssen er det lykkedes at nå frem til statsminister Soelberg. Og Soelberg var en god læser.

P.S. https://www.facebook.com/riksteatret/videos/n%C3%A5r-en-roman-forandrer-olaug-nilssen-m%C3%B8ter-erna-solberg/223024585226705/

P.S: ”Tung tids tale” af Olaug Nilssen er ikke udgivet på dansk. Bogen er forlæg for et teaterstykke, der opføres flere steder i Norge her i efteråret 2018

 

Bodil Christensen

Møllegårdsvej 1 Horne

9850 Hirtshals’

 

boc@ucn.dk

www.bodilchristensen.dk


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.093 andre er allerede tilmeldt

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.099 andre er allerede tilmeldt