Blog
0   5

Jeg er stolt af at være musiklærer!

Abonner på nyt om Musiklærer i dit personlige nyhedsbrev.


Pulsen fra Dansk Sang - udarbejdet af pædagogisk udvalg - her ved formand for Musiklærerforeningen Karen Johansen

 

Jeg er stolt af at være musiklærer!

Artiklen fortsætter under banneret

”Musikfaget halter” - ”Musiklærerne er ikke dygtige nok” - ”Fokus på musikfaget” - ”Ny musiklæreruddannelse på vej” - er bare nogle af de overskrifter, der har fyldt det sidste års tid i medierne. Overskrifter der både har haft negative og positive udsagn om musikfaget og musiklærerne. Der er mange, der mener meget, og ind imellem kan det være svært at finde hoved og hale i, hvad der er rigtigt. 

Er musik et mobbet fag? Taler vi det ned? eller formår vi faktisk at give et af skolens vigtigste dannelsesfag og de lærere som underviser i det, den status, anerkendelse og støtte de fortjener? Går det i virkeligheden helt af pommeren til med musikundervisningen i skolen?

Efter en uge på ”De fem musikdage”, er jeg ikke i tvivl. 

Her mødtes i år 95 entusiastiske musiklærere i alle aldre og bredt repræsenteret fra alle kroge af det pædagogiske musikliv i Danmark, til 5 hverdage med musik fra morgen til aften på Nørgårds højskole i Bjerringbro.  

De fleste af kursisterne er musiklærere i grundskolen, men der er også studerende, pædagoger, musikskolelærere og lærere fra læreruddannelsen. Alle med samme fokus og mål - at blive fyldt på til endnu et år med musikundervisning. 

Og fyldt på, det blev der! I sådan en grad at evalueringerne bagefter fortalte os, at programmet er meget tæt pakket, men at alt det der foregår på kurset, er uundværligt. 

De ved godt hvor de skal hen med deres undervisning - musiklærerene. Der er en stor bevidsthed om musikfagets elementer og om hvordan undervisningen skal tilrettelægges på de forskellige klassetrin, for at opfylde målene. 

De er også bevidste om udfordringerne og er løsningsorienterede. De er stolte af deres fag og de er stolte af at være musiklærere. 

Og med god grund. 

De er nemlig hamrende dygtige til det de gør. Hver eneste én. De dækker bredt, indskoling, mellemtrin, udskoling og valgfag og kor. De dygtiggør sig selv på bas, guitar og harmonika. De kaster sig ud i soundpainting og sangskrivning, folkedans og leg. Og vigtigst af alt, så mødes de i det stærkeste fællesskab af andre musiklærere, som har gjort sig de sammen tanker og erfaringer, og som har mødt de sammen udfordringer og succes’er som de selv møder i dagligdagen. 

”Man er aldrig helt den sammen når man tager herfra”, blev der igen i år sagt i velkomsttalen, og det er rigtigt. Man tager nemlig derfra som en lidt bedre musiklærer. En musiklærer der står lidt fastere i skoen og som er klar til et skoleår fyldt med sang og musik. 

Jeg er stolt af at være musiklærer. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Musiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Musiklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.198 andre er allerede tilmeldt
Vind et hotelophold

5500_hotel _sixtus _middelfart _2017

Nu er sommeren rigtig tæt på, og det er derfor blevet finaletid i Folkeskolens sommerkonkurrence. Du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller inkl. middag og vin til en værdi af 7.500 kr. Deltag ved at følge linket: 

 Tricks